BBC vil overvåge wifi-netværk i kampen mod licensunddragere

On-demand-tjenester tvinger BBC ud i nytænkning i deres kamp for at inddrive TV-licens. Talsmand fra organisation Privacy International mener, at de nye metoder er meget aggressive.

Fra næste måned begynder BBC at implementere vogne i hele Storbritannien, der skal opfange information om privates wifi-netværk for at fange snydere, der ikke betaler deres TV-licens. Det skriver Neowin.

Licensreglerne er lidt anderledes i forhold til de danske. Hvis man vil se live-TV eller optage live-TV, så kræver det, at man betaler TV-licens, men fra 1. september 2016 ændrer reglerne sig, så det er alle brugere, som har en iPlayer - en online streamingstjeneste for TV og radio i Storbritannien - der skal have en licens, ligegyldigt hvad man gerne vil se.

Ifølge The Telegraph er BBC blevet udstyret med særlige privilegier, der lovliggør brugen af 'wifi sniffing'.

Pakkestørrelse og -frekvens skal fungere som fingeraftryk

BBC vil ikke afsløre deres metode til, hvordan de i praksis vil afsløre licensunddragere, men en teori er, at de kan manipulere de datapakker, som iPlayeren sender ud. Fra vognene kan man så sammenligne datapakkerne og -frekvenserne med dem, der bliver sendt ud fra et givent netværk.

De manipulerede datapakker kommer derfor til at fungere som en slags fingeraftryk.

»Licensinddrivere har i lang tid været i stand til at benytte elektromagnetiske spektre til at undersøge, om folk bruger deres tjenester forkert. Men afsløringen af, at de potentielt set er ved at udvikle en teknologi til at overvåge wifi-netværk, er forbløffende invasiv,« siger en talsmand fra organisationen Privacy International.

Overgangen til, at forbruget i langt højere grad er on-demand, har næsten afskaffet den gamle form for, hvordan man ser TV, og det har fået BBC til at nytænke deres metoder, når det handler om at finde de personer, der skal betale licens.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Jensen

Det er jo ikke dét, det handler om. Det handler bare om at maksimere konfiskationen af borgernes penge til brug for det brittiske stats-tvs venstreorienterede propaganda.

Lige såvel som det danske stats-tv (DR) har brug for at tvinge borgerne til at betale for produktionen af hovedsageligt venstreorienteret propaganda, så har det brittiske stats-tv samme behov.

Jeg ved ikke hvor mange milliarder BBC skyller ud med toiletpapiret, men i Danmark bruger DR astronomiske 3,7 millarder kroner årligt på venstreorienteret propaganda-tv. De første 3-4 millioner går til genneraldirektørens løn., men der er rigtig mange "direktører" i DR som starter på mindst 1,5 millioner kroner i årsløn.

  • 12
  • 29
René Nielsen

De første 3-4 millioner går til genneraldirektørens løn., men der er rigtig mange "direktører" i DR som starter på mindst 1,5 millioner kroner i årsløn.


Er det meget anderledes end andre steder (med offentlige lønninger)? Jeg opfatter det som et "tagselvbord".

Tag Folketinget - en politikernobody som du aldrig har hørt har en mindsteløn på DKK 750.000 om året plus pension, Boligydelse og eftervederlag (altså løn et par år efter man røg ud).

Har en nobody en formandpost, så er du hurtigt igennem millionen og er du minister så er du garanteret 1,5 mio plus al det andet de får.

Jeg tror ikke at en minister kommer sovende til sin løn, men ser vi på at flertallet af folketingsmedlemmerne, så er de offentligt ansatte og i reglen med en faglig uddannelse.

Problemet er at det er de færreste med en faglig uddannelse. som har en løn på DKK 750.000+ om året, plus benefits.

  • 9
  • 7
Bent Jensen

Hvad gør kryptering ved dette ?
Og man sætter vel bare sit 5 GHz AP på mindste blus, så rækker det ikke meget, længere end til enden af antennen.
Desuden kan jeg se lidt problemer i bevisførelse og lokaliseringer, især i boligblokke.
Desuden hvad skulle hindre at man samles om at dele et AP til hele ejendommen.
Eller 100-10000 andre tiltag som vil gøre det lige så virkningsløs, som mange mange andre tiltag.

Jeg vil for eksempel foreslå et STIK, med Internet, er de ikke opfundet.

Selv om sådan en særlov måske til dels er loveligt, så skal BBC vel stadig overholde EU nye datalovgivning. Så længe de stadig er medlem. Her kan jeg se mange problem .

  • 7
  • 0
Ole Tange Blogger

Hvad gør kryptering ved dette ?

Kryptering ændrer normalt ikke på pakkelængden. Så her vil mønstergenkendelsen stadig virke - man skal bare sørge for at mønsteret er unikt. Serveren, der sender pakkerne, kan relativt let ændres til at ændre længen af pakkerne.

Som du selv skriver er der masser af muligheder for at omgå det, hvis man ved, hvad der sker.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Fra næste måned begynder BBC at implementere vogne i hele Storbritannien, der skal opfange information om privates wifi-netværk for at fange snydere, der ikke betaler deres TV-licens. Det skriver Neowin. Licensreglerne er lidt anderledes i forhold til de danske. Hvis man vil se live-TV eller optage
live-TV, så kræver det, at man betaler TV-licens, men fra 1. september 2016 ændrer reglerne sig, så det er alle brugere, som har en iPlayer - en online streamingstjeneste for TV og radio i Storbritannien - der skal have en licens, ligegyldigt hvad man gerne vil se. Ifølge The Telegraph er BBC blevet udstyret med særlige privilegier, der lovliggør brugen af 'wifi sniffing'. Pakkestørrelse og ...