Bankerne tvunget til selv at tage hånd om oplæring i Cobol og mainframes
Et hold på 12 nyuddannede kandidater og bachelorer inden for it er netop begyndt på et nyt forløb hos it-firmaet BEC, som skal gøre dem klar til at arbejde med Cobol og mainframes. Det kan lyde gammeldags, men det er nødvendigt, for ifølge BEC vil mainframen spille en central rolle mange år ud i fremtiden.
»Vi kører nogle meget centrale systemer for bankerne. Mainframen giver os sikker og stabil drift, men nogle af vores udviklere er ved at være oppe i årene, så vi vil udvise rettidig omhu og få nogle unge og friske ind,« forklarer direktør med ansvar for drift og arkitektur, Kristian Hjort-Madsen, til Version2.
Mainframen blev introduceret i 1960'erne og blev i 1970'erne og 1980'erne den dominerende platform til afvikling af de store virksomheders applikationer, og hos mange banker kører de samme applikationer, hvor skelettet blev kodet i Cobol i 1970'erne, stadig på de nyeste mainframes. I slutningen af 1990'erne og i begyndelsen af det 21. århundrede fik mainframen konkurrence fra billige klynger af servere baseret på Linux, Windows og x86-processorer, men især i finansverdenen er der ikke udsigt til, at mainframen forsvinder lige foreløbig. Ifølge BEC kører 92 af verdens 100 største banker i dag mainframe og 80 procent af erhvervslivets data globalt ligger på også på mainframes.
»Det er vigtigt, at det bare virker, når vi er i finansverden, og at vi kan designe applikationer til at skalere og være robuste fra starten, og der er mainframen en fantastisk platform,« siger Kristian Hjort-Madsen.
I dag er mainframen sjældent førstevalg, når man skal opbygge en it-infrastruktur, men for BEC kan det ikke betale sig at gå væk fra mainframen.
»Mainframen er stadig helt central i bunden af vores systemportefølje. For 10 år siden, før jeg selv havde stiftet bekendtskab med mainframen, ville jeg også have været meget skeptisk og tænkt på et migreringsprojekt, men når vi kigger nærmere på det, så er det svært at lave en business case, hvor det kan betale sig at flytte. Det gælder ikke kun økonomisk, men også i relation til de teknologiske og forretningsmæssige gevinster,« siger Kristian Hjort-Madsen.
BEC's uddannelsesforløb er ikke kun rettet mod at lave rene mainframe-specialister. De får undervisning i Cobol og mainframen og får praktisk erfaring gennem sidemandsoplæring, men de skal også arbejde med nye teknologier.
»De sidder i teams, hvor de arbejder på tværs og skal arbejde sammen med dem, der sidder med andre teknologier, så de skal ikke bare på skolebænken eller vedligeholde et stystem, men for eksempel være med til nyudvikling af mobilbank,« forklarer Kristian Hjort-Madsen.
Ifølge BEC har det ikke været svært at tiltrække nyuddannede til mainframe-forløbet, men uddannelsen er blevet etableret på grund af et behov, som Kristian Hjort gerne så, at uddannelsesstederne hjalp med at opfylde.
»Vi gør det her, fordi universiteterne har forpasset muligheden. Der er for lidt fokus på udvikling af stabile systemer og i stedet meget om nye teknologier. Men uddannelse i stabile teknologier, der kan håndtere enorme mængder data er der altså fortsat et behov for, så det er vigtigt for universiteterne at have fokus på det,« siger Kristian Hjort-Madsen.
BEC deltager sammen med en række af de øvrige danske it-firmaer, som arbejder med mainframes, i et panel, der skal se på, hvordan branchen kan arbejde med uddannelse og rekruttering for at sikre kvalificerede medarbejdere inden for mainframe-området.
BEC og andre skal dog ikke regne med at se mainframen som en del af pensum inden for en overskuelig fremtid.
»Mainframes bliver næppe nogensinde igen en del af det obligatoriske pensum, men der er intet til hindring for, at man læser det frivilligt,« siger studieleder Kasper Østerbye fra ITU til Version2.
Han henviser til, at de studerende på gruppebasis har mulighed for at fordybe sig i valgfrie emner, hvor Cobol og mainframes kunne være en mulighed. Han mener dog ikke, at det er universitetets rolle at uddanne ud fra branchens efterspørgsel.
»På universitetet skal vi ikke uddanne i bestemte færdigheder, men i videnskab med tilknytning til forskning, og der har mainframen det svært, for der er ikke så mange, der har mainframe og Cobol på forskningsagendaen,« siger Kasper Østerbye.
Han påpeger, at arbejdsgiverne altid må forvente at påtage sig et vist ansvar for videreuddannelse af nyansatte.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
