Femte etape af Version2's sommertour udspiller sig ikke langt fra fjerde etapes målstreg. Et ejendomsmæglerstenkast fra NNIT's hovedkvarter i Søborg ligger nemlig netværks- og konsulentvirksomheden Axcess på Tobaksvejen, hvor redaktionen har indtaget et mødelokale på 2. sal.
Ude i storrumskontoret er der både tid til grin og arbejde, men hvis der er brug for en særlig, koncentreret indsats, har medarbejderne et særligt trick i skuffen.
En lille, gul badeand med indbygget piv er nemlig den klare indikator på, at ejermanden ikke vil forstyrres. Og nej, historien er ikke and.
Artiklen er skrevet som led i Version2's Sommertour 2012, hvor redaktionen sommeren igennem besøger it-virksomheder og rapporterer om medarbejdernes dagligdag og virksomhedens projekter. Se den samlede tour-plan her., hvor du også har mulighed for at stille spørgsmål til de besøgte virksomheder.