Backup-firma tester blockchain-teknologi til databeskyttelse

4 kommentarer.  Hop til debatten
Teknologien bag Bitcoins kan også sikre integriteten af din backup, mener Acronis.
19. maj 2016 kl. 11:48
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-selskabet Acronis vil bringe blockchain-teknologi til backups. Teknologien kan nemlig signifikant forbedre databeskyttelse, lyder budskabet fra firmaet.

Det skriver The Register.

Integriteten af blockchain-sikret data er umiskendeligt sikret, ‘fordi data tilskrives en uigendrivelig identitet, er valideret af alle kopier af blockchain-ledgeren, altid er til rådighed og aldrig kan ændres,’ skriver Acronis i en præsentation.

Initiativet understreger blockchain-teknologiens implikationer og brede anvendelsesmuligheder, som blandt andet har fået Bitcoin-udvikler Jeff Garzik til at kalde det den største teknologiske udvikling siden internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Acronis, der bruger Ethereum blockchain, forestiller sig, at teknologien kan bruges til at sikre medicinjournaler, retsdokumenter eller beviser. Selskabet har udarbejdet en demo, der skal demonstrere konceptet.

Når filer uploades i demoen indskriver systemet filens hash-værdi i blockchainen. Herefter kan blockchainen altid verificere, at en given fil er den samme, som blev uploaded.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
19. maj 2016 kl. 21:23

Jeg vil give Michael Bisbjerg ret. Ideen med at have hashes af dine data i en offentlig blockchain er at man kan attestere hvordan disse data så ud på et tidligere tidspunkt. Det kan fx. anvendes til at bevise over for offentligheden at man ikke har pillet ved data eller til at undersøge om eventuelle hackere skulle have pillet ved ens data. Altsammen uden på forhånd at frigive data, men kun putte hashes i en offentlig, append-only database aka. blockchain.

Men det kan selvfølgelig godt være Acronis ikke er dem der leverer den rette indpakning til at løse data-integritetsproblemet på kort sigt!

3
19. maj 2016 kl. 20:56

Historik og garantier. Lidt ligesom Gits commithashes.

En blockchains "head" er summen af alle forudgående "transaktioner" eller beskeder. I Bitcoin netværk er denne historik sikret ved at et netværk af uafhængige maskiner bliver enige om hvad "nu" er, og hele tiden holder styr på dette.

I en enkelt virksomhed hvor man naturligvist kontrollerer alle maskiner, er det lidt sværere at bevise udadtil at der ikke er pillet ved data - men det kan blockchains hjælpe på ved at agere historik og notar. Man kan ikke bagudrettet pille ved data uden at omskrive alt historik fra det punkt og fremad.

2
19. maj 2016 kl. 14:35

Hvad er det lige ved denne teknologi der gør den bedre?

Hvad kan denne teknologi som f.eks. ZFS og versionsstyring af data ikke kan?

1
19. maj 2016 kl. 12:12

Det er godt nok buzzword-marketing der vil noget det her...