BBC: Amazons IoT-dørklokke logger og beholder data

Illustration: Wikimedia
Efter stor modstand fra Amazon er det lykkedes for BBC at få indsigt i data fra et Ring-system.

Amazon har data om alle ring og interaktioner med den tilhørende app, som bliver genereret af deres smart-dørklokke 'Ring'.

Det kan BBC afsløre, efter at mediet har søgt dataindsigt, en såkaldt data subject access request (DSAR).

Blandt data er både ring-brugerens telefon- eller tabletmodel samt det netværk, den er logget på.

Derudover er altså også alle de ’events’, der er blevet logget i systemet.

Version2 har flere gange skrevet om Amazons Ring, som både har været brugt af amerikansk politi og hvordan de måske har sendt data til Facebook og Google.

Læs også: Dørklokke med gennemhullet sikkerhed indfører to-faktor

Stort datasæt er bare ’toppen af isbjerget’

BBC har modtaget i alt 26.500 unikke datafelter, som ifølge mediet kun er ’toppen af isbjerget’, da meget anden data nok bliver samlet, men anonymiseret.

Data viser ’ring’, når en besøgende trykker på dørklokken, når brugeren foretager en fjernhandling som eksempelvis lyd-feed eller fører en samtale via dørklokken.

Både længden af handlingen og det udstyr, der er blevet brugt, er også blevet logget.

Læs også: Ekspert om Amazons manglende mailkryptering: »Der bør være styr på noget så simpelt«

Desuden indeholder datasættet også hver gang appen er blevet åbnet, hvis der er blevet zoomet i appen eller brugt andre fingerspidskommandoer samt detaljer om start- og slutbilledet.

Blandt data findes også kameraets placering med en præcision på 0,00001 meter – BBC mener dog ikke, at Amazon kender placeringen så præcist.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere