Avast sælger oplysninger om kunders internet-vaner

10. december 2019 kl. 08:533
Avast sælger oplysninger om kunders internet-vaner
Illustration: Avast, C3N.
Ifølge virksomhedens direktør bliver oplysningerne renset for spor tilbage til brugerne, inden de sælges videre.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det tjekkiske it-sikkerheds- og antivirusfirma Avast tjener ikke kun penge på at beskytte brugeroplysninger på selskabets 400 millioner kunder.

Virksomheden sælger også information om brugernes vaner for internet-browsing, og det har den gjort siden 2013.

Det skriver Forbes.

Oplysningerne har ført til, at både Mozilla og Opera har fjernet nogle udvidelser fra Avast i deres applikationsbutikker.

»Kan ikke spores tilbage«

Overfor Forbes siger Avasts direktør Ondrej Vlcek, at der ikke er tale om en privatlivsskandale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han pointerer, at den brugerinformation, som bliver solgt, ikke kan spores tilbage til den enkelte bruger.

Ifølge direktøren bliver brugeres web-aktivitet høstet af eksempelvis Avast-udvidelser, men før oplysningerne havner på serverne hos sikkerhedsvirksomheden, bliver de renset for personhenførbare oplysninger.

Herefter kan de rensede oplysninger sælges videre som såkaldte »insights« til interesserede kunder.

»Vi tillader absolut ingen af vores annoncører eller nogen anden tredjepart at få adgang gennem Avast til nogen data, der vil give en tredjepart mulighed for at målrette sig mod specifikke individer,« siger Ondrej Vlcek til Forbes.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
10. december 2019 kl. 18:38

Avast har klart problemer med at få penge i kassen deres 'gratis' software er fyldt med reklamer for deres produkter. At de sælger data er ikke overaskende det ville nærmer være overraskende hvis ikke de gjorde.

If you are not paying for it, you're not the customer; you're the product being sold.

En overvejelse man nok i højere grad bør tage på er gianterne Apple, Facebook og Googles gratis service til folk og hvad vi enelig 'betaler' for at bruge disse firmaer.

2
10. december 2019 kl. 12:43

Avast leverer "gratis" software, og som alle andre, i den branche, så er der jo en pris på "gratis".

Selv betalt software har en ekstra pris, i mange tilfælde, fordi det luner på bundlinjen.

Jeg ved godt, hvad problemet er, men hvad er nyheden?

1
10. december 2019 kl. 12:14

Det er jo lige nu med den udtalelse som ejeren kommer med, et spørgsmål om vi har tillid til hvad en ejer siger om sit eget produkt, så vil der komme en opfølgning på det?