Bedre opløsning i Google Street View lader algoritmer aflæse millioner af gadeskilte

Kamera-opgradering er nøglen til det næste skridt i Googles plan om at indeksere den virkelige verden.

Googles Street View-biler, der har taget omkring 80 milliarder billeder siden 2007, får den første væsentlige kamera-opdatering i otte år.

Opgraderingen giver bedre opløsning – og dermed en bedre oplevelse for den gængse bruger. Men mere centralt tillader opløsningen, at Googles billedgenkendelsesalgoritmer kan gennemanalysere det enorme billedmateriale, skriver Wired.

Læs også: Sådan får du fjernet dit hus fra Google Street View

Billeder fra omkring 16 millioner kilometer indeholder millioner af gadeskilte og butiksskilte. Hvis al den information aflæses og indekseres af algoritmer, kan Google pludselig svare på spørgsmål med helt ekstremt lidt information fra spørgeren – som f.eks.: 'Hvad er navnet på den lyserøde kirke på hjørnet?'.

»Dette er spørgsmål, vi kun kan besvare, hvis vi har rigere og dybere information,« forklarer Jen Fitzpatrick, der er VP for selskabets kort-afdeling.

Læs også: Indien afviser Google Street View af frygt for national sikkerhed

»Folk kommer til os hver dag med sværere og dybere spørgsmål,« siger hun til Wired.

Holdet bag projektet satser på, at algoritmerne kan lære at genkende forskellige typer af butikker og restauranter og desuden aflæse information som åbningstider fra et butiksvindue. Med den type information kan Google have svar på spørgsmål som: ‘Hvilken thai-restaurant har åbent i nærheden?’.

Læs også: Open source-alternativ til Google Street View i eksplosiv vækst

De nye kameraer blev taget i brug af Google Street View-biler i sidste måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (3)

Kommentarer (3)
Søren Harder

Ja, jeg var lidt skuffet over at GoogleMaps billeder var så grynede at jeg ikke kunne se hvad en pakke Lurpak kostede i Dean & Deluca i New York. Men jeg kunne da se, at det var en vare de førte.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 10:55

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 10:28

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017