Bedst på nettet: Her er det offentliges digitaliserings-frontløbere

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Uddelingen af årets Bedst på Nettet-priser fokuserer på at digitalisere kommunikationen mellem borgerne og det offentlige. Se de digitale duksedrenge her.

Roskilde Kommune, Naturstyrelsen, Region Hovedstaden,Professionshøjskolen Metropol og Forbrug.dk er netop kåret til Bedst på Nettet 2011 ved årets Bedst på Nettet prisuddeling.

Bedst på Nettet er en kampagne, der kombineret med en prisuddeling sætter fokus på kvaliteten af det offentliges mange hjemmesider.

"Område for område skal den offentlige service gøres digital frem mod 2015, hvor langt det meste kommunikation mellem borgere ogmyndigheder kommer til at foregå digitalt. Ude omkring i landet er der offentlige institutioner, der gør et særligt godt stykke arbejde med at forbedre og effektivisere den offentlige digitale service. Det er dem, Digitaliseringsstyrelsen sætter fokus på med Bedst på Nettet, så andre kan
lade sig inspirere af deres arbejde og udnytte de gode erfaringer.” udtaler direktør i Digitaliseringsstyrelsen Charlotte Münter i en pressemeddelelse.

Vinderne er fundet blandt i alt 26 nominerede offentlige institutioner i fem deltagerkategorier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere