Barcelona vil skifte fra Windows til Linux

16. januar 2018 kl. 09:3912
Barcelona vil skifte fra Windows til Linux
Illustration: mtmmarek/Bigstock.com.
I første omgang vil Barcelona udskifte bystyrets bruger-applikationer med open source-alternativer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den spanske by Barcelona vil gradvist overgå til at bruge open source på bystyrets systemer. Det oplyser Open Source Observatory (OSOR) med henvisning til en artikel i den spanske avis El País.

OSOR hører under EU-Kommissionen og er et community til udveksling af informationer, erfaringer og best practice i forhold til open source-løsninger i den offentlige administration.

I første omgang vil bystyret i Barcelona udskifte alle bruger-applikationer med open source-alternativer, indtil den eneste proprietære tilbageværende software er styresystemer Windows.

Sidste trin består i at udskifte Windows med et Linux-baseret styresystem. OSOR oplyser, at det formentlig vil blive Ubuntu, eftersom Barcelona allerede kører med 1.000 desktops baseret på dette styresystem som led i et pilot-projekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bystyret vil i den forbindelse begynde at udbyde it-projekter til lokale små og mellemstore virksomheder og ved samme lejlighed hyre 65 nye softwareudviklere. Et af de første projekter bliver ifølge OSOR's udlægning at udvikle en online-platform, som skal gøre det muligt for mindre virksomheder at deltage i offentlige udbud.

Ifølge Francesca Bria, som er kommissær for teknologi og digital innovation i byrådet i Barcelona, så vil overgangen til open source være sket, inden den nuværende administrations embedsperiode ophører i foråret 2019.

Ifølge OSOR fortæller Bria til El País, at skattetyderes penge bør investeres i genanvendelige systemer, som er åbne overfor det lokale økosystem.

I løbet af det kommende år skal 70 pct. af byens software-budget investeres i open source-software.

München på vej tilbage til Windows

Mens Barcelona vil skifte til Linux, så er en anden europæisk storby, München, på vej tilbage til Windows.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tyske by har gennem en årrække forsøgt sig med Linux-distributionen LiMux - en affart af Ubuntu. Sidste år besluttede bystyret i München så at udfase LiMux på 23.000 pc'er til fordel for Windows. Foreløbigt er det også planen at LibreOffice skal udskiftes med Microsoft Office. Tidligere har det socialdemokratiske byrådsmedlem Anne Hübner overfor The Register blandt andet begrundet den beslutning med, at en del software til den offentlige sektor kun er tilgængelig på Windows.

Det britiske medie oplyser i en artikel fra denne måned, at Münchens plan om udskiftning af software - som den ser ud nu - kan ende med at koste 100 millioner euro (ca. 745 mio. kroner) til blandt andet licenser og konvertering af LibreOffice-skabeloner til Microsoft Office.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
17. januar 2018 kl. 19:55

Et godt eksempel på en dårlig hjemmeside. Man må ty til Google før det går op for en at det de laver er computational fluid dynamics. CFD kan jo stå for et hav af ting.

11
17. januar 2018 kl. 10:52

Jeg er meget enig, og vil gerne fremhæve openFOAM CFD koden som et godt eksempel på det.

https://www.openfoam.com

"OpenFOAM is professionally released every six months to include customer sponsored developments and contributions from the community" f.eks.

10
17. januar 2018 kl. 09:58

Flere indlæg snakker om at spare penge eller at store virksomheder ikke længere kan tjene penge på deres produkter.

Man kan sagtens tjene penge på at lave open source, dog er den traditionelle licens-model noget svær at få til at fungere.

Typisk tager man en timeløn, alternativt fast pris for at levere noget bestemt. Ikke meget anderledes end ved de fleste specialsystemer man køber i dag - blot skal kildekoden være åben.

Til slut er der en del som tjener penge på at levere konsulentydelser. Her ser man i dag at det firma der er primær udvikler og ejer navn mm. til et open source produkt ofte også sælger de fleste ydelser.

Der er altså penge i open source. Dem som sparer penge på det er dem der ikke har brug for tilpasninger eller som selv kaster noget tid i at finde ud af det. Det gavner i høj grad start ups, der kan komme i gang for en brøkdel af prisen i forhold til at bruge kommerciel software.

9
17. januar 2018 kl. 08:43

At det så bruger en OS løsning til at lave webløsningen vil selvfølgelig være naturligt, men det bør kunne virke på alle klienter.

Du skyder jo faktisk selv din undren lidt ned her.

Det virker helt åbenlyst som om en udbuds-platform mangler i open source-løsningsporteføljen.

Der står jo højt og tydeligt:

I første omgang vil bystyret i Barcelona udskifte alle bruger-applikationer med open source-alternativer

Brugeren af en udbudsportal er jo ikke (kun) den der skal byde ind på et udbud - det er jo i første omgang den der skal konfigurere og publicere udbuddet, dvs Barcelonas bystyre.

8
17. januar 2018 kl. 00:40

Alle de penge der bruges på licenser skal i stedet bruges på migreringsprojekter

Nu er der jo altså absolut heller ikke gratis at gå fra en version af Windows til den næste - eller rettere typisk fra en version til en version to-tre nyere som de fleste virksomheder gør.

Tilsvarende er det absolut heller ikke trivielt at skifte fra version XX til version XX+2 af Office.

Isidste ende har du en organisation der er nødsaget til at bruge andenrangsprodukter som ikke kan supporteres af en inhouse afdeling.

Er et produkt der ikke er sovset ind i proprietære protokoller, og som ikke er gennemført inkonsistent et andenrangsprodukt?

Hvad skal man så sige om Office, hvor eksempelvis farve defineres i XML'en på tre forskellige måder, afhængig af om der er tale om Word, Excel, eller PowerPoint, hvorimod det er helt konsekvent i ODF!

Og hvorfor i alverden skulle det ikke være muligt at supportere et OS produkt in-house?

En helt anden ting der undrer mig er:

Et af de første projekter bliver ifølge OSOR's udlægning at udvikle en online-platform, som skal gøre det muligt for mindre virksomheder at deltage i offentlige udbud.

for det har da ikke ret meget med sagen at gøre, da sådan noget jo nu om dage laves som en webløsning.

At det så bruger en OS løsning til at lave webløsningen vil selvfølgelig være naturligt, men det bør kunne virke på alle klienter.

7
16. januar 2018 kl. 20:40

Skolevæsen? Bergen eller omkringliggende område?

Man konstaterede, at man sikkert kom til at betale ca det samme, men Open Source løsningernes omkostninger var primært løn til personer i lokalområdet.

6
16. januar 2018 kl. 17:41

...største talknusere i verden kan ikke tage fejl (største, stærkeste, hurtigste...whatever). Gad vide om Linux' overtagelse af desktop'en bliver forklædt som Chromebooks? Indtil videre er det ikke gået så hurtigt som man kunne have håbet med Ubuntu mfl. Chromebooks derimod ser ud til at være på vej ind i folkeskolerne og så skal de også nok ende på Hr. og Fru iDanmarks spisebord med tiden.

4
16. januar 2018 kl. 16:03

"Anne Hübner overfor The Register blandt andet begrundet den beslutning med, at en del software til den offentlige sektor kun er tilgængelig på Windows."

Jeg vil mene der ligger 2 ikke gennemtænkte ting i den påstand.

  1. Hvorfor findes der kun løsninger til Windows? Fordi det oftest bygger på lukkede proprietære løsninger. Måske man i stedet for skulle fortælle leverandøren af den software "Tak for denne gang, vi finder andre løsninger". Men indrømmet, der kan være udfordringer i at kommunikere med andre som ikke vil slippe de låste tøjler.

  2. Er det virkelig ALLE der har brug for disse "Windows løsninger"? Jeg tvivler. Var det ikke bedre at lave en Citrix løsning til de (få) Windows applikationer som så bliver afviklet fra Linux desktoppen?

Til historien hører også at borgmesteren Dieter Reiter er erklæret Microsoft fan. Han har i lang tid forsøgt at smide Linux ud og få Microsoft tilbage på banen. https://arstechnica.com/information-technology/2014/08/linux-on-the-desktop-pioneer-munich-now-considering-a-switch-back-to-windows/ Det er måske med til at sætte tingene i perspektiv.

3
16. januar 2018 kl. 13:46

og konvertering af LibreOffice-skabeloner til Microsoft Office.

Og hvorfor kan MS så ikke læse en open document fil?

2
16. januar 2018 kl. 13:05

Hvor læser du at det handler om at spare penge nu og her?

Ifølge OSOR fortæller Bria til El País, at skattetyderes penge bør investeres i genanvendelige systemer, som er åbne overfor det lokale økosystem.

Jeg læser det som at man gerne vil investere skatteyderes penge i løsninger der er uafhængige af bestemte firmaer. Så kan det godt være at man har en bagtanke med det der hedder at man på lang tid kan spare penge på den måde, og det betvivler jeg da heller ikke at man kan.

Der er intet belæg for at sige at de ender med at bruge andenrangsprodukter, tværtimod er de jo netop villige til at udvikle på systemer og måske dermed nå frem til produkter der fungerer endnu bedre med organisationen end deres nuværende produkter. Det vil også være muligt at investere pengene hos lokale udviklere i stedet for hos store internationale selskaber der betaler skat i andre lande.

Jeg har svært ved at finde noget negativt ved denne strategi, udover at nogle store firmaer der i dag tjener kassen på at sælge produkter i Barcelona, fremover ikke vil tjene de samme penge.

1
16. januar 2018 kl. 12:18

Hvis det går godt må de endelig lige give besked, men jeg er selv utrolig skeptisk overfor disse overspringshandlinger, hvor en given chefperson tror man kan afskaffe A uden omkostning, og erstatte med B uden omkostning. Det svarer jo til alle de chefer der tror man kan outsource alting og kun få besparelser. Bare fordi man ikke længere skal betale licens, så har man per automatik sparet X millioner på en sådan manøvre. De har tunnelsyn og det ender galt.

Alle de penge der bruges på licenser skal i stedet bruges på migreringsprojekter, bruger support, administrativ support, udviklingsomkostninger, planlægninger og omlægninger, og i sidste ende har du en organisation der er nødsaget til at bruge andenrangsprodukter som ikke kan supporteres af en inhouse afdeling.