Aftale om NemID 2.0 faldet på plads: Papkortet får kniven

Opdateret med faktaboks og ministerudtalelse. Bankerne og Digitaliseringsstyrelsen er blevet enige om NemID 2.0 med en 10-årig kontrakt. Det betyder bl.a., at papkortet skal erstattes af biometri og mobiltelefonkoder.

Om få år kan du smide dit papkort med NemID-koder i skraldespanden og i stedet bruge din mobiltelefon som nøgle til netbanken, lægens tidsbestilling eller en privat hjemmeside.

Det er ambitionen i et nyt samarbejde mellem det offentlige og bankerne, som nu vil udvikle afløseren for det nuværende NemID, skriver TV2 News.

Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet har torsdag eftermiddag givet hinanden hånd på alliancen i Finansministeriet.

»Vi skal finde en mere tidssvarende løsning end papkortet. For eksempel vil vi kigge mod biometri og de nye kodeformer, der kan tilbydes via mobiltelefonen,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, til TV 2 Business.

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen udmelding viser, at hans mål er, at i hvert fald borgerne også fremover kan nøjes med at have én digital signatur:

»Med det nye partnerskab sikres det, at borgerne også i fremtiden kan nøjes med at anvende ét NemID til bank, offentlige hjemmesider og en lang række private tjenester på nettet. Samfundets midler skal anvendes bedst muligt, og et samarbejde mellem den offentlige sektor og bankerne er derfor en fælles investering i fremtiden,« siger Claus Hjort Frederiksen ifølge en nyhed på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

»Det er vigtigt, at vi i næste generation af NemID-løsningen fastholder den kvalitet, som vi kender i dag.«

Udviklingsopgaven med NemID skal i udbud

Alliancen mellem det offentlige og bankerne er kommet i stand efter et udbud, hvor Forsikring & Pension også var inde i billedet, men trak sig undervejs.

Det er planen, at det offentlige og bankerne definerer, hvad det nye NemID skal kunne, og sammen udbyder udviklingsopgaven til mulige leverandører.

Bankerne står i dag bag 2/3 af de i alt 1,5 millioner pålogninger, danskerne hver dag laver via NemID. Det offentlige bruger under en fjerdedel.

»Vi har klart en interesse i at stille vores digitale kompetencer til rådighed og selvfølgelig også i at være med til at påvirke den fremtidige løsning«, siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finansrådet.

Finansrådet og det offentlige har forpligtet sig til 10 års samarbejde og deles om udgifterne til udvikling og drift af den nye løsning.

»For os betyder det meget, at vi kan dele omkostningerne, for det har jo en betydning for, hvor mange skattekroner vi skal bruge,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Bankerne får ikke eksklusivret

Ifølge Finansrådet bliver fremtidens NemID - ligesom i dag - også tilgængeligt for private virksomheder, f.eks. netbutikker. De vil dog skulle betale for driften og muligvis en forholdsmæssig del af udviklingsomkostningerne.

»Men bankerne kommer ikke til at tjene på, at de har været med i udviklingen«, siger Michael Busk-Jepsen fra Finansrådet.

NemID bliver i dag drevet af Nets, som har kontrakt med staten frem til 2018 med mulighed for forlængelse. Den nye løsning ventes at komme i drift i 2019.

Læs mere om partnerskabet her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (75)

Ebbe Hansen

Nu har "det offentlige" og banker mv. vænnet mine kunder til papkortet. Skal de så til at lære nye kunster, så bliver endnu flere til at opgive at kommunikere digitalt med "det offentlige" og diverse virksomheder.
Jeg siger ikke, at nemiden på nogen måde er perfekt eller sikrer privatsfære eller andet. Men den er tilstrækkelig nem at bruge til, at den faktisk også bliver brugt.
Jeg har svært ved at se, at en mere "teknisk" løsning får tilstrækkelig gennemslagskraft hos vore ældre.

Morten Andersen

Jeg læser det som at årsagen er at "pap" ikke er "bling" nok? I så fald synes jeg det er lidt tosset at skifte. De fleste har jo nok vænnet sig til at have det lille kort i punge e.l. og så er det jo heller ikke værrer?

Michael Jensen

Fremover kan vi få koden på vores mobiltelefon i stedet for på et papkort.
Altså på den samme enhed som vi med stor sandsynlighed skal anvende koden på.
Og samme enhed hvor vi får masser af nyheder om at der er stigning i malware til.

Og det er en god ide???

Martin Kristiansen

Fremover kan vi få koden på vores mobiltelefon i stedet for på et papkort.
Altså på den samme enhed som vi med stor sandsynlighed skal anvende koden på.
Og samme enhed hvor vi får masser af nyheder om at der er stigning i malware til.

Og det er en god ide???

I tilfælde af at det sidste ikke var et retorisk spørgsmål: Nej.

Challenge-response protokollen med papkortet har fremragende sikkerhed frem for stort set alle andre løsninger hvor nøgle opbevares på den enhed der kommunikeres med.

Niels Foldager

Papkortet giver mange tryghed i kraft af dets enkelhed. Hvorfor i himlens navn bruge ressourcer på at gøre det mere indviklet og uigennemskueligt.

Sonnich Jensen

Jeg erindrer mine problemer med NemID og "danskerlisten". Sidstnævnte er specielt rettet mod udenlandsdanskere o.a udsendte m.v. (hører under udenrigsministeriet)
Begge formularer godtog kun danske telefonnumre, hvilket var især gennemtænkt for den sidste.

Mht NemID så ser jeg frem til et system, der ikke virker med udenlandske telefonnumre :)

Generelt var NemID tragikomisk, da jeg fik at vide at de ikke kunne indsætte "land" i adresser til at starte med... og deres forbløffende evne til sende dem underlige steder hen, så jeg først modtog det i 3. forsøg.
Netop derfor har banken givet mig mulighed for at gøre mine ting uden NemID, da det ganske enkelt er for ustabilt.

Jeg ser frem til hvad sjow der kommer ud af det her.

Fingeraftryk modtages torsdage mellem 10.30 og halv elleve....

Poul Kjeldgaard

@Peter J. Beinthin: En af de mindre kendte nemid løsninger hedder blindeløsning, hvor du bliver ringet op på mobilen, og en sød kvindestemme fortæller dig din nøgle.
Funker mere serviceagtigt, end at at sidde og fumle med nøglekort.

Henning Hansen

Der står ikke noget om smartphone - der står mobiltelefon. Jeg går da ud fra, det også omfatter min trykknapmobil. Men er i øvrigt enig, mobiltelefon har heller ikke noget at gøre her. Mange har anskaffet en iPad (en tablet, som ikke er en telefon) for at kunne være med på digitaliseringen, men har ikke mobiltelefon.

Henrik Madsen

Netop derfor har banken givet mig mulighed for at gøre mine ting uden NemID, da det ganske enkelt er for ustabilt.

Gad godt vide hvad det er for en bank. Hvis jeg bare kunne få mulighed for at se saldo og posteringer uden mulighed for at flytte penge osv. Så skiftede jeg bank ØJEBLIKKELIGT. (Altså helt uden NemID og uden at skulle aktivere løsningen via NemID til at starte med).

Ivo Santos

Jeg formoder at det drejer sig om at de sender en sms til en som så indholder en engangskode som skal tastes ind i et felt inden for et hvis antal minutter.

Ærlig talt!, jeg ejer heller ikke en smart telefon, og kommer heller aldrig til det, men jeg gætter alligevel på at sms kommer til at overleve i mange år ligesom emails.

Søren Nielsen

Nordea på windows phone skal bare have cpr og en selvvalgt pin-kode. Der er ikke noget NemID før du vil overføre penge eller lignende.

Det er en grim skod løsning, men den virker og er simpel.

Samme som der var på iOS og Android før den gik bling.

Yoel Caspersen Blogger

En 10-årsplan må være dobbelt så god som en 5-årsplan - eller det synes i hvert fald at være tanken bag den uhellige alliance mellem bureaukraterne og bankerne.

Har man ikke fattet, hvor hurtigt udviklingen går - hvordan var det lige at verden så ud for 10 år siden?

  • Smartphones? Pfft - bortset fra et støvet gadgetfirma i Cupertino var der ingen firmaer, der havde et godt bud på dette
  • Videostreaming? Hvis du var heldig (og amerikaner), kunne du få en Netflix-DVD med posten
  • Internet? 10 Mbit/s var for vildt, og Fullrate var en lille københavnerbiks

Hvorfor tror Digitaliseringsstyrelsen, at den sammen med gammelbankerne kan forudsige hvordan en fornuftig SSO-løsning skal se ud de næste 10 år?

Måske har jeg sovet i timen, men det er ikke mit indtryk at disse parter hver især vrimler med visionære og nytænkende typer - nok snarere generaler, der udkæmper den forrige krig.

Bjarne Nielsen

... de sender en sms ...

Det er bestemt en mulighed (og hvor lang tid går der så, inden folk begynder at få SMS sendt til deres computer?).

Men jeg gætter nu på, at man har forelsket sig i de der "tryk på en knap" apps, som lige nu er ved at blive populære. Vil I installere en app bestilt af de samme folk, som tidligere nikkede lodret til ideen om at skjule spionkode i billedfiler?

Henrik Dalsager

Jyske bank , inklusiv applikationer, kræver en adgangskode som eneste login info, indtil man vil tage penge ud af ens konti.

Så de tillader at man kan se konti, og flytte penge mellem egne konti, uden nemID.

Henrik Madsen

Jyske bank , inklusiv applikationer, kræver en adgangskode som eneste login info, indtil man vil tage penge ud af ens konti.

Så de tillader at man kan se konti, og flytte penge mellem egne konti, uden nemID.

Og det kræver ikke NemID for at aktivere løsningen ?

Har nemlig snakket med flere som liiiige havde løsningen hvor man slet ikke skulle bruge NemID. Altså udover til at aktivere det hele første gang.

Henrik Rathje

Var fidusen med papkortet ikke at NemID SKULLE tilbyde en gratis adgang. Samtiddig med måtte de så tilbyde andre metode mod betaling.
Betyder fremtiden så at vi få endnu en påtvunget skatteudgift, pålagt af private virksomheder?

Claus Nielsen

Ærlig talt!, jeg ejer heller ikke en smart telefon, og kommer heller aldrig til det, men jeg gætter alligevel på at sms kommer til at overleve i mange år ligesom emails.

Det har du nok ret i.

Men det ændrer ikke på at SMS ikke er en super god universel løsning for eksempel i tilfælde, hvor man er ude at rejse eller måske ligefrem bor i udlandet (men det er jo skatteunddragere der gør det, så de skal da ikke have det for nemt /s)

Martin Leopold

Hej,
Melder historien noget omkring om man løser nogle af de centrale problemer med Nemid, som har været diskuteret til hudløshed her på version2?

Er det f.eks. åben, decentral model efter engelsk forbillede eller fortsætter man med at lægge alle æg i Nets' kurv? Kommer der løsninger som imødegår borgernes behov og ikke kun staten og bankernes?

Mvh,
Martin

Joe Sørensen

Jeg kunne godt tænke mig at de lod flere vinde implementeringsopgaven. Dvs der skal være en fælles backend protokol. Gerne en baseret en web standard. Derefter kan brugeren selv vælge hvilken frontend vedkommende synes om. Så kan nogen baserer den på papkort og privat nøgle i skyen. Andre med privat nøgle på mobil enhed. Og måske nogen på en dedikeret enhed. Disse frontends skal selvfølgelig have betaling baseret på hvor ofte de bliver brugt. Nogle leverandører vil måske endda lave flere frontends for at tiltrække flere brugere.

Dette giver nogle fordele:
- Det bliver svært for os at blive enige om, hvilken placering af private nøgle der er bedst og vi skifter nok mening i løbet at de næste 10 år alligevel.
- Det bliver muligt at fyre en frontend leverandør, hvis de ikke opfører sig ordentlig og passer på os.
- Der findes andre lande som har en lignende løsning. Deres frondends vil kunne bruges hos os.

Lars Knudsen

Hvad er deres plan hvis man er i udlandet ved en offentlig computer (netcafe) og IKKE har et DK-SIM med sig - eller ikke gider at betale 10 kroner for at blive verificeret over SMS? Papkortet virker fint (well - JyskeBanks tidligere papkort virkede bedre end NemID - men NemID-kortet er acceptabelt).

Allan Astrup Jensen

Den øgede anvendelse af smartphones til økonomi er problematisk sikkerhedsmæssigt, alle har ikke en smartphone og den kan være ude af drift i perioder.
Det er bedst med forskellige muligheder, så der er noget for enhver smag og begivenhed. Det nuværende NEM ID var jeg meget kritisk til fra starten af, men det fungerer nu fint og giver tryghed.

Det er typisk at når et system endelig fungerer erstattes det af noget nyt med børnesygdomme!

Henrik Biering Blogger

Er det f.eks. åben, decentral model efter engelsk forbillede eller fortsætter man med at lægge alle æg i Nets' kurv? Kommer der løsninger som imødegår borgernes behov og ikke kun staten og bankernes?

I princippet vil alle interesserede kunne anmelde løsninger, der overholder en fælles standard for sikringsniveauer, som netop har været i høring. Standarden åbner op for frit valg af teknologier, sålænge man med udgangspunkt i en ISO-standard (også kendt som "Common Criteria") kan beregne sig frem til at løsningen overholder et sikringsniveau, som er afstemt efter følsomheden af den tjeneste, man vil logge ind på. Læs evt. høringsdokumenterne:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59539

Gert Madsen

Det beskrevne virker som, at man har tænkt sig, at blive i det hjørne, man tidligere har malet sig ind i.

Indse dog, at der er ting som er så ligegyldige, at der bare er det krav, at det skal være nemt.
Og at der er nogle ting, som er så kritiske, at det faktisk er et formål i sig selv, at det er lidt besværligt.

Hvem har nogensinde brugt samme nøgle til Postkassen, omklædningsrummet i sportshallen, og til pengeskabet bag maleriet ?

Vagn Rydeng

Lån og spar har også kontokig uden nemid, at bruge penge kræver selvf nemid!

Danske Bank er den eneste jeg kender der kræver "the full Monty" for at se hvor stort overtrækket er

Gert Madsen

som begge dele er tilsvarende problematisk.


Tjah. Jeg kørte jo selv analogi-sporet, så det måtte vel komme :-)
Jeg har dog stadig til gode at høre om nogen, som udleverer pengeskabsnøglen, (eller lægger den under måtten), når de skal have skiftet en pakning i køkkenvasken.

Nøglebundtet er mindre kritisk, da det har den fysiske egenskab, at man gerne opdager, hvis den er væk.

Tonny Rabjerg

Som en del af sikkerhedsbranchen møder jeg en del banker i udlandet og når vi viser hvordan vi i Danmark har et papkort bliver der løftet lidt på smilebåndet. Når man så kan fortælle hvordan løsningen virker på tværs af forskellige brancher som en fælles løsning så har jeg endnu ikke mødt en eneste bank eller offentlig virksomhed udenfor Danmark der ikke har beundret det at man en fælles løsning,, og ikke mindst at man ikke skal installere noget, rende rundt med et stykke hardware i lommen og kan bruge det på tværs af banker, offentlige og private virksomheder. Som løsning kan vi her i Danmark være stolte, vi har vist at man godt kan samarbejde

Henrik Madsen

Lån og spar har også kontokig uden nemid, at bruge penge kræver selvf nemid!
Danske Bank er den eneste jeg kender der kræver "the full Monty" for at se hvor stort overtrækket er

Konto kig ville også være rigeligt.

Jeg kan så supplere med at Spar Nord også forlanger NemID også selvom man bare gerne vil konto-kigge og at jeg skifter væk PRONTO hvis jeg finder en anden bank der kan tilbyde konto-kig og måske endda transaktioner mellem egne konti uden at have NemID. Jeg har ikke NemID og har aldrig haft det, da jeg ikke bryder mig om brugerbetingelserne.

Anne-Marie Krogsbøll

Biometri? Betyder det, at vore fingeraftryk/iris/andet biometrisk skal lagres i en database hos NETS? Eller lagres det lokalt på en phone på en eller anden måde?

Hvis det er det første, så er næste skridt vel at samkøre disse data med de store, snart centraliserede sundhedsdatabaser, for "Når nu vi har alle disse lækre data, så ville det da være ærgerligt ikke at bruge dem til forskning". For måske kan man aflæse sygdomme i fingeraftrykkene?

Jeg håber på beroligende svar, for ellers lugter jeg skjulte dagsordener her.

Henrik Biering Blogger

Tjah. Jeg kørte jo selv analogi-sporet, så det måtte vel komme :-)
Jeg har dog stadig til gode at høre om nogen, som udleverer pengeskabsnøglen, (eller lægger den under måtten), når de skal have skiftet en pakning i køkkenvasken.

Ja, det er problematisk med analogier, bl.a. fordi nøgler er permanente (fysiske) ihændehavertokens. Idag må du f.eks. udlevere hoveddørsnøglen - med fare for at få den kopieret - hvis du skal have skiftet en pakning, mens du ikke er hjemme. Hvorimod du i en digital verden vil kunne udstede et særligt token, der kun giver adgang til den relevante person/firma og kun i det nødvendige tidsrum.

Så det mest springende punkt er faktisk at få brugerne/borgerne til at komme fra flere hundrede års "ihændehaver nøgle-tankegang" (= Jeg lukker mig ind i fru Jensens hus, fordi jeg har en nøgle) til en "rettigheds-styrings tankegang" (= Jeg lukker mig ind i fru Jensens hus fordi jeg har aftalt at skifte en pakning), som jo egentlig bedre modsvarer den måde vi indretter os med indbyrdes aftaler.

Gert Madsen

Hvorimod du i en digital verden vil kunne udstede et særligt token, der kun giver adgang til den relevante person/firma og kun i det nødvendige tidsrum


Ja, afledte nøgler vil kunne løse mange sikkerhedsproblemer.
Jeg ser bare ikke noget i det ovenstående, som peger mod at man vil gå den vej.
Vi er nok stadig afhængig af, at det foretagende som validerer med NemID, bruger nøglen til det man forventer, og ikke mindst at der ikke er nogen som har taget kontrol med server eller netværk.

Kevin Mcneal

Hej,

Bruger selv Skandiabanken i Norge.
Her har du mulighed for gemme tre telefonnumre under din personlige profil, så jeg har tre numre, i tre forskellige lande.
Ved login vælger man hvilket nummer man ønsker en engangskode tilsendt til, og det er ganske nemt at ændre de numre når man er logget ind i netbanken.
Det virker ret stabilt.
Har derudover også BankID, sådan et kort man skal skrabe et lag væk , for at kunne se en engangskode. Det er på størrelse med et kreditkort og har koder på begge sider. Hos min bank kan man bestille nye kort når der er behov for det, og jeg har altid to kort udover det som er i brug.
Virker også stabilt, og BankID bruges til at logge ind hos skattemyndigheder, tipstjeneste og mange andre steder. Som regel problemfrit, hvis man er opmærksom på alle de privacy plugins man har i sin browser. ;-)

Mvh.
Kevin

Erik Andersen

Den nuværende discussion går udelukkende på den situation, hvor et menneske er involveret. Inden for 10 år bliver Internet of Things (IoT) udbredt is stor udstrækning. Her bliver de ofte krav of sikker kommunikation mellem fysiske enheder. En fysisk enhed kan ikke side og fedte med et kodekort eller modtage en SMS besked gennem en anden enhed. Man kan selvfølgelig nok sende en fil med koder ud til enheden, men det skal ske i en alternativ kanal forskellig fra den almindelige kommunikationskanal.

Problemstillingen er i virkeligheden ret kompleks. Det kunne være ret interessant at høre, hvilke tanker man har gjort sig.

Kjeld Flarup Christensen

En smartphone betyder med 99.9% sikkerhed også, at det foregår via en APP, dvs: Denne APP kan virtualiseres på en desktop!


Det et sikkert SMS som bærer koden ud til dit SIM kort, og det er den eneste del der umiddelbart ikke kan virtualiseres.

Det er bestemt en mulighed (og hvor lang tid går der så, inden folk begynder at få SMS sendt til deres computer?).


Vi har spurgt TDC, og de siger at der ikke er en business case i det.

Jeg vil så sige, at kommer der en mulighed for at SMS kan videresendes til en computer uden et SIM kort, hvad er så forskellen til at sende en e-mail?

At bruge en løsning med et SIM kort, vil jeg mene er ligeså sikkert, som at sende et brev. Et brev kan jo også opsnappes, og det kan indholdet af en SMS også.

Men papkortet bør nu alligevel bevares. Mest fordi det er kendt, men også fordi det er en løsning som er ret sikker.

Den bedste løsning for mig at se er en smartphone løsning, hvor der sendes en SMS til SIM kortet, som så slår op i en elektronisk udgave af pap kortet. Altså en form for tre faktor validering, idet løsningen er bundet til SIM kortet, data gemt på mobilen og en pin kode.

Henrik Madsen

Jyske bank , inklusiv applikationer, kræver en adgangskode som eneste login info, indtil man vil tage penge ud af ens konti.
Så de tillader at man kan se konti, og flytte penge mellem egne konti, uden nemID.

Her er hvad de selv siger :

"Tak for din henvendelse

Du skal også bruge NemID til at logge på vores netbank, det er desværre ikke længere muligt at benytte andre login metoder."

Så med andre ord kan man IKKE bruge Jyske bank's netbank uden NemID.

Henrik Madsen

Lån og spar har også kontokig uden nemid, at bruge penge kræver selvf nemid!
Danske Bank er den eneste jeg kender der kræver "the full Monty" for at se hvor stort overtrækket er

Har lige fået svar fra Jyske bank, de tillader heller ingen adgang til netbank overhovedet uden NemID.

Venter stadigvæk på svar på Lån og Spar bank, som en anden debattør herinde påstod havde mulighed for at lave kontokig uden NemId.

Kjeld Flarup Christensen

Når ret skal være ret, så var der en del mobiltelefoner (med knapper) som op igennem 0'erne havde mulighed for at downloade java programmer.
Det blev dog aldrig til ret meget andet end spil.
Først da Apple og Google kom med deres API'er skete der noget. Apple fordi de var så store, Google fordi de var så åbne (og store).

Erik Herskind

Min bank og formentlig alle andre banker har følgende regler for pinkoder og kort:
Hvis jeg opbevarer min pinkode sammen med mit kontokort, dækker banken ikke for eventuel misbrug af min konto, hvis jeg mister kortet. Så langt så godt og det har jeg lært mig at følge.
Hvordan tror I så de forholder sig til en løsning med smartphones, hvor nøgle og adgang er i samme device?
Mit bud:
Mistet phone - Misbrug = Mistede penge
Første retssag kommer når 50% eller flere har taget løsningen i brug...

Det var bankerne, hvordan bliver det så med "Nemide" og e-boks, når man læser deres ansvarfraskrivelser? Id-tyveri - Sundhedsvæsen - Fortsæt selv ....

Erik Herskind

Den kommende platform til nye løsninger, hvor "Nemide" er involveret, vil formentlig blive lige så ringe sikkerhedsmæssigt, som den nuværende løsning med "Java"

Kjeld Flarup Christensen

Det forventer jeg også, men hvordan går det med brugen af "Nemide" til bankforretninger, når man samler det hele i sin smartphone?


En computer skal fortsat være understøttet, ellers vil især erhvervskunder klage højlydt. Men der er også masser af ting som private skal bruge nemid på en computer for. Eboks, tinglysning, skat o.s.v. Tusindvis af løsninger er web baserede og kan ikke bare laves om til en App. Og mobilformatet er heller ikke praktisk til mange af tingene.

Anne-Marie Krogsbøll

Er der slet ingen, der har et bud på, hvordan det i praksis skal foregå, hvis man overgår til biometri? Forhåbentligt frivilligt, men bliver det ved med at være det? Man kunne jo frygte det værste - disse overvågningstider taget i betragtning.

Hvis f.eks. fingeraftryk skal indgå, hvor skal disse fingeraftryk så opbevares? Hos Nem-Id? Lokalt på ens pc/mobilephone?

Hvis det er det første, har man så tænkt igennem, hvis ejendom aftrykkene derefter er?

Er det en genvej til det landsdækkende fingeraftryksregister, som nogen har ønsket, men man ikke har kunnet få igennem på anden måde?

Anne-Marie Krogsbøll

Kjeld Flarup Christensen.

Hvordan foregår det med pas? Indsamlingen er jo allerede i fuld gang.

Bruger man fingeraftryk i pas? Det var jeg ikke klar over, mit pas er for gammelt til dette. Vil det sige, at man allerede er i gang med at oprette landsdækkende fingeraftryksregister? Det troede jeg var blevet afvist, hver gang det har været på tale, men det er den sædvanlige historie, at man sniger tingene ind ad bagdøren, hvis man ikke kan få det igennem med åben debat.

Men man kan da i det mindste undlade at tage ud at rejse og undvære passet. Det kan man vel ikke med NemID?

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for link, Keld Flarup Christensen. Det er fra før, jeg begyndte at bekymre mig om den slags.

Det afføder næste dumme spørgsmål:
"Fingeraftrykkene bliver aflæst med en scanner på borgerservice-centrene og gemt på chippen, men disse data bliver ikke brugt i andre sammenhænge, skriver Ritzau"

Så enten er man i gang med at underminere denne forsikring, eller også skal vore fingeraftryk nu gemmes flere steder?

Og i så fald - er der andre formål, som man nu også vil til at bruge vore fingeraftryk til? Den berømte glidebane?

Jon Hoffmann

Den rigtige løsning består af en NEM-ID der burger:

1) Sikker førstegangs identifikation af brugeren (det sker i dag med fremsendelse af et brev)
2) Den tilsigtede standard løsning til kunden bruger ”Mobile-Connect”, til simpel og sikker identifikation. Mobile-Connect kan installeres på alle mobilnet i verden. Det er ikke en ”smartphone app”, det er en sikker SIM baseret løsning. Krypteret i alle dimensioner.
3) En backup løsning som f.eks. den eksisterende papirlap med Papir, Post, evt telefonopringning, brevduer, cykelbud og mange lags godkendelse, som kan bruges, når man er i skoven eller i udlandet, jeg har sommerhus på Mols, og jeg har boet i Tyskland, Norge, Kuwait, Malaysia, Ghana og London. Der kan man endnu møde et dækningshul i skoven, i ørkenen, i junglen, på dykkerøer og specielt under vand. Disse steder er det er endvidere trist at være afhængig af papirpost.

Se ”Mobile-Connect” her: http://www.gsma.com/personaldata/mobile-connect
.

Anders Christensen

Ja, det er så meget flot.... Problemet er så at når man skal bruge koden på telefonen, så tillader app'en ikke at der skiftes applikation for at komme til at se koden.

F.eks Nordea, I det øjeblik den vil have koden, man skifter App, så lukker den ned, højst tænkeligt at sikkerhedsmæssige årsager....

Allan Astrup Jensen

Der er overhovedet ingen tvivl om, at hvis både bruger-ID, password og talkode bliver digitalt, så falder sikkerheden. Det er trygt at have talkortet og vide, at ingen andre har det. Digitale systemer kan altid hackes!
En hel anden ting. Der er mange, der ikke altid har en smartphone med sig, men derimod en pengepung med kort. Og pengepungen løber ikke ud af strøm!

Der bør fortsat være et papkort, for dem der ønsker det!

Kim Hjortholm

Man kan vælge at aktivere 2FA indstillinger, så der altid skal brugs pinkode til login

Jeg undrede mig også da Jyske Bank skruede ned for sikkerheden, men angivelig var der (for) mange kunder der fandt det for besværligt

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017