AWS lancerer ‘hemmelig’ sky-region til efterretningstjenester

Foto: Micha Klootwijk / Bigstock.com
Sky-leverandører kæmper om data, der er stemplet som hemmelige.

Amazon Web Services har lanceret en cloud-region specifikt til efterretningstjenester og myndigheder, der arbejder med data, som er klassificeret som hemmelig.

Det skriver Tech Crunch.

»USA’s Intelligence Community kan nu udføre deres missioner med et fælles sæt værktøjer, en konstant tilstrømning af den seneste teknologi og fleksibiliteten til at skalere hurtigt med missionen,« lyder salgstalen fra Teresa Carlson, der er Vice President hos AWS, i en meddelelse.

Den nye såkaldte AWS Secret Region supplere en tre år gammel løsning, der allerede gør det muligt for CIA med flere at bruge AWS til ‘top secret’ materiale. En løsning, der opererer on premise hos CIA og er forbeholdt efterretningstjenester.

Læs også: Amazon bygger privat sky til CIA for 3,3 milliarder kroner

Den nye sky-region er derimod henvendt til alle myndigheder, der arbejder med data stemplet som hemmelig. Og med regionen er AWS den første cloud-leverandør, der understøtter samtlige klassificeringer som den amerikanske stat opererer med – Unclassified, Sensitive, Secret og Top Secret.

»AWS Secret Region er en nøglekomponent for efterretningstjenesters multi-fabric cloud-strategi,« siger CIA’s CIO John Edwards i en meddelelse.

Det meste innovative vi har gjort

I oktober lancerede Microsoft et lignende tilbud med Azure Goverment Secret. Gennem løsningen kan myndigheder med hemmelighedsstemplet data få adgang til teknologier som AI og predictive analytics.

I sommer talte John Edward til en AWS-konference om betydningen af skyen for CIA.

Læs også: Etablér din egen cloudgren, hyr en cloudmanager og undgå usikkerheden ved traditionelle offentlige skyer

»Vi vil være mere som kommercielle selskaber, ikke som regeringen,« forklarede han.

»[Cloud] er den mest innovative ting, vi har gjort, og det har en materiel indvirkning på CIA og efterretningsmiljøet.«

Hør hele oplægget fra CIA’s it-boss, da han gæstede AWS-konferencen i juni:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017