Banktyve stjal over 11 millioner med fjernstyret KVM-enhed

25. april 2014 kl. 14:443
Ved at bruge en lille fjernstyringsenhed og et 3G-modem, lykkedes det en gruppe hackere at stjæle et to-cifret millionbeløb fra en række banker. Gruppen er nu fanget og idømt 24 års fængsel.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En gruppe it-forbrydere nåede at stjæle mere end 11 millioner kroner fra en række banker, før de blev fanget. Tyverierne lod sig gøre takket være et lille velplaceret stykke hardware, der tillod tyvene at overvåge flere af bankens computere. Det skriver Graham Cluley.

Det lille stykke hardware er en såkaldt KVM (Keyboard, Video, Mouse) enhed, der normalt bruges til at kontrollere flere computere fra én position.

Enheden, der typisk ikke fylder mere end en stor smartphone, var forbundet med et 3G-modem, så hackerne kunne holde kontakten med boksen fra et nærliggende hotel.

Ved at udgive sig for at være it-teknikker, fik en af hackerne adgang til baglokalet i en af Barclays filialer i London. Herfra havde han adgang til bankens it-systemer, og formåede at tilslutte KVM-enheden, før han forlod banken igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hackerne fik takket være enheden opsnappet bankpersonalets kodeord og kunne generelt følge med i, hvad der foregik på skærmene. Det gjorde dem i stand til at lave 128 bankoverførsler til en række særlige hvidvaskningskonti. Overførsler, der altså sammenlagt svarede til mere end 11.300.000 kroner.

Selv om banken opdagede tyverierne den samme dag, lykkedes det kun at redde lidt over halvdelen af det stjålne beløb.

Gruppen fortsatte med at bruge metoden i andre banker, men blev afsløret i tredje forsøg. De i alt ni anholdte i sagen er i følge Graham Cluley til sammen blevet idømt 24 års fængsel.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
28. april 2014 kl. 08:02

Personen var en tekniker, ikke en teknikker - det er noget helt andet.

2
25. april 2014 kl. 20:03

Man skal jo stoppe før legen brænder på

1
25. april 2014 kl. 19:22

Selv PET har en chance for at komme med på vognen.