Ballerup køber 572 printere fra Atea for 8,2 millioner kroner

Ballerup kommune har valgt Atea som leverandør af multifunktionsmaskiner og printere til en samlet pris på 8.203.115 kroner.

Det tager 4 minutter at køre i bil fra Ateas hovedkvarter i Lautrupparken til Ballerup Rådhus. At Atea således er en ultralokal spiller har dog forhåbentlig ikke spillet ind, da Ballerup Kommune valgte it-infrastrukturfirmaet som leverandør af printerydelser de næste fire år.

Det fremgår af EU's udbudsportal TED.

Ballerup Kommune har i to delaftaler sikret sig forsying af 232 multifunktionsmaskiner og 340 printere, der skal ud at stå på et bredt udsnit af kommunens institutioner. I alt 5 virksomheder bød ind på den delaftalen med multifunktionsmaskiner, mens fire virksomheder var bød sig til på aftalen med egentlige printere.

Selv om kontrakten kun løber i fire år, har Atea forpligtet sig til at servicere den leverede hardware i op til syv år - og at have originale reservedele på lager i mindst fem år.
Aftalen om multifunktionsprintere har en værdi på 6.394.808 kroner, og aftalen om egentlige printere løber op i 1.808.307 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Nilsson

jeg syntes umiddelbart ikke det lyder dyrt. Der er formentlig tale om printere med duplex og kopi funktion, hvilket øger prisen og så er der mange andre faktorer som er vigtige ved printkøb, det er formentlig en investering som skal vedligeholdes, der skal købes toner ind og der skal tegnes service, så printerne skal også have en god kvalitet, jeg er sikker på de har regnet på det. Har tidligere været med til at indkøbe printere til det offentlig og jeg kan da røbe at man virkelig går efter det billigste tilbud, men som sagt også noget som man kan administrere uden at skulle ansætte ekstra personale til at håndtere printproblemer.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere