BBC betatester taleassistent: Beeb skal kunne forstå alle britiske accenter

Illustration: BBC
BBC har i løbet af det sidste års tid udviklet på en taleassistent, der skal give briter adgang til meget af deres indhold med stemmen – uanset om de taler med Cockney- eller Brummie-accent.

I knap et år har det britiske medie BBC arbejdet på en taleassistent, der skal være konkurrere med Alexa og Siri.

Taleassistenten, der har fået navnet Beeb, skal kunne forstå britiske accenter, som konkurrenternes ikke kan forstå. Beeb er udviklet af et ’in house’ hos BBC. Det skriver BBC selv.

Læs også: Ny undersøgelse: Dine smart-enheder optager op til 19 gange i døgnet

Nu er den så udkommet i en beta-version, som skal være med til at sikre, at den faktisk forstår alle de britiske accenter, der er at finde rundt om det forenede kongerige.

Derfor vil der også blive optaget lydbider, når brugerne indtaler deres kommandoer. BBC har udtalt, at lydfilerne kun vil blive brugt som anonymiserede transskriberinger.

Fokus på eget indhold

Med betaversionen af Beeb kan man få adgang til radio, nyheder, podcast og vejrmeldinger.

Det forlyder, at der vil komme flere funktioner til i løbet af de kommende måneder.

Læs også: Karantæneramte advokater bliver advaret: Sluk for jeres 'smart'-enheder

Det er lige nu kun britiske medlemmer af Windows Insider, der kan hente den fra Windows Store, men BBC håber på, at Beeb bliver tilgængelig på smart-højtalere, mobiltelefoner, fjernsyn og andre enheder.

Fra BBC lyder det, at betaversionen vil have fejl og mangler, og at man i fremtiden vil se flere funktioner end dem, der er nu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere