Avis: Steve Ballmer er den værste topchef i USA
Fyringer af almindelige medarbejdere er en del af virkeligheden for mange virksomheder i tidens kriseramte økonomi.
Men skulle der i stedet ryddes ud i rækken af uduelige topchefer, er der ifølge finansmagasinet Forbes fem styk, der står forrest i køen til at få sparket.
En af dem er Microsoft-bossen Steve Ballmer, der indtager førstepladsen på Forbes' top 5-liste:
»Mr. Ballmer er uden tvivl den værste, administrerende direktør i et stort, amerikansk aktieselskab i dag,« lyder dommen fra Forbes-journalist Adam Hartung.
Og hvorfor så det? Jo, Microsoft er med Steve Ballmer i spidsen gået glip af alle de store teknologitrends i 00'erne, siden han afløste Microsoft-stifter Bill Gates i 2000.
»Han har ikke kun egenhændigt styret Microsoft uden om nogle af de hurtigst voksende og mest indbringende teknologimarkeder (musik på farten, smartphones og tablets), men har også undervejs ofret vækst og profit for selskaber i 'økosystemet' som Dell, Hewlett Packard og endda Nokia,« skriver Adam Hartung.
Han henviser dermed blandt andet til Windows Phone-platformen, der i 2012 stadig er langt bag efter de førende brands på smartphone- og tablet-markedet, Apples iPhone/iPad og Google Android.
På listen finder man også topcheferne i detailkæden Wal-Mart, General Electric, Sears Holding og på listens femteplads topchef John Chambers fra netværkskæmpen Cisco Systems.
Er du enig i Forbes' slagtning af Steve Ballmers evner som Microsoft-boss? Giv dit besyv med i debatten.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Bare se på IBM. De har ændret hele firmastrukturen, og er kun et konsulentfirma, hvor de for 10-20-30 år siden var en direkte konkurrent til Microsoft.
Inden du kloger dig mere om IBM, bør du læse på lektien.
Begynd her: http://www.ibm.com/us/en/... og klik dig ind på nogle af de mange links.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Prøv at sammenligne likviditet i stedet for aktiekurser. Aktiekurser er et slags fantasi-linje der fiktivt kan ændres fra den ene dag til den anden.
Faktisk indhold af pengetanken, og virksomhedens likviditet, er meget mere relevant.
Vi plejer at spørge med at vi har flere penge end gud, når nogen nævner "pris" eller "omkostninger" på noget som helst. Men det er jo sådan set rigtigt.
Derudover vil jeg personligt mene at det er bestyrelsen, som ikke har været villig til at tage risiko med investeringer i koncepter der kunne give bagslag, f.eks. tablet pc'er, eller verdensudbredelse af Zune (som faktisk er et super alternativ til iPod).
Men der er jo stadig massere af muligheder for at give konkurrence på markedet. Jeg tror mange af jer, ville blive overrasket over hvor meget man kan gøre på et år, ved at bruge penge på folk/produkter. (ja, jeg ved godt at penge er et ukendt koncept for phk & co.)
Og modsat Google, så lever Microsoft af at sælge reele produkter (eller licenser), og ikke noget så fiktivt som reklamer.
Ligeledes er Apple's primære marked, ikke en trussel mod Microsofts kernemarked. Apple repræsentere et marked som Microsoft forsøger at komme ind på. Modsat forsøger Apple ikke at overtage Microsofts kerne marked. (Og det gør Google sådan set heller ikke).
Så igen, med en stabil pengestrøm fra licenser (og hehe, patenter), kan der hurtigt ændres i kursen. At tro at virksomheder som Microsoft blever irrelevant er utrolig fjollet.
Bare se på IBM. De har ændret hele firmastrukturen, og er kun et konsulentfirma, hvor de for 10-20-30 år siden var en direkte konkurrent til Microsoft.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Du mener altså ikke at seriøse investorer medtager likviditet og "indhold i pengetanken", når de værdisætter aktier?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Besynderlig kommentar? Claus mener naturligvis at det gør investorer, men det gør "de kloge" her på forum ikke, de taler kun aktiekurser. Jeg har svært ved at se hvordan du kan udlede din kommentar af den Claus har skrevet. Det ligner mere et forsøg på at få en diskussion igang på et ret tyndt grundlag, som er at misfortolke det skrevne med vilje. Men ok jeg kan tage fejl... :-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
@Claus
Jeg faldt også lige over denne helt friske artikel, som du kunne studere og blive lidt klogere af:
- more_vert
- insert_linkKopier link
Så hvis vi prøver at se 8 år frem i tiden igen, hvad tror du så er mest sandsynligt? At Apples aktier er endnu 32 gange mere værd end de er i dag eller at Googles aktier er 7 gange mere værd end den er i dag?</p>
<p>Jeg tror mest på "option 2".
Jeg tror ikke på nogen af dem. Jeg tror Apple kommer til at bevæge sig ind på flere nye forbrugerorienterede markeder. Og at Google og Microsoft med tiden kan komme til at ligge og kæmpe om erhvervsmarkedet.
Jeg tror Apples styrke bliver deres samlede økosystem, indhold, og måder at forbruge/producere det indhold på. Og jeg tror de bliver ved med, at differentiere sig fra Google og Microsoft på det område.
Jeg tror Google bevæger sig mere og mere ind på Microsofts kerneområder, blot med en anden tilgang (som jo så er i direkte modsætning til Microsofts). Og jeg tror begge får det sværere i fremtiden.
Men på et eller andet tidspunkt vil deres aktieværdi flade ud. Det tænker jeg må være uundgåeligt - hvis ikke, så er det under alle omstændigheder godt gået. Uanset hvem der æder af hvems tallerken, så må man jo bare give en klapsalve med på vejen for godt arbejde.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg syntes mere Steve B. opfører sig som en entusiastisk sælger, end en CEO. Jeg tror manden er pålidelig, dygtig og fræk, men fungerer bare ikke i den stilling. Han er vist ikke en nytænker eller opfinder...
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg sidder bare og venter på, at en eller anden linker til en af Balmers gå-amok-videoer på YouTube. Det virker dog som om Balmer nyder tilpas meget respekt i dette fora, til at det ikke sker. ;-)
MS's aktiekurs er det halve nu end den var ved årtusindeskiftet, mens Apples og Googles vel er tidoblet. Det siger vel i sig selv det hele ift. indfriede forventninger.
Det er vel næsten kun Nokia, med den tidligere leder af Microsofts business-sektion Stephen Elop ved roret, der kan "prale" af at have sat mere over styr end Microsoft. Deres aktier er faldet til under en tiendedel siden årtusindeskiftet. Siden Elop kom til har aktiekursen nærmest været i frit fald.
- more_vert
- insert_linkKopier link
MS's aktiekurs er det halve nu end den var ved årtusindeskiftet, mens Apples og Googles vel er tidoblet. Det siger vel i sig selv det hele ift. indfriede forventninger.
Synes du ikke, at det siger mere om din sans for sammenligninger?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Sammenligningerne mellem kursudviklingen på aktier for hhv. MS, Apple og Google er da bestemt helt valide parametre at inddrage - hvad taler imod?
»Han har ikke kun egenhændigt styret Microsoft uden om nogle af de hurtigst voksende og mest indbringende teknologimarkeder (musik på farten, smartphones og tablets), men har også undervejs ofret vækst og profit for selskaber i 'økosystemet' som Dell, Hewlett Packard og endda Nokia,« skriver Adam Hartung.
Det er jo en uomtvistelig sandhed.
På mange måder minder MS faktisk om General Motors i 80-90'erne.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Sammenligningerne mellem kursudviklingen på aktier for hhv. MS, Apple og Google er da bestemt helt valide parametre at inddrage - hvad taler imod?
Martin "inddrog" ikke - han konkluderede eksklusivt på baggrund af udviklingen.
Men derudover er det jo meget forskellige virksomheder af natur at sammenligne.
Fra efteråret 2004 og til i dag er de konkrete tal:
2004:
- Google: $85
- Apple: $17
- Microsoft: $27
2012:
- Google: $611
- Apple: $553
- Microsoft: $30
Synes du at man med rimelighed kan konkludere, at eftersom Apples aktier er stedet med en faktor 32 og Google "kun" er steget med en faktor 7, så er Apple en "bedre virksomhed" og uden tvivl den, som man skal sætte sine penge i på den lange bane?
(Microsoft adskiller sig i øvrigt fra de andre to ved at udbetale "dividender" hvert år til aktionærerne).
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis man som investor ser på kursudviklingen for hhv. Apple og Google, så er det indlysende, at Apple er en bedre og mere værdiskabende virksomhed.
Hvis man som forbruger ser på kursudviklingen, så er svaret det samme. For Apple har præsteret at tilbyde kunderne en produktportefølje, der ligger milevidt over Googles - og Microsofts. Og det forhold afspejles naturligvis i kursudviklingen.
Dividendeafkastet siger i øvrigt ikke nødvendigvis noget om, hvor sund eller fremsynet en virksomhed er.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis man som investor ser på kursudviklingen for hhv. Apple og Google, så er det indlysende, at Apple er en bedre og mere værdiskabende virksomhed.
Det eneste du kan se af aktiekurserne er hvordan en virksomhed har været - ikke hvordan den er eller bliver.
Så hvis vi prøver at se 8 år frem i tiden igen, hvad tror du så er mest sandsynligt? At Apples aktier er endnu 32 gange mere værd end de er i dag eller at Googles aktier er 7 gange mere værd end den er i dag?
Jeg tror mest på "option 2".
Apples aktier har i tidsrummet fra 1980 til 1986 ligget på under $5 og frem til 2004 på lidt over $12 og deres eksplosive vækst er faktisk sket efter 2009, dvs på kun tre år.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Den fik du så lige vendt 180 grader...
Det eneste du kan se af en aktiekurs, er forventninger til fremtiden, ikke umiddelbart hvordan den har performet.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det eneste du kan se af en aktiekurs, er forventninger til fremtiden, ikke umiddelbart hvordan den har performet.
Jeg tror Jesper taler om den historiske udvikling af aktiekursen, og jo den foræller noget om hvordan har performet ( i forhold til forventningerne).
Ellers har du ret.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Forventningerne til fremtiden bygger kun delvis på de historiske resultater - derfor min formulering om at en aktiekurs ikke umiddelbart afhænger af hvordan virksomheden har performet - hvis f.eks. din CEO melder ud at virksomheden står på en brændende platform, kan de historiske resultater være nok så gode; så er det fremtidsudsigterne i lyset af dette udsagn, der dominerer kursen.
Og hvis en virksomhed pludselig begynder at udbetale dividende fra sin gigantiske pengetank, er det ikke nødvendigvis forventningerne til virksomhedens drift, men måske mere udstigten til at få klingende mønt efter næste generalforsamling, der holder kursen oppe.
Uanset hvordan Ballmer, Jesper og du drejer det, så var pointen i det Jesper svarede på, at Googles og Apples kurser har bevæget sig i gunstig retning de sidste 10 år, og Microsofts har stort set været en flatline i samme periode. Nogen må have gjort noget for at det skulle ske hos Google og Apple - og nogen hos Microsoft må have sørget for at forventningerne for næste år ikke overstiger forventningerne til sidste år synderligt. Mere er der ikke i det.
- more_vert
- insert_linkKopier link
@Martin Jeg er så absolut enig i det du skriver. Jeg tror heller ikke Jesper er uenig. Jeg kan heller ikke se noget som jeg, Jesper eller Balmer skulle have sagt, der siger noget andet.
Det eneste der er lidt underligt er din kommentar med "Mere er der ikke i det", for det er bestemt ikke let det som Apple & Google har opnået. Der er temmelig meget til det.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Glem ikke at Microsoft er blevet et stort kedeligt firma der udbetaler dividende. Derfor kan deres kursstigning/fald ikke sammenlignes 1:1 med firmaer der ikke udbetaler dividende.
(M$ blev tvunget til at udbetale dividende af generalforsamlingen, hvor en af de mere relevante beskyldninger var "You're sitting on 50 billion and clearly have no idea what to do with them, so you should give them back to the share holders."
- more_vert
- insert_linkKopier link
(Microsoft adskiller sig i øvrigt fra de andre to ved at udbetale "dividender" hvert år til aktionærerne).
...dog kun i de sidste 6 år (eller deromkring).
- more_vert
- insert_linkKopier link
...dog kun i de sidste 6 år (eller deromkring).
Jeps siden 2004 - og det passer jo sådan nogenlunde med tidsrammen vi/jeg snakker om.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det kan godt være de stadig tjener penge, men hvor længe.... I øvrigt var Google tæt på at nå dem i uge 19 (IE 32.31% Chrome 32.29% FF 28.82%).
- more_vert
- insert_linkKopier link
For hver gang Google sælger for 1 kr til virksomheder, sælger Apple for 10 kr og Microsoft for 40 kr til virksomheder. Så det er i hvert fald et segment de ikke er irrelevante i.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Forskellen på Microsoft og masser af andre "also-rans", som er borte nu, er primært at Microsoft aldrig har formået at begå en fejl, som var slem nok til at tage livet af firmaet, samt at fremture med den.
Måske er det Steve Balmer's job at bevare virksomheden, satse på det sikre, på bekostning af noget potentiel vækst, ikke tage en chance som man egentligt ikke behøver at tage fordi man vælter sig i betalende kunder og kontanter i forvejen. Det job gør Steve Balmer da ganske udmærket, hvis aktionærerne eller bestyrelsen var helt uenige ville de da fyre ham.
- more_vert
- insert_linkKopier link