Bankerne starter MitID-nedtællingen: NemID skal udskiftes inden 30 dage

1. december 2021 kl. 09:1057
Bankerne starter MitID-nedtællingen: NemID skal udskiftes inden 30 dage
Illustration: Nanna Skytte.
Udrulningen af MitID i bankerne er begyndt. Efter man har fået besked af banken, har man 30 dage til at skifte fra NemID.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I disse dage tikker en besked ind i danskernes indbakke om, at de har 30 dage til at skifte fra NemID til MitID. Det til trods for, at NemID først sendes på pension med udgangen af juni 2022.

Det er kommet bag på adskillige danskere, der troede, at de kunne vente helt indtil næste sommer, skriver Berlingske.

Årsagen er, at udruldningen af MitID i bankerne – i modsætning til mange andre steder – sker gradvist frem til 30. juni 2022 for at sikre en god brugeroplevelse.

»Hvis vi ikke gjorde det på denne måde, ville vi stå i en situation, hvor rigtig mange ville vente med at bruge MitID til den sidste dag. Så ville det blive kaotisk, fordi mange ville have glemt deres brugernavn og appkoden, hvilket ville betyde, at vores support ikke kunne følge med. Det ville give en dårlig oplevelse for brugerne. Derfor har vi valgt en gradvis overgang. Det kommer selvfølgelig til at presse folk en smule, når de oplever, at uret tæller nedefter, men alle får 30 dage til at skifte til MitID, når deres bank successivt giver besked. Man kan dog ringe til support og få nogle ekstra dage, hvis man ikke kan nå det,« siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i brancheforeningen Finans Danmark.

57 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
57
8. februar kl. 11:12

Ja det kan du sagtens. Gå ind på mitid.dk og tilføj en enhed (app, pc, kodeviser osv).

56
8. februar kl. 11:09

Eftersom jeg ikke har pas, bookede jeg en tid hos borgerservice (vel at mærke efter jeg fik besked via banken at det nu var min tur). Jeg ville prøve den svære mulighed, så jeg "glemte" mit kørekort men kunne istedet vise personattest og sygesikring. Den flinke dame spurgte om hvor jeg boede for 3 år siden, for 7 år siden, min mors fødsels måned og dag. Efter at alt var i orden, oprettede vi sammen mitid på telefonen. Herefter spurgte den flinke dame om jeg kun ville bruge mitid på telefonen, hvilket jeg svarede ja til og så var det det. I det hele tog det omkring 5 minutter. Man kan bestille 3 kodevisere (som holder 10 år stykket siger de) ganske gratis, hvis uheldet nu er med telefonen.

Det der stressede mig mest, var absolut nedtællingen i min bank.

55
20. januar kl. 20:06

Hvad er grunden til at den gør det (oprigtig nysgerrig)?

Jeg har haft bøvl med at Jyske Bank ikke ville akceptere min kode når jeg forsøgte at logge ind, og det er åbenbart sket så mange gange at MitID har ment at der skulle være noget galt.

Og det hjalp åbenbart ikke at jeg efter at været blevet afvist af banken loggede ind på MitID.dk - hvilket virkede fint - som et forsøg på at undgå at blive lukket ude.

Jeg er nemlig så heldig at jeg stadig kan nøjes med det flade papkort, som kan være i min pung :-) --- men det er nok snart slut ifølge det brev jeg modtog forleden af digi-styrelsen :-/

Det fik jeg såmen også, selvom jeg ikke har en offentligt nemid, og har oprettet mitid, så den udsendelse har de vist ikke helt styr på.

/Henning

53
20. januar kl. 16:46

Ved oprettelsen skal jeg vælge mellem kodeviser og app. Jeg valgte kodeviser. Er der mulighed for efter aktiveringen at tilføje app, så man har begge muligheder (svarende til NemID)?

Det er jeg i hvert fald blevet fortalt af mitid support. Det skulle være lige meget hvilken type kode-ting man har. Der kan altid kobles flere på.

Jeg går så efter to kodevisere ( vil af princip ikke ha appen på min telefon - og har derudover ikke en telefon som appen vil snakke med ), så jeg slipper for noget af bøvlet når kodeviseren bliver lukket midlertigt. Det er min nemlig :-(

/Henning

52
20. januar kl. 10:24

Sorry for genoplivning af denne tråd, men jeg er blandt de uheldige som er udtaget til "betatest".

Ved oprettelsen skal jeg vælge mellem kodeviser og app. Jeg valgte kodeviser. Er der mulighed for efter aktiveringen at tilføje app, så man har begge muligheder (svarende til NemID)?

46
4. december 2021 kl. 11:02

...er vel: "Har de fikset fejlen?"

For så længe MitID er fejlbehæftet så er der ingen mening i at skifte...

...medmindre bankerne har bedre mulighed for at afvise folk som er blevet svindlet når det er sket ved brug af MitID.

42
3. december 2021 kl. 11:17

Er der nogen der ved hvem der rent faktisk ejer MitID? De ville jo gerne have "øget statsligt ejerskab" som det lyder i lovteksten, men jeg har ikke set nærmere om hvordan ejerskabet egentlig er.

Kommunerne har en rolle som databehandler i regi af både NemID og MitID, og her er det i hvert fald lavet om. Før var kommunerne databehandler for Nets, som var dataansvarlig. Med MitID er kommunerne underdatabehandler for Nets, som er databehandler for Digitailseringsstyrelsen, som er dataansvarlig. Det lyder som en bedre konstruktion.

41
3. december 2021 kl. 11:00

Den kan man også. Som tidligere skrevet, så oprettede jeg mig på MitID - udelukkende ved brug af NemID. Intet pas eller andet sjovt. Jeg ved ikke hvorfor nogle skal bruge Pas? Måske dem som kun har nøglekort (ikke NemId app)?

39
3. december 2021 kl. 09:58

Og hvis du ikke sørger for at opdatere den IP-database du bruger til formålet, så vil du på et tidspunkt opleve at det ikke fungerer efter hensigten. Der ud over tilføjer du en masse ekstra logik, hvis du også vil understøtte browsersproget, og du er nød til at håndtere at brugeres sprogvalg overruler evt. opslag i IP-database.

Glem ikke hvis man er på en VPN (firma eller privat) som ændrer IP-adressen. Så kan databasen være nok så opdateret og stadig give fejl for brugerne.

På mit arbejde havde vi på et tidspunkt det problem at Google snakkede polsk til os. Det blev fikset. Nogle år senere snakkede Google så hollandsk.

38
3. december 2021 kl. 08:17

Det undre mig at man ikke kan identificere dig med NemID for at få mitID, betyder det at NemID aldrig har været en sikker identifikation?

36
3. december 2021 kl. 07:49

Det det burde retteligt hedde DeresID

Hvad med DID? Så kan vi hver især selv bestemme hvad det første D skal stå for. :)

35
2. december 2021 kl. 17:51
34
2. december 2021 kl. 17:18

med henvisning til at det jo rent faktisk er en mindre sikker løsning. En forværring af sikkerheden i en kritisk it-infrastruktur som man presser ned over befolkningen - velkommen til Danmarks Dystopiske Digitalisering DDD.

Forresten (https://www.computerworld.dk/art/239531/derfor-skifter-nemid-navn-til-mitid-laegger-op-til-stort-opgoer-med-nets-og-papkortet) kostede det 300.000 kr at komme op med det fabelagtive navn MitID og det revolutionerende logo.

Er der nogen der ved hvem der rent faktisk ejer MitID? De ville jo gerne have "øget statsligt ejerskab" som det lyder i lovteksten, men jeg har ikke set nærmere om hvordan ejerskabet egentlig er.

Derudover kan jeg heller ikke lige på stående fod regne ud om det her med private brokere er noget man skal være bekymret for - nok fordi jeg ikke rigtig forstår arkitekturen. Er der en der kan ELI5? https://digst.dk/it-loesninger/nemlog-in/om-loesningen/aendring-i-funktionaliteter/implementeringssite/brokere/

33
2. december 2021 kl. 16:54

Det giver mening at mitid.dk også findes på Engelsk, da vi trods alt ikke lever i 1864

Klart.

og der er mange brugere af MitID der ikke taler Dansk.

Men mon ikke der er en hel del flere som KAN dansk, i forholdt til dem der IKKE KAN dansk?

Så hvorfor ikke gøre som så mange andre sites. Brug dansk som standard, og gi brugeren mulighed for at skifte til engelsk, tysk, polsk, svensk eller hvad pokker man har lyst til at undersøtte.

MitID er trods alt et setup som er lavet til brug i Danmark, hvor flertallet er danskere.

/Henning

31
2. december 2021 kl. 16:38

Tak for overvejelserne.

Forestil dig at nogen ville drille dig lidt og tastede hansdybjkaer ind som brugernavn på en MitID login-formular, og der hver gang bliver sendt en notifikation til dig....

Ja, det vil kunne ske. Deres vejledning fremhæver at man skal vælge et brugernavn der er svært at gætte. Security by obscurity - men mindsker dog drilleproblemet. Desuden kan man ændre brugernavn. Og nej, du kunne ikke drille mig med hansdybkjaer.

Når de skriver at det er af sikkerhedshensyn kan en af årsagerne være, at nogle har en tendens til at klikke på notifikationen og swipe godkend, uden at overveje hvad de faktisk er de har godkendt, og der ved få misbrugt deres NemID. Nu tvinger man brugerne til at tænke når de skal bruge MitID og selv finde og åbne app'en.

Jeg tror at går man ned ad den sti, vil brugerne endnu mere blindt tampe Ok for dog at komme til slutningen. Desuden kommer notifikation i samme splitsekund man har trykket Send, der er altså en direkte sammenhæng mellem hvad man laver og det andet.'

Virker lidt som en meget sekundær use case af notifikationerne.

Enig, men mere reel end andet jeg kunne tænke på, og deres support gav kun "sikkerhedshensyn" som grund.

De færreste har nok installeret app'en på flere enheder,

Jeg har helt naturligt appen på min computer som jeg bruger til de fleste kontakter til bank, e-boks, pension, m.m. Og jeg har den også helt naturligt på min mobil som er den jeg har med rundt. Der må være andre end mig, uden at antage at alle andre har samme behov som mig. Om det så er 1, 5, 10, 30 eller 50 % må MitID komme med statistik på om et års tid, hvis de vil.

man kunne overveje om sikkerheden ikke bliver dårligere af at app'en installeres på flere enheder

Sikkerhedsmæssigt er det tværtom en fordel at jeg har nem adgang til at logge på et andet sted og lukke det første device. Endnu mere hvis jeg direkte, jf. ovenfor, får notifikation om at nogen prøver at hacke med mit første device.

30
2. december 2021 kl. 16:22

Vi er nok ikke helt enige om hvad der er god stil og hvilken betydning årstallet her for god UX, selom dine pointer er relevante.

29
2. december 2021 kl. 15:24

... at de har skifte fra det meget misvisende NemID til det noget mindre forkerte MitID. Det det burde retteligt hedde DeresID

28
2. december 2021 kl. 13:13

Hvis du ikke har pas, koster det altså 1950 kr. at få lavet nyt, incl. vise navne/dåbs attest og sundhedskort.

Citat fra borger.dk

Priserne på pas (2021) og (2022) inklusive gebyr for optagelse af fingeraftryk er:

Børn 0-11 år: 150 kr. Børn 12-17 år: 178 kr. Personer 18 år - folkepensionsalderen: 890 kr. Personer i folkepensionsalderen: 378 kr. Husk, at pris for et nyt foto til passet kommer oveni.

Vær opmærksom på, at i tilfælde hvor du ikke kan fremvise et gyldigt eller udløbet pas ved ansøgning, eller fremviser passet i ødelagt stand i forbindelse med ansøgning om fornyelse af pas eller udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden, fordobles prisen (2021) og (2022) for udstedelse af pas. Læs mere her på siden under "Hvis du mister dit pas".

27
2. december 2021 kl. 13:03

Når man så har valgt dansk på deres side, kunne de godt tage og huske det.

Og det vil normalt laves med en cookie, og mon ikke de har fravalgt den feature for at undgå at skrive flere cookies end højest nødvendigt.

Desuden ville jeg bestemt forvente at mitid.dk kom op på dansk, uanset ens sprogvalg på OS-niveau.

Det sker skam også hvis du sætter dit browsersprog korrekt. Jeg kører MacOS på Engelsk og derfor er mine browsere som standard sat til Engelsk. Hvis jeg ændrer min browser til at give Dansk højere prioritet end Engelsk, får jeg sitet på Engelsk. Det giver mening at mitid.dk også findes på Engelsk, da vi trods alt ikke lever i 1864 og der er mange brugere af MitID der ikke taler Dansk.

Andre sider kan udmærket finde ud af dette. Apple.dk, fx, og selv Apple.com har en stor, fed DK-knap i toppen fordi de kan se min IP nok er dansk.

Og hvis du ikke sørger for at opdatere den IP-database du bruger til formålet, så vil du på et tidspunkt opleve at det ikke fungerer efter hensigten. Der ud over tilføjer du en masse ekstra logik, hvis du også vil understøtte browsersproget, og du er nød til at håndtere at brugeres sprogvalg overruler evt. opslag i IP-database.

25
2. december 2021 kl. 12:51

Deres support siger at det skyldes "sikkerhedshensyn". Nogen der kan kaste lys over det?

Set i lyset af at man har fjernet kodeord/pinkode fra login-formularen og flyttet pinkode til app'en giver det sindsygt god mening at fjerne notifikationerne. Forestil dig at nogen ville drille dig lidt og tastede hansdybjkaer ind som brugernavn på en MitID login-formular, og der hver gang bliver sendt en notifikation til dig....

Når de skriver at det er af sikkerhedshensyn kan en af årsagerne være, at nogle har en tendens til at klikke på notifikationen og swipe godkend, uden at overveje hvad de faktisk er de har godkendt, og der ved få misbrugt deres NemID. Nu tvinger man brugerne til at tænke når de skal bruge MitID og selv finde og åbne app'en. Blot en tanke - om det er et reelt problem skal jeg ikke kunne sige.

Min egen umiddelbare reaktion er at det tværtom er usikkert: Antag at nogen har hugget min mobil (sædvanligvis ved jeg bare ikke hvor den er), og afluret MitID-koden. Når der kommer en synlig notifikation, kan jeg se på min tablet at nogen forsøger at logge på NemID på min mobil, og reagere. Den mulighed (sikkerhed) er der ikke med MitID.

Virker lidt som en meget sekundær use case af notifikationerne. De færreste har nok installeret app'en på flere enheder, og man kunne overveje om sikkerheden ikke bliver dårligere af at app'en installeres på flere enheder.

24
2. december 2021 kl. 12:29

Med NemID kommer der, når man har trykt Send, en notifikation i toppen af tablet/mobil som man blot trykker på. Så åbner NemID-appen, man godkender og trykker på "tilbage til ..."-knappen, og websiden kører videre af sig selv.

Med MitID kommer der ikke en notifikation. Man skal selv finde appen, åbne den, og når man er færdig, er der ikke en "tilbage til"-knap i toppen. En noget tungere sekvens, selvom det ikke er alverden.

Deres support siger at det skyldes "sikkerhedshensyn". Nogen der kan kaste lys over det?

Min egen umiddelbare reaktion er at det tværtom er usikkert: Antag at nogen har hugget min mobil (sædvanligvis ved jeg bare ikke hvor den er), og afluret MitID-koden. Når der kommer en synlig notifikation, kan jeg se på min tablet at nogen forsøger at logge på NemID på min mobil, og reagere. Den mulighed (sikkerhed) er der ikke med MitID.

23
2. december 2021 kl. 12:21

Der er ikke noget MitID unikt i disse løsninger - det er den helt normale måde at gøre det på.

Når man så har valgt dansk på deres side, kunne de godt tage og huske det.

Desuden ville jeg bestemt forvente at mitid.dk kom op på dansk, uanset ens sprogvalg på OS-niveau.

Andre sider kan udmærket finde ud af dette. Apple.dk, fx, og selv Apple.com har en stor, fed DK-knap i toppen fordi de kan se min IP nok er dansk.

22
2. december 2021 kl. 09:34

Hvorfor lancerer MitID en startside på engelsk?

Hvis du snakker om www.mitid.dk så ser det ud til, at de automatisk sender dig til det engelske version af websitet, hvis sproget i din browser er konfigureret til engelsk eller engelsk prioriteret højere end dansk. MitID app'en vil også være på engelsk, hvis din telefon er sat til engelsk sprog. Der er ikke noget MitID unikt i disse løsninger - det er den helt normale måde at gøre det på.

20
2. december 2021 kl. 09:13

Hvorfor lancerer MitID en startside på engelsk?

18
1. december 2021 kl. 21:01

Jeg forsøgte selv tidligt - og blev også stoppet af kravet om gyldigt pas, har ikke følt behovet for at få det fornyet i disse corona-tider....

Da jeg så fik meddelelse fra banken om at jeg nu kunne skifte til MitID kunne det gøres uden pas.

(Og jeg tror ikke du slipper med 400,- for et fornyet pas? medmindre du er under 18 eller pensionist)

16
1. december 2021 kl. 20:08

Man kan sige meget om MitID og man kan også argumentere for at bankerne burde give en længere overgang

Men grundlæggende fungerer det sgu meget ok. Lidt irriterende at man selv skal åbne app, men til gengæld slipper man jo for et password

Så grundlæggende Thumps Up herfra?

15
1. december 2021 kl. 20:05

Jeg har for længe siden tilmeldt mig MitID (fordi jeg gerne ville have et ok brugerid). Og det gik ganske fint UDEN brug af pas. Blot NemID app

14
1. december 2021 kl. 20:03

Jeg har i et stykke tid brugt MitID til Danske Bank…

Så kig lige en Ektra gang på danskebank.dk

De understøtter faktisk MitID!

13
1. december 2021 kl. 18:11

...jeg ikke har og ikke har brug for til rejser.

Dermed må man antage at du kun rejser inden for kongeriget Danmark.

12
1. december 2021 kl. 17:46

Jeg blev for nogen tid siden tilbudt overgang til MitID, men da jeg forsøgte skulle jeg identificere mig ved at scanne et gyldigt pas, som jeg ikke har og ikke har brug for til rejser. Jeg har heller ikke lyst til at betale ca 400 kr for et nyt pas. Beskeden fra "systemet" var at der senere ville kom en anden løsning til identificering.

10
1. december 2021 kl. 16:33

Kan man ikke længere logge på sin konto, kan man vel skifte til en bank der giver mulighed for det?

Nu når bankerne lægger op til en masse bøvl, giver det anledning til at se efter bedre løsninger.

9
1. december 2021 kl. 15:00

Og bare for at gøre det rigtig sjovt, er netop den opgave faktisk først og fremmest bankernes.

Borgerservice/kommunerne er lige nu kun en sekundær medspiller og er principielt ikke medaktør på MitID.

7
1. december 2021 kl. 13:30

Det her bliver bare mere og mere underholdende, gad vide hvad der sker om 30 dage??? Jeg oplever fortsat at MitID blot skal bruge Brugernavn og ikek en adgangskode, måske skulle de lige får indført så man også skal bruge en adgangskode for at bruge deres løsning..

Tilgængeligheden er dog betydeligt bedre end i NemID, noget både banker, e-boks, minsundhed, sundhedskort mv. kunne lære en del af.

Hvor mange har NemID og hvor mange har fået oprettet sig i MitID?

Jeg håber de får besked i deres e-boks om følgende.

Når det er sagt, så er jeg chokeret over man giver 12 mdr. til en overgang, det er noget der burde kunne klares på 1 måned.

6
1. december 2021 kl. 12:42

Jeg fik min MitiD tidligt ved at bede banken om det (ville gerne kunne rådgive min mor på 90 når hendes tur kom) og det var piece of cake at få den nye MitID og jeg bruger den da også på den offentlige logon portal hvor den kan tilvælges. Men banken (Danske Bank) har stadig kun NemID logon mulighed....

Interessant. For jeg har nemlig været forudseende og bedt banken om en løsning, eftersom jeg ikke kan aktivere MitID på min telefon, og derfor forudså store udfordringer, når skiftet bliver presset ned over os. Banken svarede mig, at jeg skulle slå koldt vand i blodet og vente, indtil kravet kom. Så ville de begynde at se på sagen....

5
1. december 2021 kl. 12:06

Jeg fik min MitiD tidligt ved at bede banken om det (ville gerne kunne rådgive min mor på 90 når hendes tur kom) og det var piece of cake at få den nye MitID og jeg bruger den da også på den offentlige logon portal hvor den kan tilvælges. Men banken (Danske Bank) har stadig kun NemID logon mulighed....

4
1. december 2021 kl. 12:05

Hvis man SKAL bruge Mit-ID fra 1/1-2022 i nogle banker, skal nøglefremviseren til dem, der ikke ønsker eller har mulighed for at bruge nøgle-appen på mobilen (særligt ældre) vel snart kunne bestilles og sendes ud.. Eller har jeg misforstået artiklens ordlyd ? :-)

3
1. december 2021 kl. 11:00

PS: Har du undersøgt, om du måske kan få fuldmagt til banken, så du kan hjælpe din far ved selv at logge på? Selv om der er langt ude, at det skal være nødvendigt, hvis han egentligt godt har kunnet indtil nu.

2
1. december 2021 kl. 10:57

Tak for den historie. Jeg har to ældre pårørende, som jeg på en eller anden måde skal have hjulpet gennem denne proces, så jeg er glad for tippet om at søge forlængelse af fristen, inden man går i gang med bestillingen.

Jeg gruer i det hele taget for, hvad MitID kommer til at betyde ift. eksisterende fuldmagter. Jeg vil blive glædeligt overrasket, hvis det ikke ender i kaos for de hjælpere, som indtil nu har kunnet assistere via diverse fuldmagter - eks. digital fuldmagt.

1
1. december 2021 kl. 10:02

Da min far i starten af November fik denne "økse" fra sin bank, kontaktede jeg banken og bad om en udsættelse. Min far er 84 og har brug for hjælp og anvender i øvrigt ikke telefon længere.

Jeg fik oplyst af banken, at de ikke havde indflydelse på hvornår den enkelte bruger blev tvunget over på MitID og dermed får spærret sin adgang med NemID til banken.

Jeg bestilte derfor straks (4. november) en MitID kodeviser til min far via Mitid.dk.

I dag den 1. december - en dag før hans adgang med NemID lukker er MitID kodeviseren stadig ikke dukket op.

Banken henviser os til at bestille en ny med udlevering fra Borgerservice. Min far er desværre delvist dement, og ikke i stand til at blive transporteret til Borgerservice, og derfor en dette en en reel mulighed.

Banken oplyser nu, at havde vi blot henvendt os FØR vi startede bestillingen kunne der have været genneført en udsættelse af fristen - Altså direkte den modsatte oplysning vi fik da vi henvendte os FØR vi startede.

Fra i morgen kan min far ikke tilgå sin bank online og dermed foreløbigt ikke passe sine pengesager.

MitID kundeservice oplyser at de har meget lange leveringstider og siger da pænt undskyld.

Det er da godt, at udrulningen tvinges igennem for at undgå dårlige oplevelser hos brugerene!!