Banker vil gøre fintech-trussel til redningsplanke

Fintech-virksomheden Hufsy er rykket ind i Copenhagen Fintech Lab, der lejer sig ind i Finansforbundets lokaler. Illustration: Fintech
Bankerne har udbredt deres arme og omfavnet truslen fra fintech. Der er brug for nogen til at ruske op i gammeldags tænkning, erkender Finansrådet.

Fintech-startups står til at erobre tæt på en tredjedel af betalingsforretningen fra banker, der slås med regulative begrænsninger og et væld af legacysystemer, viser tal fra PricewaterhouseCoopers.

Men truslen fra fintech kan omdannes til en redningskrans i det disruption-ramte ocean - noget, bankerne forsøger på hver deres facon.

Nordea har oprettet et såkaldt acceleratorprogram, der sammen med investeringsfonden Nestholma spejder efter lovende fintech-selskaber og tilbyder kapital og samarbejde med de mest attraktive.

Læs også: Fintech kommer væltende: »En fundamental ændring af banksektoren, som vi slet ikke fatter effekterne af«

Danske Bank har etableret en selvstændig enhed ved navn Mobilelife, der skal genopfinde banken og dens produkter, før en hær af startup-konkurrenter gør det for dem. På den måde satser banken på, at man - som med Mobilepay - kan komme på forkant med fintech-udviklingen.

Endelig har bankernes fællesorganisation, Finansrådet, sammen med blandt andre Finansforbundet og Københavns Kommune etableret foreningen Copenhagen Fintech, der skal fungere som videncentral og netværksorganisation for både fintechs og de etablerede banker.

Læs også: Startups forlader Nordea-accelerator før tid: Vi kan ikke vente et år på, at de udvikler et API

Til november åbner foreningen også Copenhagen Fintech Lab i København, der er Skandinaviens første kontorfællesskab dedikeret til fintech-iværksættere. Det såkaldte co-working space har lejet sig ind i Finansforbundets lokaler ved Christianshavns Kanal, og de første ti virksomheder er allerede flyttet ind i kontorerne, der efter planen skal huse 100 fintech-folk til næste år.

Selvom der endnu mangler møbler i flere af møderummene, og fladskærmene til fælleslokalerne stadig står i deres papkasser, giver de lyse og nyrenoverede lokaler i første omgang mere indtryk af finansvirksomhed end af startupmiljø. Men længere inde har virksomheder bestående af en håndfuld mennesker dekoreret glaskontorer med en myriade af post-it-plancher, moodboards og håndskrevne notater.

10 år gamle banktjenester

En af fællesskabets tidlige indflyttere er Hufsy, der satser på at lave bankløsninger til små virksomheder og snart går i luften med en lukket betaversion.

Her mener medstifter Rafal Lipinski ikke, at bankerne generelt har været dårlige til at udvikle og implementere teknologi. Men det er typisk sket i skæringsfeltet mellem teknologi og forretning, fortæller Lipinski, der er uddannet softwareingenniør ved DTU.

»Vi arbejder i feltet mellem teknologi, forretning og mennesker – feasibility, viability og desirability,« forklarer han og fortsætter:

Læs også: Blockchain kan spare banker for millioner i kampen mod svindler-kunder

»Kunderne beder om mere og mere. De har fået fantastiske løsninger, når det gælder medier og e-handel. Så hvorfor er banktjenester stadig de samme, som de var for 10-15 år siden? De burde levere den samme høje brugervenlighed, som du får uden for finansverdenen.«

I stedet ser Rafal Lipinski, at bankerne helst vil fokusere på den samme kerneforretning, som de hele tiden har haft. En tilgang, der ikke er tilstrækkelig, når kunder – private såvel som virksomheder – forventer løsninger, der passer til lige præcis deres behov.

»Og det kæmper bankerne med,« konstaterer han.

Ingeniør-tilgang

Fælles for fintech-virksomheder som Spiir, Lunar Way og Hufsy er, at hjernerne bag ikke udgøres af økonomer og finanseksperter, men af programmører og it-ingeniører. Produkter skabes ikke ud fra en bankforståelse, men ud fra en teknologisk forståelse af målgruppen.

‘Vi vil gerne give brugerne en ikke-bank-oplevelse’, lyder mantraet blandt andet hos Lunar Way.

Hos Hufsy ser man også, at ingeniør-tilgangen adskiller fintechs fra bankmastodonterne.

Læs også: Dansk tech-startup stjæler bankkunder: »Vi vil gerne give dem en ikke-bank oplevelse«

»Med et ingeniør-mindset forsøger man altid at bryde det større problem ned i mindre dele og løse dem enkeltvist,« forklarer Rafal Lipinski og fortsætter:

»Vi fokuserer på at bygge et godt produkt, og vi arbejder ud fra principper, hvor vi snakker med kunderne og besøger de små virksomheder.«

Hufsy bruger ikke selv ordet disruption. Og hellere end at udfordre ønsker iværksættergruppen at samarbejde med de klassiske banker.

»For få år siden var bankerne lukkede over for tanken om samarbejde. Nu går det op for dem, at fintech-virksomheder kan give værdi til dem, og at det giver mening at samarbejde.«

Copenhagen Fintech Lab er et symbol på det forhold. Her kan iværksætterne sparre med hinanden og udveksle gode råd – ligesom bankerne kan holde et vågent øje med, hvilken vej teknologien fører branchen.

If you can't beat them...

For bankerne har erkendt, at der er behov for innovation – og at de ikke kan levere alle løsningerne selv, fortæller Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør hos Finansrådet.

»De nye spillere synes, at samarbejdet er interessant, fordi de har brug for dem, som kan den mere kedelige del af det at drive bank – for eksempel driftsstabilitet og lovgivning.«

Omvendt har bankerne brug for, at nogen udefra kommer og rusker op i en tænkning, der til tider bliver for gammeldags, påpeger han.

I det henseende var kampen mellem Mobilepay og Swipp en øjenåbner.

Læs også: Nordea dropper ud af Swipp til fordel for MobilePay

»Den hastighed, som de danske forbrugere har taget de tjenester til sig med, og måden, de bliver brugt på, minder slet ikke om noget, vi har set tidligere,« siger Michael Busk-Jepsen og fortsætter:

»For nogle år siden var det en god strategi at være fast follower, og man stod godt som nummer to. Den strategi bliver nu udfordret.«

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

Vi er nok også en del bankkunder af den "gamle" skole, der helst bare vil have en stabil og ensartet bank. Med en SIMPEL netbank, der opfører sig ens hver gang vi bruger den.

Jeg har ikke brug for en ny ongobongo-løsning, der skifter navn og layout hver tredje år, kun findes som en smartphone-app, der bare skal swipes rundt om betalingsstanderen og godkendes med et fingeraftryk, hvor firmaet bag, der ikke længere vil hedde en bank, laver mine budgetter og statistikker for forbrug mm for mig.

Faktisk har jeg måske mest brug for en sparekasse, hvor ejeren er alle andelshaverne, så målet er at tjene penge til kundernes bedste, og ikke til aktionærernes bedste.
Det samme for forsikring og pension.
Nogen der laver nytænkning i de retninger?

  • 10
  • 0
Bent Jensen

Når man finansiel institution som, banker og kreditforeninger. Har været stærkt medvirkende til den finansiel krise. Modtog milliarder i tilskud, da de var ved at gå konkurs. Samt ikke har, eller nu handler meget samfundsgavnligt. Men igen og igen gribes i medvirkende til svinde og hvidvask, samt køre i den samme rille.
Hvordan får vi mest bonus udbetalt til mig.

Så bliver de, ligesom med andre der misbruger monopoler, eller snyder og ødelægger samfundet som Microsoft, Oracle, Skattesnyder, Spritbilister sat i en bås. Der ligegyldigt hvad der sker, så har de godt af det, og ingen tåre over det.

Det betyder også at lige så snart der kommer en mulighed, så vil mange kunder flytte over i et andet produkt, om det så er lidt dyre og mere besværligt i starten.
Så tror ikke de skal regne med at de kan få mere af kagen. ikke med deres historik.

De skal nok mere regne med at miste mindst 1/3 af den på kort sigt. Samt yderliger 1/3 på den lidt længere bane som er 10-20 år.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere