Bedre end vinduet? Ny 30 tommer skærm med 1 milliard farver

HP har lavet en ny 30 tommer LCD-skærm med en farvedybde på 30 bit, som giver mulighed for at få vist over én milliard farver. Det skal give mere præcise farver til eksempelvis arbejde med 3D-modeller.

Hvis du vil have mere kulør på skrivebordet, så har du nu muligheden for at give den virkelige verdens realisme konkurrence med en ny kæmpeskærm fra Hewlett-Packard.

HP har netop lanceret en ny 30 tommer skærm, som er i stand til at vise mere end én milliard farver.

Normalt kan en skærm vise lidt over 16 millioner farver. Den ekstra farvedybde i HP ZR30w skal bruges til applikationer, som kræver mere præcis kontrol over farverne, end det er muligt med en almindelig LCD-skærm.

»Det her er vores Rolls-Royce inden for skærme med den største opløsning og flest farver. Den er primært rettet til den grafiske branche, men er også interessant for olieindustrien og ingeniører, hvor man har brug for tegninger og modeller i høj opløsning,« siger produktchef Stefan Brecling Larsen fra HP Danmark.

Skærmen er en videreudvikling af den Dreamcolor-teknologi, som HP for nogle år siden lavede i samarbejde med filmselskabet Dreamworks, som havde brug for præcise farveskærme til produktion af computeranimerede film som Shrek og Monsters vs. Aliens.

HP ZR30w har en farvedybde på 30 bit og en opløsning på 2560 gange 1600 pixel. HP fremhæver desuden, at skærmen har fået en strømforsyning med en effektivitet på 85 procent og er fremstillet af 25 procent genbrugsmaterialer.

Skærmen kan ifølge HP Danmark allerede nu bestilles, men den endelige danske pris ligger endnu ikke fast. Den vil dog formentligt komme til at ligge omkring 9.700 kroner eksklusive moms.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Einar Petersen

Det lyder det lidt som i mine ører, i hvert fald når man tænker på at det meneskelige øje er i stand til at skelne imellem ca 10 millioner nuancer.

^ Judd, Deane B.; Wyszecki, Günter (1975). Color in Business, Science and Industry. Wiley Series in Pure and Applied Optics (3rd ed.). New York: Wiley-Interscience. p. 388. ISBN 0471452122.

Men ikke det, jeg gad da godt have en sådan fætter stående på mit bord.

  • 0
  • 0
#7 Flemming Hansen

Tjaa. Der findes allerede 21:9 tv som vist nok svarer til det format der bruges i biograffilm.

Der er sikkert et eller andet forhold mellem højde og bredde som er optimalt i forhold til vores synsfelt. Om det er 21:9 skal jeg ikke kunne sige, men på et tidspunkt bliver formaterne nok mere irrelevante når man (uden tvivl) begynder at bruge teknologier som dækker hele synsfeltet.

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Bortset fra at det ikke hedder smallere men lavere (deraf navnet lavskærm), så har jeg tænkt på præcis det samme.

Den rationelle grund til at gøre skærme lavere er at menneskers synsfelt strækker sig længere i bredden end i højden, vi har helt generelt tilpasset os at der sker mere interessant til siderne end oppe og nede.

Når det er sagt, så er vores synsfelt rigeligt stort til de småskærme som de fleste bærbare er udstyret med, og når internetsider, tekstdokumenter og lignende nu er i vertikalt format så virker det underligt at gøre skærmene så lave.

Jeg har på fornemmelsen at en del af forklaringen er at vi måler skærme i diagonal i stedet for areal, en 16:9 skærm har kun 89% af arealet af en 4:3 skærm med samme diagonal, og når man så samtidig kalder det widescreen (Hvilket i den grad lyder større, ik?) så er det jo let at narre forbrugerne.

  • 0
  • 0
#9 Jesper Poulsen

16:10 er ikke irrelevant. Til gaming er 16:10 langt bedre end 16:9. Desværre laves der flere 16:9-skærme i dag.

Skærmene bliver bredere - ikke smallere. En 24" 16:9 er nu ikke bredere end en 24" 16:10; den er mindre høj.

16:9 er dog et fejlformat, for biograffilm laves i et endnu bredere format, der, som Flemming Hansen er inde på, passer bedre til vores synsfelt.

Så hvis man ser en film er udfylder 16:9 helt, så er der stadig skåret noget fra. 21:9 er så tæt på 2,4:1 (biografformat) som man næsten kan komme.

Og til dem der mener at man skal have en 16:9-skærm i 24" for at få fuld HD kan jeg kun sige, at den tilsvarende 16:10-skærm leverer det samme, letterboxed. Der er altså reelt ikke noget der kan forsvare indkøbet af en 16:9-skærm.

  • 0
  • 0
#10 Anders Thorseth

Hvem siger at øjets opfattelse af de tre frekvensbånd rød, grøn og blå er liniært fordelt? Det kan være at forskellige i farver omkring en eller anden lysstyrke er nemmere for øjet at skelne fra hinanden end andre lysstyrker (helt sort f.eks.). Derved giver det god mening at have en højere farvedybde for skærmen.

Det er ikke lineært fordelt, men der er ikke en faktor 100 til forskel (se under MacAdam ellipser, eller uniforme farvekoordinater). Mere interesant er det at rød, grøn, blå blanding gør at man ikke kan vise rene gule og cyan farver. Vi kan basalt set se mange flere farver end RGB skærme nogen sinde kan vise.

  • 0
  • 0
#11 Jesper Poulsen

Bortset fra at det ikke hedder smallere men lavere

Nej. Jeg skiftede fra en 19" CRT i 1600x1200 til en 24" 16:10 i 1920x1200. Min 16:10-skærm er højere i billedet, rent fysisk, end min CRT'er var. Punkttallet er det samme. Den er 20% bredere end den gamle CRT. Jeg har nu 320 punkter i bredden til at fylde Pidgin og andre småprogrammer ind på og stadig er det fysiske billedareal større.

Det står også skarpere, takket være DVI-D.

Den nye er så 26% større i diagonal. Ved 1600x1200 er den 10% større i diagonal end min gamle CRT.

  • 0
  • 0
#12 Poul Pedersen

Fødes en sådan skærm så stadig af et 3x8bit DVI-signal? Eller kommer den med sit eget properitære grafikkort?

Og hvordan kalibrerer man sit grafikkort med en 8bit LUT til sådan en skærm uden at skyde sig selv i foden?

Men rart at nogen for en gangs skyld fokuserer på andet end ms og TN-paneler med skod-farver.

  • 0
  • 0
#14 Dennis Krøger

Jeg går ud fra at de bruger HDMI, der understøtter op til 48 bit per farve.

Det er forøvrigt ikke ligefrem den første skærm der understøtter Deep Color, så jeg ved ikke helt hvad den store nyhed er. Slet ikke når det kun er 30 bit.

  • 0
  • 0
#15 Michael Mortensen

Den har sandsynligvis 2 x DVI indgange som Dell's tilsvarende 30" skærm. Dvs. hvis man ønsker at køre med mere end én skærm, så skal man have et ekstra grafikkort i sin maskine .. det bliver hurtig en bekostelig afære .. men gad sgu godt have en 30" i den opløsning .. ville være perfekt til Visual Studio, PhotoShop m.m. sammen med to mindre skærme, evt. 24" WS ;-)

  • 0
  • 0
#16 Jesper Stein Sandal

De nærmere specifikationer kan ses på HP's amerikanske webshop:

http://h10010.www1.hp.com/wwpc/us/en/sm/WF06a/382087-382087-64283-72270-...

Og 30 bit kan komme fra enten dual DVI eller Displayport. Og man kan godt have flere skærme, men så skal man nok op i eksempelvis ATI's Firepro-serie:

http://www.amd.com/us/products/workstation/graphics/ati-firepro-3d/Pages...

Med V8800-modellen burde man kunne tilslutte fire af HP's skærme, så man kan mure sig helt inde og slippe for at se på kollegerne. :)

Mvh. Jesper Stein Sandal Version2

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere