Facebooks autoplay-funktion river forbruget i vejret

Efter Facebook har indført sin autoplay-funktion er byte-forbruget på brugernes mobilaftaler røget i vejret.

Har du lagt mærke til, at videoer, som andre har uploaded på Facebook, begynder at spille ad sig selv, når de kommer ind i skærmbilledet? Det gør de både på telefonen og på internetbrowseren. Men denne smarte service giver problemer.

Facebooks autoplayfunktion giver ifølge Moneysavingexpert.com problemer for især folk med begrænset mængde mobil data.

Når videoen spiller automatisk, kommer telefonen eller computeren nemlig hurtigt til at hente en masse ekstra megabytes med video-sekvensen, og det kan mærkes på regningen, hvis man betaler for mængden af data, man henter. Andre rammer deres maksimale dataforbrug hurtigere.

Rammer forbrugsgrænsen

Facebook begyndte at indføre sin autoplay-funktion i september 2013, men selskabet har ikke villet fortælle Moneysavingsexpert, hvornår det var fuldt implementeret.

Men de personer, som har svaret på Moneysavingexperts forespørgsel på nettet er ikke i tvivl om, at funktionen har suget ekstra megabytes ind i telefonen, hvilket de over en breds kam fortæller, har sendt dem over deres maksgrænse på rekordtid. Mange fortæller endda, at de har ramt den for første gang, og at de efter de slog funktionen fra, ikke har ramt den siden.

Funktionen kan slås fra. På facebook under indstillinger er funktionen enten under generelt, app-settings eller "Videoer" (Her fandt Version2's skribent den).

Facebook selv har ikke villet kommentere på MoneySavingExperts artikel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Karsten Garborg

Facebook må profitere på det på en eller anden måde, for det må da også medføre øgede udgifter til streaming for dem selv? Jeg har bemærket at indstillingen i flere omgange har "slået sig selv til", så måske de endda meget gerne vil have folk til at afspille flere videoer?

Irriterende feature og langt størstedelen af brugerne ændrer ikke på default settings...

  • 2
  • 0
Peter Stricker

Men er det ikke den slags der sker, når man får noget "gratis"?


Hvad mener du? Er det noget, der altid sker, når man får noget gratis, eller er det noget der aldrig ville være sket hvis man havde betalt for servicen?

Du behøver ikke at forklare anførselstegnene. Dem forstår jeg, og jeg er enig i, at de er på sin plads.

Men jeg forstår ikke koblingen mellem applikationer/services med en feature, der kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, og så den manglende betaling for disse?

  • 0
  • 4
Kaj Jensen

Men jeg forstår ikke koblingen mellem applikationer/services med en feature, der kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, og så den manglende betaling for disse?

Om det er hensigtsmæssigt eller ej er jo op til den enkelte at afgøre men gratis tjenester som f.eks facebook lever jo ofte af brugernes aktivitet. Så hvis en bestemt handling, som f.eks. at afspille en video, giver værdi for selskabet så har de selvfølgelig interesse i en default aktiveret autoplayfunktion som ikke er alt for nem at slå fra igen.

  • 0
  • 0
Kasper Henriksen

Nu er jeg ikke klar over detaljerne, men jeg går ud fra, at Facebook bruger HTML5 video, da det ellers ikke ville virke på Apples iOS.

I Firefox burde man kunne slå Autoplay fra ved at pille ved media.autoplay.enabled i about:config, men indstillingen gør ikke nødvendigvis noget, idet enhver side bare kan afvikle et video-objekts "play()" metode med lidt javascript.

Der har været snak om at stoppe play(), når funktionen ikke bliver kaldt som følge af bruger-input: https://bugzilla.mozilla.org/show_bug.cgi?id=659285. Uheldigvis viser det sig, at den nemme løsning (at kopiere koden fra window.open) gør, at f.eks. Youtubes HTML5 afspiller ikke virker.

*Suk*. Click to play for plugins virker... og nu skal vi så igennem hele lortet een gang til før nogen finder ud af at fikse skidtet, så vi igen kan være i fred for automatisk afspillende videoer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize