Avis: HP vil splitte sig op i to

6. oktober 2014 kl. 10:404
Efter mislykkedes fusionsplaner arbejder HP-ledelsen nu på at dele selskabet op i to selskaber. Det ene skal stå for pc'er og printere, mens det andet skal stå for storage, servere og netværk.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

It-giganten Hewlett-Packard kan i løbet af 2015 ende med at blive delt i to. Det skriver Wall Street Journal. Det ene nye selskab vil overtage pc- og printerforretningen, mens det andet vil stå for HP's datacenterforretning.

Der er endnu blot tale om planer, som er på tegnebrættet hos HP, og som Wall Street Journal har fået nys om fra kilder med kendskab til arbejdet.

Det er dog ikke første gange inden for de seneste år, at HP-ledelsen har arbejdet på at ændre strukturen for koncernen. I 2011 blev pc-forretningen sat til salg for en kort bemærkning, indtil selskabet fortrød og kort efter udskiftede daværende direktør Leo Apotheker med den nuværende Meg Whitman.

Ønsket om en ny koncernstruktur blev dog angiveligt ikke lagt helt på is, for i løbet af sommeren 2014 forlød det, at HP havde været i forhandlinger med flere parter, heriblandt EMC, om en fusion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis HP gennemfører planen om en opdeling af selskabet, så vil det kunne åbne sådanne fusionssamtaler igen, skriver Wall Street Journal. En fusion mellem HP's forretning for servere, storage og netværk vil passe væsentligt bedre sammen med EMC end en fusion med et HP, hvor pc'er og printere til forbrugere er med i handlen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
6. oktober 2014 kl. 11:16

Det er måske lidt fjollet, men det kunne da være smukt hvis serverselskabet ville genbruge det gode gamle Digital/DEC brand... :-)

3
6. oktober 2014 kl. 11:46

Ja, og så kunne de f.eks. kalde PC divisionen for "Compaq" :-)

1
6. oktober 2014 kl. 10:59

På servere (og printere) er Linux meget svær at komme udenom.

Men på Desktoppen er der stort set ingen support (fra HP side). (Min HP-pavillon dv7 kører dog fint Debian 7.6 og Ubuntu 14.04.1 men det det er bestemt ikke HP skyld) Jeg tror der vil være penge i (for HP) også at kører et linux project ved siden af Windows. Hvorfor tester HP f.eks. ikke nye kerner og sender patches til kernen. Det kan (med fordel for HP) gøres flere år før end de kommer i production ?

HP skal ikke gøre det for min skyld, men for deres egen!

4
6. oktober 2014 kl. 13:34

Hvorfor tester HP f.eks. ikke nye kerner og sender patches til kernen.

Med fare for at lyde meget "konspirations-teori-agtig", så er det vel ikke helt usandsynligt at det har en forretningsaftale med Microsoft, som nok ikke ville være helt glad for at der pludselig kom support til "konkurrenten"? Det kan naturligvis også være at der bare ikke er penge i det.

Når det er sagt så ville jeg da, ligesom dig, synes det ville være lækkert med en bedre mulighed for at køre Linux-maskiner...