AWS udvider for de mest krævende kunder - køber italiensk supercomputer-specialist

Amazon opruster porteføljen af HPC-produkter med opkøbet af italienske NICE.

Amazon opkøber det italienske software-selskab NICE for et hemmeligt beløb i et forsøg på at udvide selskabets tilbud til kunder, med de mest krævende computerbehov.

Det skriver TechCrunch.

Læs også: Amazon frigiver spilmotor til gratis brug

NICE har specialiseret sig i værktøjer,der skal gøre det nemmere at anvende High Performance Computing (HPC). Herunder programmet Desktop Cloud Visualization, der giver adgang til 2D- og 3D-software i skyen.

På den måde kan f.eks. spildesignere altid tilgå og arbejde på deres designs, uanset hvilken computer, de måtte være i nærheden af.

Læs også: Cloudkrigen spidser til: Oracle investerer massivt i teknologi og hyrer 1400 nye cloudfolk i EMEA

Et andet NICE-produkt - EngineFrame - giver adgang til supercomputer-funktioner via applikationer i en browser.

Amazon tilbyder i forvejen såkaldte HPC-clusters som en service. Med det nye opkøb er AWS godt på vej mod at tilbyde HPC-as-a-service, vurderer The Register. Altså en service, der giver fuldt ud supercomputer-funktionalitet i skyen.

Læs også: BI-løsninger i skyen: Hvad kan SAP versus Amazon?

Med NICE-selskabet i folden får Amazon - foruden software - adgang til en række kunder, som kan give it-giganten større tilstedeværelse i Europa og Mellemøsten. Det italienske selskabs kundeliste tæller blandt andre Airbus, Audi og Cern, skriver Computer Business Review.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Kommentarer (0)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017