Backup-firma tester blockchain-teknologi til databeskyttelse

Teknologien bag Bitcoins kan også sikre integriteten af din backup, mener Acronis.

It-selskabet Acronis vil bringe blockchain-teknologi til backups. Teknologien kan nemlig signifikant forbedre databeskyttelse, lyder budskabet fra firmaet.

Det skriver The Register.

Læs også: Sådan får bitcoin-teknologi skovlen under fupkontrakter (podcast)

Integriteten af blockchain-sikret data er umiskendeligt sikret, ‘fordi data tilskrives en uigendrivelig identitet, er valideret af alle kopier af blockchain-ledgeren, altid er til rådighed og aldrig kan ændres,’ skriver Acronis i en præsentation.

Initiativet understreger blockchain-teknologiens implikationer og brede anvendelsesmuligheder, som blandt andet har fået Bitcoin-udvikler Jeff Garzik til at kalde det den største teknologiske udvikling siden internettet.

Acronis, der bruger Ethereum blockchain, forestiller sig, at teknologien kan bruges til at sikre medicinjournaler, retsdokumenter eller beviser. Selskabet har udarbejdet en demo, der skal demonstrere konceptet.

Når filer uploades i demoen indskriver systemet filens hash-værdi i blockchainen. Herefter kan blockchainen altid verificere, at en given fil er den samme, som blev uploaded.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Bisbjerg

Historik og garantier. Lidt ligesom Gits commithashes.

En blockchains "head" er summen af alle forudgående "transaktioner" eller beskeder. I Bitcoin netværk er denne historik sikret ved at et netværk af uafhængige maskiner bliver enige om hvad "nu" er, og hele tiden holder styr på dette.

I en enkelt virksomhed hvor man naturligvist kontrollerer alle maskiner, er det lidt sværere at bevise udadtil at der ikke er pillet ved data - men det kan blockchains hjælpe på ved at agere historik og notar. Man kan ikke bagudrettet pille ved data uden at omskrive alt historik fra det punkt og fremad.

  • 4
  • 0
Christian Hansen

Jeg vil give Michael Bisbjerg ret. Ideen med at have hashes af dine data i en offentlig blockchain er at man kan attestere hvordan disse data så ud på et tidligere tidspunkt. Det kan fx. anvendes til at bevise over for offentligheden at man ikke har pillet ved data eller til at undersøge om eventuelle hackere skulle have pillet ved ens data. Altsammen uden på forhånd at frigive data, men kun putte hashes i en offentlig, append-only database aka. blockchain.

Men det kan selvfølgelig godt være Acronis ikke er dem der leverer den rette indpakning til at løse data-integritetsproblemet på kort sigt!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere