Bange for monsterregn? Giv serverracket paraply på
Få ting går værre sammen end vand og dyr elektronik. Vandskader i serverrummet er et reelt problem, som der skal tages hensyn til, når man designer og indretter datacentre. Men er en 'paraply' af polykarbonat løsningen?
Det mener det amerikanske firma Turtleshell ifølge Data Center Knowledge. Turtleshell vil beskytte serverskabene mod vand fra oven ved hjælp af en skal formet som et cylinderfladesnit, placeres som et skjold over rækkerne med serverskabe.
Skjoldet kan udstyres med plastikgardiner, der kan rulles ned for at beskytte siderne af udstyret mod vand, der eksempelvis sprøjter op, når dråberne rammer gulvet.
Gardinerne tillader ifølge Turtleshell serverne 'at ånde', når de er rullet ned, og selve skjoldet er brandsikkert.
De typiske vandskader i serverrum sker imidlertid ved at vand trænger ind fra oversvømmelser, og det beskytter paraplyen ikke mod. Hvis man installerer sådan et skjold over rækkerne af serverskabe vil det formentligt også betyde, at design af køling og brandslukning skal tilpasses.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.