Bærbar pc skyld i dødbringende frontalt sammenstød

Den dræbte fører af den ene bil i et frontalt sammenstød var angiveligt optaget af at bruge sin bærbare pc under kørslen.

Hidtil har mobiltelefonen stået som elektronisk distraktionsmoment nummer ét under bilkørsel, men en dødelig ulykke i Californien demonstrerer, at bilister ikke begrænser sig til mobilsamtaler under kørslen.

California Highway Patrol undersøger nu, om en tændt bærbar pc var medvirkende til en frontal kollision mellem to biler på en landevej nær Sacramento.

Ifølge avisen Sacramento Bee så vidner, hvordan den ene bil, en Toyota Corolla, bevægede sig over i den modsatte vejbane, hvor én bil undveg den, hvorefter den kolliderede frontalt med en stor Hummer-firehjulstrækker.

Den 28-årige fører af Toyotaen blev dræbt ved ulykken, og politiet mener, at han brugte sin pc under kørslen, og det var grunden til, at han kom over i den forkerte vognbane.

»Vi har grund til at tro, at han brugte sin bærbare pc, for den var stadig tændt og sluttet til cigarettænderen,« siger commander Scott Silsbee fra California Highway Patrol til Sacramento Bee.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Helge Svendsen

Det kunne være sjovt at se, hvad statistiken siger om:

  • Autoradioer
  • Navigations systemer
  • Køre computere
  • etc.

Lige præcis al den elektronik i nye biler har et interface, der mere eller mindre er importeret fra folks stuer. Der er meget få biler, der eks. har display på vinduet, så man ikke skal fjerne øjnene fra vejen.

Der er plads til meget Human Interface udvikling i biler ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere