Banedanmark ophæver ny kontrakt med Huawei

Illustration: Banedanmark
Banedanmarks kritiske infrastruktur skal alligevel ikke leveres af Huawei.

Det omdiskuterede kinesiske teleselskab Huawei skal alligevel ikke levere en række udstyr til Banedanmarks kritiske infrastruktur. Det skriver Politiken med henvisning til en række centrale kilder.

Banedanmark annullerede nemlig i fredags en kontrakt, som var indgået mellem jernbaneselskabet og Huaweis største partner i Danmark, NetNordic, der integrerer netværks- og kommunikationsløsninger.

Læs også: Huawei bliver brugt i alle dele af de danske mobilnet

Kontrakten blev indgået i november 2018 og beskrev, at både Netnordic og Huawei skulle levere fiberoptisk netværksudstyr til den danske jernbane. Men den aftale er ifølge Politiken nu lagt i graven.

Banedanmark forklarer, at årsagen til kontraktophævningen er, at de ikke havde skrevet krav om cybersikkerhed ind i udbuddet. Huawei oplyser også i en kommentar til Politiken, at Banedanmark ikke har formuleret krav til cybersikkerhed i aftalen.

Læs også: Forsvarsminister i Huawei-samråd: Det kan godt være, vi skal sikre lovhjemmel til forbud mod bestemte aktører

»Vi har ikke mistet nogen kontrakt på grund af konkrete cybersikkerhedskrav, som vi ikke har levet op til,« oplyser selskabet til til Politiken.

Huawei overvejer at droppe Vesten

Huawei har i det seneste stykke tid været genstand for diskussion, fordi flere lande frygter, at selskabet har et særligt samarbejde med den kinesiske stat. Bekymringen går på, at det derfor kan udgøre en sikkerhedsmæssig trussel at lade Huawei levere udstyr til kritisk infrastruktur. Ingen har endnu fremlagt beviser for anklagerne.

Læs også: Forsvarsministeren besvarer byge af spørgsmål om Huawei og sikkerhed - sådan da

Huawei lader til at være træt af anklagerne. Liang Hua, der er bestyrelsesformand og stedfortrædende finansdirektør i Huawei, advarede i går på det årlige hovedmøde World Economic Forum om, at Huawei vil stoppe samarbejdet med Vesten. Det skriver BBC.

Hvis selskabet fortsætter med at møde den mængde modstand, de gør lige nu, »vil vi flytte vores teknologiske partnerskaber til lande, hvor vi er velkomne, og som vi kan have et samarbejde med«, sagde Liang Hua til mødet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Banedanmark forklarer, at årsagen til kontraktophævningen er, at de ikke havde skrevet krav om cybersikkerhed ind i udbuddet. Huawei oplyser også i en kommentar til Politiken, at Banedanmark ikke har formuleret krav til cybersikkerhed i aftalen."

Hvorfor i alverden ikke? Er de korrupte, eller hvad sker der dog i hovedet på vore beslutningstagere? Gælder det samme andre steder i de offentlige systemer? Eks. Epic, DetNySkat, Trivselsmålingerne?

Nå - men i det mindste positivt, at man kom på bedre tanker, inden det var for sent. Denne gang.

Heino Svendsen

Er de korrupte, eller hvad sker der dog i hovedet på vore beslutningstagere? Gælder det samme andre steder i de offentlige systemer? Eks. Epic, DetNySkat, Trivselsmålingerne?

Tja, når dette står i jobannoncer for "Ambitiøse medarbejdere til agile it-projekter" :

"Det er en fordel, hvis du har en relevant it-uddannelse, hvor du har fået indsigt i alle faserne i en it-udviklingsproces, fra behovsopgørelse over test til ibrugtagning.

Vi opfordrer både erfarne og nyuddannede til at søge stillingen. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med agile udviklingsmetoder og kan lide at arbejde på denne måde, men det er ikke et krav, da vi også gerne vil lære sammen med dig. "

Hvad kan man så forvente af det offentlige?

Lars Christensen

Det er spøjst, at GDPR IKKE bliver brugt overfor Huawei, når de overtræder denne lovgivning, når man ser i lyset af at de amerikanske technologigiganter bliver søgt sat på plads med GDPR, når de glemmer almindelig anstændighed!
Det er nærmest en offentlig hemmelighed at NSA med amerikansk udstyr har skimmet IPR og overdraget knowhow til US virksomheder, til stor skade for EU's udviklingsvirksomheder.
Hvilke særlige forhold gør sig gældende, når Huawei udelukkes på nationale niveauer, når andre landes tech giganter blot får en bøde?

Anders S. Holm

Nu er det så blevet på mode at blackliste Huawei, og alle springer på vognen med "vi skal ikke!".. jeg håber inderligt at Huawei gør alvor af sine trusler og lader os marinere i vores egne tåbeligheder.

Idioti af højeste kaliber.

Benny Pedersen

https://www.mi.com/global/ den går nok bedre i usa, lavet af selv samme fabrik i kina :=)

jeg gider ihvert fald ikke noget apple skrammel som en løsning mod huawei, politikkere vil gerne skyde sig selv i foden for at sikre meget ringere mobil dækning, som om den ikke er rringe nok i forvejen

håber de alle besinder sig eller visser public hvor malvaren er

Lars Christensen

"Det er ret enkelt: Storebror har sagt at sådan skal det være. Ligesom vores køb af F-35 og deltagelse i div. aggressionskrige."

Er dette argument ikke en smule for simplificeret? Alene af den grund, at såfremt argumentet er retvisende for hvordan virkeligheden er, så betyder det også at vi danskere stort alle til hobe har væsentlige mangler mellem ørerne - og det må jeg nok indrømme, er lidt radikaliseret tankegang, men jeg kan selvfølgelig misfortolke argumentet :-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere