Bauhaus ramt af alvorligt hackerangreb

Illustration: alexskopje / bigstock
Byggemarkedskæden holder stadig åben, men har kun begrænset adgang til it-systemerne.

Lige nu kæmper Bauhaus med at holde forretningen i gang, efter at byggemarkedskæden i weekenden blev ramt af et hackerangreb.

»Bauhaus blev i weekenden udsat for et alvorligt hackerangreb. Det betyder, at vi arbejder på højtryk for at kunne servicere vores kunder. Varehusene er stadig åbne, og det håber vi at kunne holde fast i, selvom it-systemerne er udfordrede,« skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

På nuværende tidspunkt er detaljerne omkring angrebet endnu uklare, men Bauhaus oplyser, at deres medarbejdere kun har begrænset adgang til virksomhedens it-systemer. Yderligere informationer om angrebet vil løbende blive offentliggjort på Bauhaus hjemmeside.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere