Bærbare harddiske runder 320 GB

Western Digital sender hidtil største harddiske på markedet.

Indtil i dag var 250 GB den højeste kapacitet for en 2,5? harddisk, men Western Digital er nu klar til at levere 320 GB. Drevet har et SATA-interface med en overførselshastighed på 3 Gb/s, skriver Western Digital i en pressemeddelelse.

Western Digital angiver særlige læse- og skrivehoveder om den vigtigste årsag til den høje kapacitet. Med de specielle hoveder er det muligt at gemme de enkelte bit endnu tættere end sædvanligt.

I forvejen anvender firmaet perpendikulær lagring, hvor bittene stilles på højkant, så de kan pakkes endnu tættere end med traditionel lagringsteknologi.

Mens salget af 3,5? harddiske til stationære pc'er næsten er stagneret, er der en kraftig stigning for de mindre drev til bærbare pc'er.

Ifølge Western Digital og Hitachi forventer begge firmaer at bryde igennem barrieren til 500 GB i løbet af 2008.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere