Det britiske regering har uofficielt fortalt Huawei, at virksomheden bliver fjernet fra det britiske 5G-netværk af ’geopolitiske årsager', efter et stort politisk pres fra USA's præsident Donald Trump.
Meldingen til den kinesiske teleudstyrsvirksomhed er faldet, da der i sidste uge blev afhold møder Whitehall i London, hvor både den britiske regering og ansatte i Huawei var til stede.
I forlængelse af udtalelsen er det også blevet sagt, at der er mulighed for, at Storbritannien ændrer kurs, hvis den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke genvinder valget eller hvis der sker ændringer i den anti-kinesiske holdning i Washington.
Sikkerhedsrisiko ved valg af Huawei
Sidste uge lød den officielle forklaring på det britiske fravalg af Huawei på, at der på grund af USA’s nye regler for kinesiske køb af produkter fra virksomheder kunne opstå sikkerhedsproblemer, da Huawei skal købe komponenter andetsteds – eksempelvis fra kinesiske producenter.
Sidste uge gav blandt andet The National Cyber Security Centre (NCSC) netop sikkerhedsrisikoen som årsag til, at Storbritannien hurtigst muligt skal udfase alt Huawei-udstyr fra det britiske netværk.
Hermed stemmer de udtalelser, der er blevet givet uofficielt altså ikke overens med dem, der er blevet givet officielt.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.