Banker adopterer blockchain langt hurtigere end forventet: Klar til brug i 2017

Flere af verdens største banker forventer at udrulle kommercielle blockchain-produkter allerede til næste år.

Banker og finansvirksomheder tager imod blockchain-teknologien med åbne arme, og adopterer den langt hurtigere end forventet.

Allerede til næste år vil 15 procent af de største globale banker lancere kommercielle blockchain-løsninger, viser en undersøgelse som IBM har foretaget.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læs også: Blockchain kan spare banker for millioner i kampen mod svindler-kunder

IBM har spurgt 200 banker om deres planer for blockchain. 65 procent af de adspurgte forventer at have projekter med den nye teknologi i gang inden for tre år.

Industrien suser mod blockchain-adoption langt hurtigere end mange forventede. 2017 ser ud til at blive året, hvor banker på blockchains går fra 0 til 100, skriver IBM i rapporten.

Læs også: Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Det er syv år siden blockchain debuterede som teknologien bag Bitcoin. Og selvom forventningerne til teknikken er høj, har den generelle forventning været, at udbredelse af blockchain-løsninger ligger mindst fem år ude i fremtiden.

Analysehuset Gartner har først i år givet plads til blockchain på selskabets såkaldte hype-cyklus. Her vurdere man, at hypen stadig ikke har toppet. Gartner-analytiker Ray Valdes gik i juli så langt som at kalde 2016 året for meningsløse blockchain-projekter, fordi forståelsen af teknologien stadig er umoden.

Læs også: Analytiker: Dette er året for meningsløse blockchain-projekter

Ikke desto mindre er særligt de største banker altså klar til at kaste sig ud i at udvikle løsninger på blockchain.

Tirsdag annoncerede Microsoft og Bank of America, at de to selskaber vil samarbejde om blockchain-løsninger til banker, som kan sælges videre til andre forretninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Jensen

Hvad er det blockchain kan give bankerne, som de ikke allerede har i forvejen?

Ud over ulemper? På blockchain har man "lang" ventetid før en transaktion kan anses for gennemført. Det har man ikke på bankernes nuværende systemer.

  • 0
  • 0
#2 Rasmus Kaae

Hvad mener du? Så vidt jeg ved er det kun straks-overførsel der bliver gennemført øjeblikkeligt. Resten kører i batch og tager ca 1 døgn før at modtageren ser resultatet.

  • 0
  • 0
#3 Denny Christensen

Der er mig bekendt ikke udmeldt noget om HVAD de vil bruge teknologien til, men spændende nok at de store og traditionelle spillere tester det af - mon ikke det bliver på knap så forretningskritiske og personfølsomme og monetære områder først?

  • 0
  • 0
#5 Gert G. Larsen

Hvordan kommer vi almindelige brugere ("alment it-kyndige") i gang med de her blockchains?? JEg har prøvet at lave en virtuel blockchain maskine i Azure, men jeg kan ikke finde ud af at bruge den til noget. Jeg har handlet bitcoins tidligere, men dette her med at skrive sin egen kode til at bruge noget blockchain er ret anderledes.

Kender I nogle gode værktøjer til at komme i gang? Open source? Frameworks? Examples? Block chain hello world

  • 0
  • 0
#7 Jens Jensen

Så vidt jeg ved er det kun straks-overførsel der bliver gennemført øjeblikkeligt. Resten kører i batch og tager ca 1 døgn før at modtageren ser resultatet.

Bankerne kigger ikke på blockchain for at kunne give kunderne straksoverførsler til alle slags overførsler. Det kan de i forvejen hvis de gad.

Det er kun for kunden at det ser ud som om noget tager et døgn. Så snart nogen har overført noget, lige meget hvilken type, så er banken "enig med sig selv" om at noget blev overført. Ved blockchain er man først sikker på noget, når ALLE er enige om noget.

Der er ikke behov for samme "mining" som for en cryptovaluta, og derfor ikke den langsommelige validering.

Fordelen ved blockchain, er at man kan blive enige om en sandhed, fordi EN MASSE andre er enige om at det var det rigtige. Den langsomme validering kommer af at en hel del uafhængige maskiner skal være enige.

I dag er banken enig med sig selv i samme nanosekund den har lavet en update på en database.

Som jeg ser det, løser blockchain kun ET problem: At et fællesskab kan være enige om "en sandhed" (I Bitcoin brugt til en valuta som ikke har en Nationalbank..), uden at nogen behøver garantere for denne sandhed.

Bankerne har ikke dette problem... De har nationalbanken bag deres valuta, og kunderne stoler 100% på at "Når jeg har trykket overfør, så får modtageren også mine penge."

...så hvorfor kigger Bankerne overhovedet i den retning?

Jeg tror det er lige som med Big Data for nogle år siden. En masse hype. Alle påstår de benytter teknologien. Men i praksis gør næsten ingen.

  • 0
  • 0
#8 Torben Mogensen Blogger

Det er en klar anglicisme, når overskriften siger "Banker adopterer blockchain". Det er jo ikke et forældreløst barn, så "tager blockchain til sig" er en langt bedre formulering.

  • 2
  • 0
#10 Joe Sørensen

Bankerne har ikke dette problem... De har nationalbanken bag deres valuta, og kunderne stoler 100% på at "Når jeg har trykket overfør, så får modtageren også mine penge."

Det er ikke alle banker der bruger samme nationalbank og der er heller ikke alle transaktioner der er kontante. Derfor har det stor betydning hvornår forførelsen sker helt præcist.

Der bruges tit ganske gamle implementeringer af ganske gamle protokoller baseret på batch jobs. Så det med tidspunkter kan være lidt problematisk. Under finanskrisens start var det et kæmpe problem at overfører værdipapirer imellem banker fordi nogle banker simpelthen var bange for at andre banker crashede imens overførslen finder sted. Jeg har hørt et interview med en bankmand sammenligne det med at kunderne hos en drive-in ikke ville betale ved det første vindue, fordi de var bange for at restauranten var gået neden om og hjem inden de nåede til det sidste vindue. Så skal du pludselig diskuterer med kurator om hvem ejer det du lige har betalt. Og tid er penge når markedet går ned. Så de afholder sig fra at lave stor investeringer, selv om de har både penge og et behov.

Mange banker har set fordelen ved at udskifte de her gamle protokoller. Belejligt nok så har IBM en blockchain baseret protokol, som tager hånd om alle problemerne ved den gamle standard. Selv om det er baseret på blockchain teknologi, så ikke bitcoin miners der godkender transaktionen. Godkendelsen sker af dem der skal godkende den type transaktioner i forvejen. Nu er det dog muligt at have flere interessenter på uden at det giver performance problemer. Det er et kæmpe problem med batch baserede løsninger, når der pludselig er flere forskellige interessenter inde over.

  • 0
  • 0
#11 Martin Glob

Banker kan absolut bruge blockchains til noget, f.eks. til at sikre information der deles mellem kunder, banker og myndigheder.

Myndighederne, investore og mange andre stiller større og større dokumentationskrav til bankerne, f.eks. i forbindelse med AML (Anti Money Laundry).

Banker skal kunne stille med en bunke information i form af en KYC - Know Your Customer. Det kan være meget ressource kræven af lave denne dokumentation.

Og her kan blockchains bruges - nemlig til at banker kan "tro" på andre bankers dokumentation af en kunde - altså at flere banker er enige om, at kundens dokumentation er ok.

Se f.eks. her: https://www2.deloitte.com/content/dam/Deloitte/ch/Documents/innovation/c...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere