BBC offentliggør liste med artikler, der er blevet glemt af Google

30. juni 2015 kl. 12:115
BBC offentliggør liste med artikler, der er blevet glemt af Google
Illustration: BBC.
Det britiske public service-medie skaber nu med egne ord ‘præcedens for andre medier’, efter at det har valgt at offentliggøre en liste med alle de artikler, der indgår i fjernede søgeresultater under ‘retten til at blive glemt’.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Under den nyvundne europæiske ‘ret til at blive glemt’ har Google notificeret medier, hver gang et link til en artikel blev fjernet. Listen over de artikler er nu blevet offentliggjort af det britiske medie BBC for at skabe åbenhed over for læserne omkring, hvilken type af information der fjernes fra søgeresultaterne.

Det skriver mediet selv på sin hjemmeside.

Beslutningen er taget for at give følgevirkningerne af den kontroversielle EU-dom mere gennemsigtighed og dermed gøre debatten omkring dem mere meningsfuld.

»Det er umuligt at have en meningsfuld debat, hvis du ikke ved, hvad der bliver fjernet fra søgeresultaterne,« siger chefen for BBC’s redaktionelle politik, David Jordan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed går mediet med hans ord ‘foran for andre medier uden dog at være provokerende’, da han samtidig afviser, at offentliggørelsen af listen skulle sætte de mennesker, der ellers ønskede at blive glemt, tilbage i rampelyset.

Ifølge David Jordan, gør den nye oplistning det ikke mere muligt at finde bestemte personer og sætte dem i forbindelse med artiklerne.

»Hvad det derimod gør er at give en fornemmelse og en smag for, hvilken slags materiale der bliver aflistet [fra søgeresultaterne, red.]. Det er vigtigt,« udtaler han.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
30. juni 2015 kl. 16:36

Jeg kiggede på nogle af de artikler, som BBC havde listet. Overordnet gruppering er:

  • Voldtægtsofre o.lign.
  • Dømte
  • Diverse

I gruppen voldtægtsofre med navns nævnelse, så ser det rimeligt ud med "retten til at blive glemt".

I gruppen dømte, ser det også umiddelbart OK ud. I de artikler, som jeg læste, var straffen forholdsvis lille (f.eks 100 timers samfundstjeneste).

I gruppen diverse er der grund til undring. F.eks.

  • Hooligans+nazister. Jeg søgte på deres navne, og på deres blogs/twitter/facebook udtrykker de stadig holdninger såsom "jeg kan lide vold", så jeg kan ikke se at BBCs artikel har information som personerne ikke stadig selv udtrykker og publicerer.
  • Folk som lagde blomster efter Amy Winehouses død. Jeg kunne ikke se at nogen var nære venner, sagde grimme ting om hende eller noget, så jeg forstår ikke hvorfor nogle af dem ikke ønsker at blive fundet i forbindelse med den artikel.
  • en mand, som troede at han havde testikelkræft, men det viste sig heldigvis blot at være en åreknude. Jeg forstår ikke hvorfor han ikke vil have den artikel offentlig, for den er positiv og opfordrer folk til at være opmærksomme på knuder i testiklerne.

Så umiddelbart mener jeg at det er nyttigt at BBC offentligjorde listen, så man kan få syn for sagn, og forhåbentligt en mere saglig debat.

5
1. juli 2015 kl. 11:54

Der findes faktisk folk der ønsker den totale anonymitet. Så de blot indgår i en anonym masse.

Det er den type mennesker som mener at de offentlige registre bør slette deres registreringer om dem, når de er døde. Og som finder det 'sygt' hvis oldebørn gerne vil have en slægtsbog med oplysninger om deres forfædre.

Og ja, jeg hører ikke til typen.

2
30. juni 2015 kl. 13:11

Mærkeligt som politikere og folk på højtstående poster ofte har det med at "afvise" udsagn, som er åbenlyst sande. I dette tilfælde:

"[Chefen for BBC’s redaktionelle politik] afviser at offentliggørelsen af listen skulle sætte de mennesker, der ellers ønskede at blive glemt, tilbage i rampelyset."

Hvorfor kan de ikke bare sige tingene som de er, uden at benægte det åbenlyse? Fx ved i dette tilfælde at sige:

"Ja, du har ret, det vil naturligvis sætte de mennesker, der ellers ønskede at blive glemt, tilbage i rampelyset – i hvert fald for en stund. Men vi vurderede, at det var vigtigere for demokratiet, at der kom åbenhed om, hvilken type af information, der fjernes fra søgeresultaterne."

Hvorfor skal det åbenlyse "afvises", når man bare kan sige tingene som de er? Der er jo alligevel ingen med normal forstand, der ikke kan se disse åbenlyse ting, som bliver så indædt "afvist" eller benægtet.

1
30. juni 2015 kl. 12:46

Hvad skete der med Frankrigs vindmøllekamp om at få Google til at udvide censuren til resten af verden?

3
30. juni 2015 kl. 14:40

De vil vel, beskytte deres egen kultur, sprog og virksomheder. Så de kan udvikle nogen søgemaskiner selv. Med hensyn til udvidelsen af censur, så ser de hvis om de kan købe den teknologi som Kina har brugt i deres "The Great Firewall of China".

Når det er en demokratisk regering, så er helt lovligt at lukke ned for alt uønsket(kritik). Samt at gemme/fjerne/skjule alle de dokumenter og historie man ikke kan lide.

Se nu bare Irak-Afghanistan undersøgelsen her hjemme. Selv om det måske var på sin plads, at få den politiske dagsorden helt på plads, så man kunne lære til næste gang, der skal tages en ligende beslutning. Når man tænker på at det har kostet 50 Dansker livet, og har kostet 15 til 20 milliarder kr. Hvad fik vi for det, og fik vi det som var baggrunden for beslutningen ?