Automatisering droppet: Rejsekort-passagerer må selv opdage overbetaling ved forsinkelser

Passagerer i den offentlige transport, der rejser med rejsekort, risikerer at skulle betale for ekstra zoner, hvis bussen er forsinket.

Passagerer, der bruger rejsekort, risikerer at skulle betale ekstra for turen, hvis bussen eller toget bliver forsinket. Og jo større forsinkelsen er, jo større et beløb kan passagererne ende med at få trukket på deres rejsekort ved check ud.

Beløbet får kunderne kun igen, hvis de selv opdager overtakseringen - eksempelvis i forbindelse med check ud - og derefter på eget initiativ henvender sig til kundeservice.

Ovenstående er indledningen fra en artikel, Version2 bragte i 2014. Vi har tilladt os lidt genbrug, da problemstillingen her i 2019 er den samme. Dengang kaldte Forbrugerrådet Tænk situationen for grotesk. Og det er stadig vurderingen hos organisationen.

»Vi synes stadig det er grotesk, når man som passager ender med at betale mere for en rejse, der er forsinket. Det er selvfølgeligt ikke acceptabelt eller holdbart, at man betaler flere penge for et dårligere produkt,« siger transportrådgiver ved Forbrugerrådet Tænk Rasmus Markussen.

Men hvordan hænger det egentlig sammen? Altså det med, at forsinkelser i den kollektive trafik kan ende med at koste passagererne penge?

Der er indbygget en begrænsning i rejsekort-systemet i forhold til, hvor lang tid det højst må tage at bevæge sig et givent antal zoner i et takstområde. Et takstområde er eksempelvis Hovedstadsområdet, Fyn område Øst eller Nordjylland. For rejser mellem takstområder er prisen uafhængig af rejsetid. Fænomenet er nærmere beskrevet her (PDF).

Sammenhængen mellem tid og zoner er lagt ind af trafikselskaberne bag rejsekortet for at forhindre en situation, hvor en passager kan rejse frit rundt i 2 zoner en hel dag for eksempelvis 16 kroner - prisen for 2 zoner med rejsekort i Hovedstadsområdet.

I København er maks-tiden for en 2-zoners rejse 1 time og et kvarter. Derefter er prisen alt efter rejsetiden 3 zoner og opefter.

Udover at forhindre fri rejse hele dagen i 2 zoner bevirker tidsbegrænsningen også, at passagerer kan ende med at betale for ekstra zoner, når toget eller bussen er forsinket.

Hvis en passager eksempelvis tager en bybus i København og skifter til et S-tog på Nørreport Station, der så viser sig at være 30 minutter forsinket, ja, så kan det bevirke at 2 zoner bliver til 3.

Passagererne skal selv reagere

Da Version2 omtalte fænomenet i 2014 udsprang det af en konkret sag med forsinkelser i S-togsnettet.

I princippet kan fem minutters forsinkelse betyde, at rejsen går fra 2 til 3 zoner. Eller fra 3 til 4 zoner for den sags skyld. Version2 har rettet henvendelse til Rejsekort A/S vedrørende problemstillingen. Her har man sendt henvendelsen videre til trafikselskabet og rejsekort-medejeren Movia.

Såfremt en passager ender med at betale ekstra for en rejse som følge af en forsinkelse, så har vedkommende i udgangspunktet mulighed for at få penge retur, fremgår det af en forklaring fra Eskil Thuesen, som er ressourcedirektør Movia.

»Så ringer man til rejsekort kundecenter, og så får man det skåret ned til det, man burde have betalt,« siger Thuesen.

Passagererne skal dog selv være opmærksomme på, at der er betalt for eksempelvis 3 zoner i stedet for 2 zoner som følge af en forsinkelse.

I udgangspunktet bliver den slags situationer, hvor passagererne kan ende med at betale for meget på grund af forsinkelse, nemlig ikke kommunikeret ud. Hverken via mail, sms eller over bussens højtaler for den sags skyld.

Ifølge Eskil Thuesen handler det om at være klar i kommunikationen i en situation, hvor der er driftsforstyrrelser (og dermed forsinkelser). Her er det - ifølge Thuesen - vigtigt at kommunikere eksempelvis hvilke alternative transportmidler, der kan bringe folk videre i rejsen.

»Hvis man så begynder at nævne andre ting også, så er det forvirrende for vores passagerer. En af de ting, der er sværest for os, det er at få den helt nøjagtige og præcise kommunikation ud ved driftsforstyrrelser.«

Hos Forbrugerrådet Tænk deler Rasmus Markussen ikke umiddelbart opfattelsen af, at det gør mere skade en gavn for passagererne at blive orienteret om, at de kan få penge retur i forbindelse med en forsinkelse.

»Jeg tror sådan set, at det for mange passagerer vil være en ret vigtig information at få, at man muligvis betaler for meget for sin rejse.«

Rasmus Markussen påpeger, at det bør være selskaberne, der tager et ansvar, når der er sket en fejl, i forhold til som minimum at oplyse passagererne om, at de skal gøre noget for ikke at betale for meget.

Version2 har spurgt Eskil Thuesen, om man ikke ved større forsinkelser kunne oplyse passagererne om, at de risikerer at betale for meget for turen. Han oplyser, at han igen vil nævne det for dem, der sidder med trafikinformation.

Varierende pris

Men foreløbigt skal passagererne altså selv være opmærksomme på situationen med forsinkelser og rejsekort. Og for flere vil det nok være sin sag at opdage.

Dels går det til tider hurtigt, når der skal checkes ud fra en rejse. Særligt hvis der er rift om standeren i eksempelvis bybussen.

»Nogle gange går det jo stærkt, når man checker ud. Og så kan det være, man ikke lige får set på prisen,« siger Rasmus Markussen.

Derudover er det jo slet ikke sikkert, en passager på forhånd er bekendt med, hvad rejsen burde koste. Og derfor kan det være svært at vide, om der er betalt for meget.

Og endeligt så kan prisen for en tur med rejsekortet variere i løbet af dagen.

Eksempelvis gives der 20 pct. rabat på en rejse med rejsekort-personligt i Hovedstadsområdet på en hverdag i tidsrummet 11-13.

Så her ville en tur på 3 zoner koste 20,50 kroner minus 20 pct. Det bliver 16,40 kroner. I skyndingen vil det for mange nok minde om de 16 kroner, 2 zoner ville koste i et tidsrum, hvor der ikke gives rabat.

Og så er det altså bare med at være vaks og fange, at standeren viser 16,40, ikke 16, for en tur, der i udgangspunktet kun er på 2 zoner, men eventuelt som følge af en forsinkelse er endt på 3 zoner.

Når det er skrevet, så er det jo principielt også en mulighed efterfølgende at tjekke selvbetjening på rejsekort.dk for at se, om rejseprisen stemmer overens med det forventede.

Den slags efterkontrollering harmonerer dog ikke umiddelbart med det, der ifølge Rasmussen Markussen er styrken ved rejsekortet.

»Det handler jo også om i hvor høj grad, man kan have tillid til rejsekortet. Kortets force er jo, at man ikke behøver tænke over takster og zoner, men at man kan regne med, man betaler den rigtige pris, når bare man checker ind og ud,« siger han og fortsætter:

»Men det kræver, vi kan have tillid til, at systemet faktisk fungerer. Det kan være svært selv at gennemskue, om man betaler den rigtige pris. Som det er i dag, så er ansvaret så lagt helt over på den enkelte passager i forhold til at gennemskue, om man har betalt den rigtige pris. Det synes jeg sådan set ikke er rimeligt.«

Ingen automatisering

I mangel af bedre mener Rasmus Markussen altså, at trafikselskaberne bør orientere passagererne om, hvis de risikerer at betale for meget som følge af forsinkelser.

Allerhelst så han dog gerne en løsning, hvor folk automatisk fik ført de penge tilbage, de havde betalt for meget som følge af forsinkelser.

Muligheden for en automatiseret løsning har ifølge Eskil Thuesen været undersøgt. Men det viste sig for kompliceret at lave entydige forretningsregler, der tilstrækkeligt præcist kunne sige, hvornår folk er forsinkede, og også hvornår de ikke er.

»At kunne gøre det på en præcis måde på tværs af transportformerne, det er næsten umuligt,« siger Eskil Thuesen.

»Vi har i hvert fald givet op.«

Under samtalen med Version2 nævner Eskil Thuesen en stribe scenarier, der ifølge ressourcedirektøren gør det vanskeligt at kode forretningsregler, der med sikkerhed kan fastslå, hvornår en betaling for eksempelvis 3 zoner i stedet for 2 zoner skyldes en forsinkelse i den offentlige transport.

Blandt andet kommer Eskil Thuesen ind på, at a-busserne i København ikke har en fast tidsplan, men kører efter intervaller. Så hvornår er sådan en forsinket(?), er argumentet.

Eskil Thuesen nævner i den forbindelse også trafiktætheden på vejene, der giver variation i rejsetider, et fyldt metrotog, der ikke har plads til flere passagerer og forskellen i rejsetid med henholdsvis S-tog og regionaltog fra Valby til Høje Taastrup. Alt sammen elementer, som ifølge Eskil Thuesen gør det svært på automatiseret vis præcist at fastslå, hvornår en passager har været ramt af en forsinkelse, som betyder, at vedkommende skal have penge retur.

»Når vi lægger det sammen, så er der så mange usikkerheder og ubekendte, at vi siger: det er ikke noget, vi kan gøre præcist nok til, at man kan automatisere.«

Gode idéer?

Så i dag foregår vurderingen af, hvorvidt en passager skal have penge tilbage som følge af forsinkelse altså via et menneskeligt skøn hos Rejsekort Kundecenter.

»Det viser sig bare, at der er enormt mange ting, hvor der er et element af skøn. Hvor der skal sidde en faglig dygtig sagsbehandler og forholde sig til: er det her ok eller ej? Er det her rimeligt eller ej? Hvilke hensyn skal man tage, før man kan træffe beslutningen. Den kan vi ikke lægge ned i en algoritme,« siger Eskil Thuesen.

Manglen på en automatiseret løsning skal ifølge Eskil Thuesen også ses i lyset af, at det ifølge ham er relativt få passagerer, der bliver berørt at problematikken med forsinkelser og zoner, samtidigt med, at det er svært at beskrive de forretningsregler, der skulle ligge til grund for en sådan løsning.

I forhold til omfanget af problemet, så oplyser Eskil Thuesen, at ca. 1,5 pct. af rejsekort-rejserne betaler såkaldt tidstakst. Altså en ekstrapris som følge af rejsetiden. Det er dog ikke det samme som, at merprisen for disse rejser skyldes forsinkelser i den offentlige trafik.

»Vi kan ikke ud fra det sige, hvor mange af den der 1,5 pct. er nogen som er udsat for forsinkelser,« siger Eskil Thuesen.

Eskil Thuesen oplyser, at de fleste tidstakst-rejser er tilsigtede, og altså ikke som følge af forsinkelser i den kollektive trafik. Eksempelvis kunne en tidstakst-rejse være en indkøbstur med bus og tilbage igen inden for 2 zoner, hvor passageren som følge af det samlede tidsforbrug ender med at betale for 3 zoner.

Der lader dog ikke til at være helt lukket for en automatiseret løsning. I hvert fald har Eskil Thuesen følgende bemærkning i forhold til at få defineret eventuelle forretningsregler, der kan håndtere forsinkelser:

»Men det kan jo være, jeres læsere har nogle gode idéer. De plejer jo at være aktive i kommentarsporet, så det ser jeg frem til med spænding.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (120)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Eriksen

For ejeren af monopolet, naturligvis.

Det er ligesom hvis man handler i supermarkedet, og ikke får beløbet at vide inden man kører dankortet igennem terminalen.
Først derhjemme kan man gå ind og se, hvad dagens indkøb egentlig har kostet. Og når man så ser, at mælken er slået ind til 33 kr. i stedet for 11 kr., så kan man ringe ned til supermarkedet og sidde i kø i en halv time inden man får en medarbejder i røret som vil tilbageføre de 22 kr. på et tidspunkt.

Hvor sjovt er dét lige??

  • 36
  • 0
Mogens Rasmussen

at man skal affinde sig med et system, der ikke er anvendeligt i alle situationer. Operatøren må da se at få ordnet sådanne fejl, så forbrugerne trygt kan regne med, at de ikke bliver taget"ved næsen".
Det kan da aldrig være forbrugerens fejl, at arrangøren ikke evner at tilbyde et brugbart produkt. Var der ikke monopol, ville den slags systemer hurtigt forsvinde. Hvad med en konkurrent, så der kan blive strammet op?

  • 15
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Movia brøster sig af rejsetidsgaranti, som giver ret til at tage en taxa efter 20 minutters forsinkelse. Problemet er bare:

Blandt andet kommer Eskil Thuesen ind på, at a-busserne i København ikke har en fast tidsplan, men kører efter intervaller. Så hvornår er sådan en forsinket(?), er argumentet."

Det gælder ikke bare a-busserne, det gælder mange af hovedstadsbusserne, også S-busserne - og resten har ikke mere faste minuttal, som kan ses på stoppestedstavlen - der er bare angivet nogle intervaller.

Så hvordan benytter man i praksis rejsetidsgarantien, når man (meget irriterende) ikke kan se, hvornår bussen burde have været der?

Jeg mener, at jeg forgæves har forsøgt at få svar fra Movia på det. Det nærmeste, jeg er kommet via kundeservice er, at man på computeren - hvis man har den slags (ellers er det bare ærgerligt)- skal tilgå de faste køreplaner. Dem, som af en eller anden mærkelig grund ikke må være tilgængelige ved stoppestederne, selv om de eksisterer. Så kan "man" (dvs. analoge andenrangsborgere) når man er kommet hjem, og ikke mere har mulighed for at tage en taxa, se, om man ville have haft ret til en! (hvis man altså overhovedet har en computer)

Jeg har Movia mistænkt for, at dette er den egentlige grund til, at man mod al almindelig fornuft ikke vil opsætte køreplanerne på stoppestederne. Man vil forhindre passagererne i at tage en taxa på rejsetidsgarantien, fordi det er en dyr omgang pga. af de uendeligt mange forsinkelser i Hovedstadsområdet - men man vil stadig have lov til at reklamere med, at man skam har rejsetidsgaranti: Movia-NewSpeak for "Garanteret forsinkelser og aflyste busser".

  • 18
  • 1
Cristian Ambæk

Hvor er det dog ringe, der er bare ingen grænse for hvad firmaer eller individer vil gå ned på.

Hvor er det dog pinligt at danske løsninger synker ned på niveauer der dårlig nok kan registeres fra alt der hedder offentlig transport til skat til sundhed.

Folk er dovne og helt uden moralsk kompas for dem selv og deres med mennesker, det hedder "det billigste lort til størst profit".

  • 4
  • 0
Ib Michelsen

Ved rejsens ophør kan man lave to forskellige lydsignaler: et for beregning af prisen afhængig af antal zoner og et andet, hvis prisen beregnes afhængig af tidsforbruget.
Så vil kunden straks vide, om der er baggrund for refusion.
Alternativt kunne man jo lave taksterne så enkle, at det ikke var nødvendigt med manuelle refusioner.

  • 13
  • 1
Bjarne Nielsen

Jeg synes sådan set bare at Rejsekortet skulle skrive til alle brugere, som er blevet pålagt en "tidstakst" og bede dem checke rejserne på hjemmesiden, og fortælle dem om muligheden for at få den refunderet i tilfælde af forsinkelse.

Og jeg synes sådan set, at langt flere skulle kigge efter, om de er blevet ramt af "tidstakst" og ringe til Rejsekortet for at få den refunderet ... også selvom det måske kun er 40 øre.

For hvor stort er problemet reelt? Hvor mange vil bruge hele dagen på at rejse rundt med offentlig transport indenfor to zoner? Eller er man (igen) gået hen og blevet lige lovligt millimeter-retfærdig.

For hvis det reelle problem er, at nogen kan finde på at bruge busserne som varmestue ved at pendle frem og tilbage i et mindre antal zoner, så må det kunne løses uden at ramme 1,5% af rejserne. Og spørgsmålet er, om ikke det problem skulle løses, hvis det opstår, og om det ikke i virkeligheden har en helt anden løsning end via takstsystemet.

  • 9
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Et af problemerne med private selskaber er, at de skal tjene penge på det, og at det ofte er deres vigtigste motivation -- kundernes tilfredshed er kun et problem, hvis det får dem til at undlade at købe produktet, og med offentlig trafik (uanset om der er monopol eller ej) er det sjældent muligt -- udover at kunderne anskaffer sig en bil, hvilket der faktisk er en stigende tendens til.

Staten må indse, at velfungerende og billig (eller gratis) offentlig trafik er en vigtig infrastruktur, der både gavner miljøet og folks muligheder for at komme hurtigt på arbejde. Den bedste måde er ved at gøre det tiil et statsligt selskab, der struktureres, så trafikken sker på de rejsendes præmisser. Det betyder billige eller gratis rejser, god information om køreplaner (og undtagelser fra disse), hyppige afgange, god service, og så videre. Og hvis det ikke er gratis, så skal takstsystemet i hvert fald være gennemskueligt.

Ja, det kommer til at koste på skattebiletten, men der slides mindre på vejene, der er mindre behov for P-pladser, miljøet gavnes, der bliver færre trafikuheld, osv.

  • 17
  • 3
Povl H. Pedersen

Man har en GPS position og ved hvornår bussen skal køre. Man har en ankomstposition og ved hvornår bussen skal ankomme. Man kunne evt bruge rejseplanen til at slå op hvor lang tid turen tager, med det valgte initielle transportmiddel. Og så kan man udregne korrekte tid jf. køreplanen. Hvis man skifter hurtigere, så har man ikke et problem.

Hvis der er en pause der ikke kan forklares af et skift alene - Her kender man også evt forsinkelse.

Så her skal man bruge køreplanen for det tidspunkt bussen skulle være kørt, og udregne hvornår man kunne have været hjemme (Man får jo en check-ud lokation) - uden forsinkelser. Og hvis dette er indenfor tidsgrænsen på 2 zoner, så skal man ikke opkræve 3 zoner uanset forsinkelse.

Dette tager også højde for forsinkelser på turen, fyldte tog at skifte til etc.

Såfremt der er busser der er fyldte og ikke standser for at medtage passagerer/ikke har plads, så må chaufføren markere dette, hvis man ikke kan se fra GPS. Og så må checkin i næste bus baguddateres til den hvor der ikke var plads. Så kommer fejlen/den fyldte bus kunden til gode, og ikke omvendt.

Det vigtige er at holde turen op imod køreplanen, altså det kunden kan forvente. Og at fejle til kundens fordel.

Køreplanen/rejseplanen kan godt regne prisen ud hver vej på den ikke-forsinkede tur.

Hvis jeg hopper på bussen der skulle køre 12:54 kl. 12:58, så bør man også give mig de 4 minutter (fejle til kundens fordel), men man skal beregne forventet ankomst (der hvor pausen er længere end skiftet eller der checkes ud) ud fra køreplanen på denne bus og evt forbindelser til min destination (rejseplanen). Hvis jeg lige køber noget i kiosken og ikke når min forbindelse (hvis der er skiftetidd nok), så er det på egen regning - og rejsen anses for midlertidig afbrudt. Så skal min gyldighed bare starte 12:58, og jeg kompenseres ikke for senere ankomst længere fremme, medmindre det næste uafhængige ben også er forsinket.

Jeg ser ikke det store problem i det, det største er at registrere når i ikke får alle passagerer om bord. Det kan alene være chaufførens opgave. At køre forbi et stoppested kan ske med GPS registrering.

  • 6
  • 2
Henrik Secher Jarlskov

... at man ligefrem forventer at brugerne her på V2 i deres kommentarer kan løse et problem de ikke har været i stand til at løse i en årrække.

Det der er virkelig tragi-komisk i denne sammenhæng er at man overhovedet beskæftiger sig med denne sørgelige situation og forsøger at finde passende gaffatape (og sikkert ender ud i et multi-million kroners IT projekt, der bliver år forsinket og aldrig kommer nogen steder) når det man egentlig skulle gøre er at låse samtlige chefer og interessenter i den her katastrofe man kalder et "Rejsekort" (som burde hedde et "IT Spaghetti Kort") og låse dem inde i et lokale (eller et sort tårn i København - det plejer at kunne bruges) og ikke lukke dem ud førend de har lavet en afregnings- og udregningsmodel de kan forklare på under 10 linier og alle sammen selv gennemregne i hånden uden brug af lommeregner, excel, cloud computing eller runesten.

Kom nu ind i kampen og fiks det oprindelige problem: Nemlig at I ikke kan arbejde med en model i ikke selv kan gennemskue!

  • 12
  • 0
Claus Bobjerg Juul

Vi skal bare have Japanske forhold. Toge (dem alle), busser og metro skal køre til tiden og ankomme til tiden. Er der forsinkelser er dirktøren den første til med gråd i stemmen og med tårer i øjnene til på offentligt TV at undskylde dybt og mange gange samt tilbyde at betale alle de forsinkede menneskers billet af egen lomme.

  • 11
  • 1
Claus Bobjerg Juul

Til mit kendskab er alle toge, busser og metrotoge udstyret med teknik der gør det muligt at se hvornår de har afgang fra en station/stop og hvornår de ankommer.

Så burde det også være muligt at alle rejser der er gennemført den pågældende dag OG hvor tidsgrænsen er overskredet, gennemgås for at undersøge om den pågældende rejse er foretaget på en af de afgange der er blevet forsinket og om forsinkelsen har været så stor at den har udløst tidsstraffen.

  • 6
  • 0
Peter Kyllesbeck

Rejser du på Sjælland eller inden for et regionalt takstområde i Jylland, skal du checke ud senest 5 timer, fra din rejse startede. På rejser mellem takstområder i Jylland og på Fyn har du 8 timer til at checke ud. Rejser du over Storebælt, skal du checke ud indenfor 12 timer. Rejser du til Malmö fra Sjælland har du 5 timer – og fra Jylland 12 timer – til at checke ud.

Som der står:
For rejser mellem takstområder er prisen uafhængig af rejsetid.Bilag 4 - Sammenhæng mellem tid og zoner www.rejsekort.dk Side 11 af 18

Men :

Der kan ikke checkes ud, hvis den maksimale rejsetid er overskredet. I stedet registreres rejsen med manglende check ud.

Så forlænget rejsetid ved forsinkelse straffes også mellem tasktområder - bare på en anden måde. ;-)

  • 3
  • 0
Andreas Corneliussen

Det er vel ikke sværere at undgå at kunderne får disse ekstra regninger end at lempe på den tidsbegrænsning der er indbygget sådan at ved f.eks 2 zoner så har man 1½ time + den maximalt mulige forsinkelse inden for to zoner. Det gør det stadig muligt at begrænse folk i at rejse hele dagen mens man lader fejlen ved rejsekortet blive en ulempe i for firmaerne bag i stedet for kunderne.

  • 8
  • 0
Henrik Christian Grove

Blandt andet kommer Eskil Thuesen ind på, at a-busserne i København ikke har en fast tidsplan, men kører efter intervaller. Så hvornår er sådan en forsinket(?), er argumentet.

Det passer bare ikke. A-busserne (og mange andre) har ikke en køreplan movia vil offentliggøre, men de har en plan. De første år efter at A-busserne blev indført var det ikke engang særlig svært at finde, men nutildags er det håbløst, men hvis man kommer til at sidde helt forrest i højre side af busserne, kan man se at chaufførerne har nogle tablets (eller store telefoner, eller hvad det nu er, men det er sådan set irrelevant i sammenhængen) der forsøger at holde styr på hvor de er, og viser hvornår bussen burde have været hvor den er, eller hvornår den skal være ved næste (større/"vigtigere") stoppested. Jeg har også hørt en A-bus-chauffør kontakte centralen (eller hvad de nu synes det skal kaldes) for at meddele at han var forsinket.
Rejseplanen har også noget de bruger når man søger på rejser så langt ud i fremtiden (og det behøver ikke betyde særlig lang tid) at "live"-data er irrelevant (de er i øvrigt så ofte fejlbefængte at jeg finder det helt igennem latterligt at bruge dem til noget). Så min konklusion er at (A-)busserne stadig har køreplaner, movia vil bare ikke offentliggøre dem, måske fordi de så kan påstå at forsinkelser ikke findes.

  • 7
  • 0
Michael Peters

Rejsekortet har siden starten været en besværlig størrelse, selvom det virker til dagligt. Det der IKKE virker, er at systemet er håbløst gammeldags og kræver en del bemanding til f.eks. kundefejl og forespørgsler. Når der er togbud går det endnu mere galt.

Rejsekortet + DSB er årsag til den megen privatbilisme.

  • 6
  • 0
Andreas Corneliussen

Det må være noget man rimeligt hurtigt kan finde et godt tal på ud fra statistikker fra de forskellige operatører. Som det allerede er skrevet mange gange i dette kommentarspor, så har langt de fleste operatører, hvis ikke alle, fuldstændigt styr på hvor alle deres transportenheder er til ethvert givet tidspunkt og hvor meget de er forsinkede. Så det må være rimeligt nemt at kigge i databasen og se hvad den værste forsinkelse der er set inden for de sidste par år er.
Det er jo ikke fordi denne løsning behøver at sikre at det aldrig sker at nogen bliver overtakserede. Men hvis man laver en løsning der fanger de fleste sådan at det kun er de virkeligt graverende forsinkelser der stadig resulterer i en overtaksering, så kunne rejsekortet jo implementere en mulighed for at chaufføren i f.eks. bussen kan lave en fuld refusion af prisen for rejsen ved de sidste fåtal at tilfælde fordi man i så fald er ude i så voldsomme forsinkelser at hvis ikke kunderne allerede havde siddet i bussen så havde de haft fuld hjemmel til at gøre brug af rejsegarantien.

Men alt dette kræver at de operatører man har til at sørge for vores offentlige trafik har til opgave først og fremmest at sikre en god oplevelse for kunden og derefter at tjene penge. Men som det er nu er min fornemmelse at det flere steder er omvendt.
At kalde det vi har for offentlig trafik er lidt en farce. Det er vel mere offentligt støttede private pengemaskiner.

  • 6
  • 0
Hans Nielsen

Hvor sjovt er dét lige??


Det er ligesom hvis man handler i supermarkedet, og ikke får beløbet at vide inden man kører dankortet igennem terminalen.

I mange foretninger, kan man nu heldigvis se hvad der bliver slået ind løbende.

Hvis der har været gode tilbud, eller beløbet ikke passer med mit overslag, så kontrolere jeg kviteringen mens jeg står ved kassen, det tager kun 5-10 sec. Hvis det ikke passer, så får jeg det ændret, mens jeg står i køen.

Det burde virkelidt preventivt, når køen vokser på grund af deres fejl.

Det er også butiker, som konsekvens har fejl, og det er aldrig til min fordel, så imperisk må jeg betrakte det som et forsøg på snyd og bedrag.

  • 2
  • 4
Brian Vraamark

Har aldrig selv brugt rejsekort, men er der nogen som helst god grund til at man ikke betaler for kørte antal kilometer?
Når man går ind i bussen registerer rejstekortet bussens kilometerstand + tid + bus ID. Det samme sker når man forlader bussen igen.

Prisen er så starttid oversat til pris gange antal kilometer.

  • 2
  • 3
Brian Vraamark

rejsekortet kender ikke bussens km tal. Hvad så med tog?

Muligvis, men så lav det om! Vi har jo ingen problemer med at skrotte milliard dyre IT systemer, så måske skulle vi stoppe med det nuværende system og lave noget nyt - eller udvide det eksisterende hvis vi absolut skal.

Hvad mener du med tog? Har et tog ikke en kilometerstand? Jeg forventer da at DSB ved hvor mange kilometer et tog har kørt når de fx har det til eftersyn.

TransLink i Canada arbejde på et "distance-travelled fare system" for deres tog og busser. Det kommer engang i 2020 og bygges ovenpå det eksisterende zone baseret system.

  • 2
  • 2
Niels Henriksen

Når toget kommer til perron så kender standeren (der jo står fastmonteret på perronen) ikke toget stand. Hvad nu hvis det er et andet tog man tager med?

Jeg er med i at rejsekortet er dårligt lavet og det er ikke lavet for os der skal bruge det til daglig, men for rejsekortets kunder som er trafikselskaberne.

  • 6
  • 0
Brian Vraamark

Når toget kommer til perron så kender standeren (der jo står fastmonteret på perronen) ikke toget stand.

Min tanke er også at droppe standeren på perronen. At der ikke er en direkte forbindelse mellem dit checkin og det tog du tager med, er jo en del af hele problemet (fx forsinket tog). Flyt læseren ind i toget.

OG bare fordi det er mere besværligt at lave en løsning for tog, betyder ikke at man skal droppe at lave en løsning for busser. Jeg har svært ved at se hvorfor det er en teknologisk svær opgave at løse i busser.

  • 3
  • 1
Kristian Rastrup

Min overbevisning for årsagen til problemet er zonesystemet som man krampagtigt har holdt fast i.
Man kunne gøre som i London: Pakke alle togstationer ind i automater og beregn på afstand alene (med menten at man ikke kan komme ud af en station uden at afregne) og indfør fastpris i busserne.
Så er man ude over dette problem (og flere andre som manglende overskuelighed i priser og glemt at tjekke ud)

Zonesystemet med sin time-begrænsning og mulighed for omstigning gav mening med klippekort men virker dårligt med rejsekort.

  • 7
  • 0
Eskil Thuesen

For hvor stort er problemet reelt? Hvor mange vil bruge hele dagen på at rejse rundt med offentlig transport indenfor to zoner?

Hej Bjarne,

Det vil bl.a. turister, der i dag køber et citypass til 4 zoner, der koster 80 kr. Det vil også være relevant for alle, der rejser frem og tilbage på samme rute; hvis man undlader at tjekke ud på udrejsen om morgen, ville man så kunne rejse tilbage om eftermiddagen gratis.

  • 2
  • 0
Eskil Thuesen

OG bare fordi det er mere besværligt at lave en løsning for tog, betyder ikke at man skal droppe at lave en løsning for busser.

Hej Brian,

det er meget sjældent, at man overskrider tidsgrænsen alene ved en bustur - selv i myldretiden er det uhyre sjældent, at en bustur på 20 zoner kan tage mere end 5 kvarter.

Så problemet opstår normalt, når man kombinerer transportmidler, og det omfatter rigtig ofte også tog.

  • 1
  • 0
Henrik Christian Grove

Man kunne gøre som i London: Pakke alle togstationer ind i automater og beregn på afstand alene (med menten at man ikke kan komme ud af en station uden at afregne) og indfør fastpris i busserne.

Hvis man tror alle stationer i London er pakket ind i automater, må det skyldes at man kun har brugt stationer i den centrale del af byen (+ nogle få andre, f.eks. undergrundsstationerne i Heathrow). Jeg har været på masser af stationer hvor der enten bare var et par små standere i den ene side til at aflæse oyster-kort, eller et par barrierer, som dem man ser i den centrale del af byen, der var låst op permanent.

Det er i øvrigt også en myte at prisstrukturen bag oyster-kortene er meget enklere end hvad vi har i Danmark. Det virker simplet nok hvis man holder sig til undergrundstogene, og måske busserne, men hvis man begynder at blande andre tog ind i det, går det hurtigt galt. De første par sætninger fra
Oyster and National Rail:

Single fares in a zonal system ought to be straightforward. In London they aren’t.

  • 3
  • 0
Jarnis Bertelsen

Prisen er så starttid oversat til pris gange antal kilometer


Hvis man skulle redesigne systemet og skrotte zonerne, synes jeg antal kørte kilometer er en dårlig enhed at basere prisen på.
Først og fremmest vil du ikke kende prisen før du har valgt transportmiddel. Busser, der har varierende ruter koster forskelligt. Omkørsel pga. vejarbejde kan koste kunderne penge.

En langt bedre metrik vil (efter min mening) være den direkte fugleflugtslinje mellem check-ind og check-ud. Det relaterer direkte til den service, jeg som kunde ønsker, og ikke til hvordan trafikselskaberne lægger ruten. Man kunne evt graduere prisen, så de første kilometer er dyrere end de efterfølgende, hvis man vil bevare en form for rabat til folk, der rejser langt.
Jeg har dog ikke noget konkret bud på, hvordan man håndterer folk, der tager frem og tilbage på samme rejse, eller undlader at tjekke ud før de er hjemme igen.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det vil bl.a. turister, der i dag køber et citypass til 4 zoner, der koster 80 kr.


Så har de vel også betalt for at kunne gøre det?

hvis man undlader at tjekke ud på udrejsen om morgen, ville man så kunne rejse tilbage om eftermiddagen gratis.


Mon ikke man skal tjekke ind på hjemturen for ikke at risikere bøde? Og så overskrider man jo så tidsgrænsen, med mindre man har en meget kort arbejdsdag.

  • 1
  • 1
Martin Hein

Nogen steder kommer du kun til med overground. Der kan du sagtens slippe ud uden at afregne,

Jeg har dog ingen ide om hvad det koster ikke at checke ud.

Der er to ting som jeg syntes er bedre ved det Londonske system:

  • Du kan købe et kort med kontanter.
  • Du kan fylde det op igen med kontanter.

Der er egentligt nok 3. Du kan få dit udenstående og prisen for kortet retur i kontanter.

  • 4
  • 0
Jan Larsen

I forhold til Rejsekort et, er der et par spørgsmål som (stadig) trænger til at blive besvaret.

Er det brugerne der skal stå til ansvar for dårlig planlægning?

Er det brugerne der skal stå til ansvar for dårligt design?

Er det kun brugerne der skal stå til ansvar for trafikselskabernes manglende ønske om at levere et ansvarligt system?

  • 8
  • 0
Finn Christensen

[quote]»At kunne gøre det på en præcis måde på tværs af transportformerne, det er næsten umuligt,« siger Eskil Thuesen.

»Vi har i hvert fald givet op.«

Og sjovt nok kan de godt finde ud af at håndtere alle de andre mærkværdige regler i de forskellige regioner rundt omkring i landet

"Sådan er kapitalismen, utak er de ames løn".. ;)

Rejsedimsen har da afgang- og ankomsttider, men man har da aldrig tænkt på, at det forkromede system skulle afspejle virkeligheden med mennesker, transport, materiel, nedbrud og forsinkelser.. nej da.

Rejsekortet har generelt været et grinagtigt projekt fra start.. næste episode i en uendelig soap kommer til dig inden så længe. Den virkelige virkelighed er jo en umulig ting at tage højde for,

  • 4
  • 0
Ole Laursen

Hvis det er for vanskeligt at beregne helt præcist, så er det måske noget med en approksimativ løsning hvor man kigger på benene i rejsen. Hvis et ben er forsinket, kunne man så give passageren ekstra tid, f.eks. to timer i stedet for kun én.

Kan godt se at der er en problematik med at registrere forsinkelser, men som andre i tråden er inde på, så må det da være noget der allerede arbejdes med?

Synes i øvrigt at det er et faresignal at leverandøren ikke er i stand til at udtænke en løsning til jer. Det er i mine øjne deres job at komme med forslag til det her for det er altså hardcore systemudvikling.

I øvrigt tak til Eskil Thuesen for at stille op til en omgang øretæver. :)

  • 6
  • 0
Bjarne Nielsen

Det vil også være relevant for alle, der rejser frem og tilbage på samme rute; hvis man undlader at tjekke ud på udrejsen om morgen, ville man så kunne rejse tilbage om eftermiddagen gratis.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke ved, hvor ofte og hvor meget offentlig transport kan være forsinket, så jeg er naiv nok til at mene, at det nok skulle være muligt at skrive en regel, som kan skelne imellem regelmæssigt misbrug af ovennævnte slags og så forsinkelser.

Og skulle der smutte en rejse eller tre om måneden igennem, så lever det store regnskab nok også med det.

  • 4
  • 0
Peter Kyllesbeck
  • 0
  • 0
Brian Vraamark

Først og fremmest vil du ikke kende prisen før du har valgt transportmiddel.

Hvis man har rejsekort, så rejser man vel often til samme destination. Ergo så er prisen kun ukendt den første gang.
Desuden kan dette jo løses via en app der indholder bus/tog ruter. Her man man jo nemt beregne antal kilometer.

En langt bedre metrik vil (efter min mening) være den direkte fugleflugtslinje mellem check-ind og check-ud.

Fin ide. Check-ind = første GPS position, Check-ud = andet GPS position. Afstanden mellem disse to er jo nem at beregne.

  • 0
  • 1
Brian Vraamark

det er meget sjældent, at man overskrider tidsgrænsen alene ved en bustur - selv i myldretiden er det uhyre sjældent, at en bustur på 20 zoner kan tage mere end 5 kvarter.

Så problemet opstår normalt, når man kombinerer transportmidler, og det omfatter rigtig ofte også tog.

Jamen så lad løse problemet med tog i samme omgang :)

Fylder rejsekortet ikke 5 år lige om lidt? Hvilken levetid regnede man med at den nuværnde teknologi skulle have?

Helt i starten blev der snakket om at man skulle kunne bruge NFC i telefonerne, men - som jeg husker det - var man tilbageholdende med det, da ikke alle ville kunne bruge det. Det er 5 år siden og selv de billigste mobiltelefoner kan i dag være med (søgning på pricerunner giver 500+ telefoner med NFC).

Et nyt system kunne droppe en del propetiært hardware. Mobilen indeholder (næste) alt det vi har brug for. Det er lige før at en printet QR kode i bussen/toget til check-ind og check-ud er nok.
Smid en tusse efter det og det kan blive til et e-ink display hvor QR koden kan skifte fra station til station.

Måske skulle vi få EasyPark til at lave noget for hele Europa? Hvis man kan checke ind og ud via GPS når man parkerer, så kan man vel også når man rejser mellem A og B?

  • 0
  • 3
Anne-Marie Krogsbøll

Har netop prøvet det


Det, der skete, var faktisk, at jeg kom til at stemple for tidligt ud, efter at bussen havde forladt stoppestedet, men endnu ikke havde krydset zonegrænsen til stoppestedet jeg skulle skifte ved. Det er ikke nok, at bussen har forladt stoppestedet - man må først stemple ud, når zonegrænsen til næste stoppested (hvor jeg skulle skifte) er passeret.

  • 0
  • 0
Michael Hansen

Jeg har aldrig brudt mig om Rejsekort og har følt, at Movia har tvunget folk over på det ved at fjerne stort set alle andre muligheder for at købe rejsehjemmel. Men jeg fik mit første Rejsekort i maj måned i år - og jeg blev kun bekræftet i, hvor ringe et produkt det er.

Dels finder det ikke altid den laveste pris, som det ellers blev markedsført som.

Det er næsten umuligt for passagererne at kende rejsens pris og dermed tjekke (2-3 dage senere, når systemet er opdateret), om man har betalt for meget, for lidt eller korrekt pris. Også ved forsinkelser.

Jeg har allerede misset tog, fordi jeg ankom med et forsinket tog og skulle "tjekke ind" igen. I mellemtiden kørte det tog, jeg skulle med.

Man har ikke en jordisk chance for at vide, om man reelt har tjekket ind. Systemet opdateres jo ikke live, så man kan tjekke det på en app, fx.

Og selvom det ikke direkte er Rejsekortets skyld, så stiger prisen for rejsende i Indre København med 10% om en måned - 20%, hvis man er så dum at have et pendlerkort til zone 1 og 2. Busserne forsvinder i stor stil, så der kun er Metrocityringen tilbage.

Til gengæld skal det nok blive sjovt, når folk tror de har tjekket ind på den korrekte Metro-stander, men så var det bare en S-tog-stander.

Jeg er bestemt ikke imponeret over Rejsekort, og det gør da, at jeg undgår den kollektive trafik, hvis jeg kan.

Det er ikke så underligt, at folk flygter fra den kollektive trafik. Godt 4,5% af kunderne på S-togene har sagt farvel de sidste 3 år, eller 2,6 mio rejser. Rejsekortet er ikke eneste årsag, men det hjælper da med til at jage folk over i bilen.

  • 6
  • 0
Peter Kyllesbeck

Det gælder kun sim "fortsat rejse", hvis skiftet sker indenfor samme zone.


Man skal netop ikke checke ud, hvis man vil fortsætte rejsen.
Hvis man ved, at man (om lidt) vil fortsætte rejsen, og man stadig er i den samme zone men ikke ved, om man kan holde sig under transittiden, bør man checke ud. Når man det, er det fortsat rejse , hvis ikke er det en ny rejse.
Hvis man ved, at man (direkte) kan fortsætte rejsen, skal man ikke checke ud.

På Nørreport får man i S-toget smøren om check-ud, hvis du afslutter rejsen.

  • 0
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Peter Kyllesbeck: Tak for svar.

Man skal netop ikke checke ud, hvis man vil fortsætte rejsen.


Nu hører jeg til dem, som foretrækker at tjekke ud og ind ved skift, da erfaring har lært mig, at man aldrig ved, hvornår den bus, man skal skifte til, kommer. Så ens rejseplan kan blive revideret, og så er det dumt at stå med en rejse, der ikke er tjekket ud.

Så vidt jeg ved, har man ikke som passager ligefrem pligt til ikke at tjekke ud ved skift. Og i mine øjne ville det være langt mere logisk, hvis man kunne tjekke ud, når bussen har forladt stoppestedet - man kan jo alligevel ikke stå af på vej til det næste.

  • 2
  • 1
Torben Mogensen Blogger
  • 2
  • 0
Torben Mogensen Blogger
  • 3
  • 0
Lars Christensen

Dengang Rejsekortet ikke eksisterede, der havde man som regel 30 minutter ekstra som elastik mod forsinkelser. Hvorfor skulle det være anderledes idag?
Prøv lige at overveje selve problematikken! Om bussen er forsinket, eller du bare lige er smuttet ind i en butik, er næsten umuligt at bevise for Rejsekortselskabet, medmindre vi vil acceptere en totalovervågning.

  • 0
  • 4
Martin Hein

Ja, man skal ikke checke ud hvis man forstætter rejsen.

Men man må gerne. Hvis man gør og så checker ind igen så er det en "Forsat rejse."

Jeg har, for ofte, oplevet at den bus jeg skifter til har et defekt rejsekort system og så er det forsent at cheke ud.

Inden der er nogen som siger "Checkud App". Nej jeg gider ikke at have endnu en App. Specielt ikke en som ikke burde eksistere.

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Med et sporadisk rejsebehov er det rart altid at have en potentiel rejsehjemmel ved hånden. ;-)

Sidst jeg var i Bologna kunne jeg købe sådan et lille papkort med ti ture som dækker hele Bologna området ( nogenlunde vel svarende i størrelse med zonerne 1,2,3X,4 i København.) i fem kvarter.

Man stikker så kortet ned i en lille automat i bussen, og der påstemples tidspunkt - utrolig smart, man kan se man har rejsehjemmel, og hvor mange ture man har tilbage.

Og sådan et kort koster 14 €, dvs omkring en tier per tur (endda med den tillægsgevinst at der ikke bliver snaget i ens privatliv).

Meeen sådan noget avanceret noget kan vi nok ikke forvente at se her i Danmark.

PS - jo der findes også andre muligheder ala pendlerkort og lignende, eksempelvis et årskort til 300 € - dvs. ca. 190 kr om måneden!

PPS - en togbillet fra Bologna til Venedig (samme afstand som Kbh-Odense) med regionaltog koster 12,75 €, mao. ca. 95 kr - og billetten kan vel at mærke købes i en automat (som kan betjenes på Italiensk, Engelsk, Tysk, Fransk), helt frem til afgang.

Til sammenligning: København - Odense, enkeltbillet: 291 kr!!!

  • 7
  • 3
Christian Nobel

Dengang Rejsekortet ikke eksisterede, der havde man som regel 30 minutter ekstra som elastik mod forsinkelser. Hvorfor skulle det være anderledes idag?

Det er så ikke helt korrekt.

For med klippekort, så gjaldt tiden til sidste påstigning - hvis så S-toget brækkede sammen lige efter man var steget på, og først kørte videre en time senere, så var billetten stadig gyldig.

Men der var selvfølgelig en risiko, hvis man skulle skifte til andet befordringsmiddel senere, men så er vi vist helt ude i flueknepperiet.

  • 4
  • 2
Torben Mogensen Blogger
  • 5
  • 0
Ditlev Petersen

Buschauførene kunne faktisk i tilfælde af store forsinkelser,** fejl på stemplingen,** o.lign, udstede "rettekort", som gjorde, at kunden ikke havde økonomisk ulempe af dette.


Dengang var man så selv ansvarlig for at se efter, om afstemplingen var korrekt. Sad man senere i en anden bus med en forkert stempling, som man ikke havde set, kunne det måske blive morsomt. Ellers hvis man opdagede en zonefejl eller sådan noget, og nævnte det for chaufføren, plejede han at sige det over højttalerne og bede folk komme op og få en påtegning.

I dag sidder jeg tit og kommer i tvivl om, jeg nu stemplede ind? Selv om det er 30 sekunder siden. Så skal jeg åbenbart havde en Kontroller-status-på-rejsekort app ved siden af Tjek-ud appen og Hvor-f...-er-bussen app'en. Man kan vist også få en Hvor-f...-er-letbanen app, men jeg har ikke indtryk af, at den oplysning når ret langt ud i systemerne i dag.

Så jeg regner med at købe et kosteskaft. Det kan jeg flyve hjem på.

  • 6
  • 0
Peter Kyllesbeck

Sidst jeg var i Bologna kunne jeg købe sådan et lille papkort med ti ture som dækker hele Bologna området ( nogenlunde vel svarende i størrelse med zonerne 1,2,3X,4 i København.) i fem kvarter.


Ja, der er altid nogle, der vil tilbage til de gamle tider med klippekort.

Det kunne så kun bruges 'lokalt'.

Men nu fik vi så et landsdækkende (minus Bornholm). ;-)

  • 0
  • 4
Peter Kyllesbeck

Der er fx ingen som helst teknisk begrundelse for, at brugerne her ikke har mulighed for at tjekkes deres rejser på nettet via kortets nummer. NFC-hacks mm er ikke en løsning for de fleste.


Appen "Rejsekort Status" kan vise status for et vilkårligt rejsekort, givet kortnummer (indtastet eller via kamera)
Dog ikke rejsehistorik andet end sidste anvendelse.

  • 0
  • 3
Lars Bendix

Meget "spændende" og "underholdende" tråd at følge med i - tak for det ;-) Og tak også til Eskil Thuesen for at følge med og kommentere.

I går aftes var jeg med på en workshop på IDA - og kom til at sidde i gruppe med en sympatisk fyr fra Nets. Jeg har nu en meget bedre forståelse for at det ikke altid er hverken let eller sjovt at sidde som en lus imellem to ustyrlige negle.

På mig virker Rejsekortet lidt på samme måde - fanget imellem de rejsende på den ene side og politikere på den anden side. Og begge parter hårdnakket og kreativt insisterende på millimeter-retfærdighed - sådan set fra deres egen lille personlige navle. Hvilket hvis jeg ikke husker fejl gav ophav til at Københavns byråd kom op med et sindrigt takstsystem, hvor en rejse fra A til B ikke nødvendigtvis kostede det samme som en rejse fra B til A. Jeg kunne have forstået, hvis det var en Århushistorie, men det var det vist ikke :-/

Hvis begge parter kunne fire lidt på millimeter-retfærdigheden, synes jeg at der er en simpel løsning som ligger lige for - sæt tidsgrænsen op fra fem kvarter til to timer - eller tre timer. Eskil har sikkert historiske data som han kan lege med for at finde det sweet spot, hvor de fleste forsinkelser nok er fanget, men folk ikke kan nå på arbejde og
hjem igen.

Implementationen burde ikke kræve meget mere end en ændring på en konstant et eller andet sted i systemet. Og så selvfølgelig at blive klappet af med de politikere som sidder i forskellige byråd og regionsråd og kloger sig på hvordan takstsystemet nu skal se ud. Så det burde vel kunne være klart om de sædvanlige 4-5 år ;-)

  • 3
  • 0
Gert Madsen

I alle andre sammenhænge har man krav på at vide prisen, inden man køber sin service, og leverandøren må under ingen omstændigheder opkræve flere penge end han er berretiget til.
Lever man ikke op til dette, vanker der bøder.
Hvorfor er det at man tillader Rejsekortet at opføre sig som et svindelfirma ?
Det kan da være at nogle bøder kunne få trafikselskabernes fokus ud på de passagerer, som de er sat i verden for at servicere.

  • 4
  • 1
Peter Kyllesbeck

Og det forbigik fuldstændig din opmærksomhed at en rejse svarende til København-Odense koster under en tredjedel - uden landsdækkende overvågning!


Nej, Nobel, men det var jo heller ikke på et klippekort , du lige havde i lommen.
I øvrigt er din prissammenligning irrelevant i forhold til rejsekort.
Du kan sikkert finde andre steder, hvor en rejse af tilsvarende længde er endnu billigere. Men det er en helt anden historie.
Ang. overvågning, så findes den vist på alle stationer og mange tog og busser uanset hvilken billettype man har.

  • 1
  • 1
Denny Christensen

Hvis skinnerne den ene og den anden vej ligger ved siden af hinanden er prisen den samme. Eller der kun er et sæt skinner.

Men nogen gange ligger skinnerne geografisk væk fra hinanden, eks. på hver sin side af en sø, og så er der mulighed for at man den ene vej kommer igennem en zone mere end den modsatte vej.

Og ja så skulle zonerne ikke ligge sådan, men det har de nu gjort i rigtig mange år hvor de lokale trafikselskaber har kunnet slippe afsted med det.

  • 0
  • 0
Peter Kyllesbeck

Man kunne jo få et specifikt klippekort mellem f.eks. Århus og H.omr, 10 rejser til en rimelig pris


Det var jo netop specifikt.
Nobel er/var så glad for de gamle klippekort, men de kunne kun bruges i den region, de var udstedt i, og man skulle have flere varianter for at dække behovet for forskellige antal zoner.
Så var der de særlige flerturskort til DSB, som du nævner.

  • 1
  • 2
Henrik Christian Grove

Appen "Rejsekort Status" kan vise status for et vilkårligt rejsekort, givet kortnummer (indtastet eller via kamera)

På google play har android-versionen en gennemsnitlig bedømmelse på 1,8 stjerner (på en skala fra 1-5), det er meget lavt.

Min egen oplevelse (jeg har faktisk prøvet den), var at den virkede lige efter jeg havde installeret den - men ikke gav ret mange oplysninger - så den var næsten ligegyldig.

Og den opdaterer aldrig. Hvis jeg starter den nu, står der "Sidst opdateret 17. maj 2019 10:44" (jeg har ingen anelse om hvor det tidspunkt stammer fra). Der står så en saldo der måske passede dengang (det kan jeg virkelig ikke huske), men det matcher i hvert fald ikke hvad der stod på automaten sidst jeg tjekkede ud fra en rejse der kostede penge. Der står også at mit periodekort (det er derfor en masse rejser ikke koster penge, for rejsekortet at se) er udløbet, og at kortet senest blev anvendt "10. maj 2019, kl 18:47" (jeg var på arbejde 14.-15.-16. maj, og vil klart tro jeg har brugt det der, så det passer ret dårligt med opdateringstidspunktet). - Det er også mit umiddelbare svar til hr. Kyllesbeck der ovenfor siger den virker - måske, men prøv igen om et par måneder.

  • 1
  • 0
Jan Larsen

Jeg kan sagtens følge dig, desværre er jeg en af dem der er tvunget over i rejsekort systemet.

Derfor har jeg også været vidne til tog i hel længde er klippet ned til halv længde.

Jeg bor på en s-tog linje som er klippet fra 4 lange tog hvert 10ende minut i myldretiden til to halve i samme periode.

Tidligere havde vi 3 tog hvert 10ende minut på hverdage og 2 i weekender. Det er alle skåret ned til et halvt tog i samme periode.

Jeg talte de forsinkelser og aflysninger - jeg oplevede - sammen, over en et årig periode, det blev til en forsinkelse om ugen, i gennemsnit.

Lægger jeg det sammen med Rejsekort et kvaliteter er det ikke svært at forstå, folk køber flere og flere privatbiler.

Så selv om politikerne taler for flere og flere offentlige løsninger og strammer op over for privatbilismen. Modarbejder de offentlige transport selskaber politikerne, på den mest effektive måde.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Nej, Nobel, men det var jo heller ikke på et klippekort , du lige havde i lommen.

Fuldstændig irrelevant, for det kunne sagtens være et klippekort, nemlig et titurskort som Ditlev sagde.

I øvrigt er din prissammenligning irrelevant i forhold til rejsekort.

Ja det kan man jo selvfølgelig sige, når man behændigt fuldstændigt har afskaffet alle alternativer - pfeeeeeh.

Du kan sikkert finde andre steder, hvor en rejse af tilsvarende længde er endnu billigere. Men det er en helt anden historie.

Nej det er det så ikke, fordi sammenligningen gik på et land hvor prisniveauet kun er lidt lavere en Danmark, men hvor man alligevel kan tilbyde en bred palette af løsninger, og til en langt lavere pris.

Ang. overvågning, så findes den vist på alle stationer og mange tog og busser uanset hvilken billettype man har.

Og du har åbenbart store problemet med at forstå forskellen på detaljeret opsamling af rejsemønster, som gemmes i 5 år, med videoovervågning på en perron - suk!

  • 3
  • 2
Christian Nobel

Nobel er/var så glad for de gamle klippekort

Åh Hr. Kyllesbeck, kan vi ikke blive fri for dine stråmænd.

Jeg siger at klippekort kan være en udmærket løsning, men jeg har ikke sagt at det nødvendigvis skal stå alene, men være en del af en bred palette - og det er det man sagtens kan finde ud af andre steder i verden.

Du hiver noget ud af en kontekst, og bruger det krampagtigt som argument, uden at forholde dig til helet - det er dårlig debatstil.

  • 2
  • 2
Gert Madsen

Ved taxakørsel kan du heller ikke få mere end en cirkapris.


Det er selvfølgeligt rigtigt.
Dog har man mulighed for at følge det aktuelle forbrug/pris.
Taxa er så (heller) ikke relevant, hvor jeg bor.
Det er så mere en del af centraliseringsdiskussionen. For at gøre det nemmere og billigere i de store byer, har man stort set ødelagt Taxa-funktionen i resten af landet.
Men risikoen for, at jeg tager toget til møder i Kbh. er da blevet mindre, efter at jeg alligevel skal tage bilen for at køre til stationen.

  • 1
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Københavns byråd kom op med et sindrigt takstsystem, hvor en rejse fra A til B ikke nødvendigtvis kostede det samme som en rejse fra B til A.

Det var en konsekvens af, at man betalte antallet af zoner fra sit udgangspunkt til den fjerneste zone, man passerede. Alternativer er:

  • Man skal checke ud ved rejsens afslutning, hvorved man kun betaler for afstanden mellem start- og slutzone. Det er grundtanken i Rejsekortet, som desværre er kompliceret af, at man skal checke ind ved hvert skift undervejs, og at der er sindrige rabat- og ekstraprisordninger, der gør det næsten umuligt at regne prisen ud på forhånd.
  • Man skal ved start angive alle de zoner, man passerer, og betale for alle.
  • Man kan angive en "midterzone" og en radius, og kan derefter køre inden for denne radius af midterzonen.

I alle tilfælde er der en maksimal rejsetid med evt. mulighed for at betale ekstra for ekstra tid. Dette kan dog undværes, hvis man fysisk ikke kan slippe ud af bus eller tog(station) uden at checke ud. Det gør man med tog i mange lande, men jeg har ikke set det med busser.

Jeg er egentlig ret glad for det gamle zonesystem i hovedstadsområdet, selv om det havde enkelte skavanker.

Men der ville blive ualmindeligt mange zoner, hvis man skulle dele hele landet op i zoner af den størrelse, man bruger i HT-området (som jeg stadigvæk kalder det). Men store zoner er ikke en ideel løsning: Hvis der er store zoner, bør korte rejser kun koste en zone. Men nogle korte rejser vil krydse en zonegrænse, og det er ikke rimeligt, at en så kort rejse koster mere end meget længere rejser, der holder sig indenfor en zone. Så i et zonesystem bør minimumsprisen efter min mening være to zoner (ligesom det var med klippekortene). Men så kan zonerne ikke være alt for store, for så bliver korte rejser uforholdsmæssigt dyre.

Man kunne bruge rent Euklidiske afstande til klippekort: Et klip giver f.eks. rejser i op til 5 km i ½ time, to klip op til 10 km i en time, tre klip giver 15 km i 1½ time, fire klip 20 km i to timer, osv. København til Aarhus (157 km i fugleflugt) ville f.eks. kræve 32 klip (som giver 160 km i 16 timer). Hvis et klip koster 12 kr (nogenlunde det samme som en kort rejse med Rejsekortet), vil 32 klip koste 384 kr. Det er ca. det samme som de 387 kr København - Aarhus koster med Rejsekortet.

Afstande kan nemt udregnes med en app (f.eks. indkodet i Rejseplanen), og man kan ved stoppesteder og stationer have farvekodede kort -- ligesom før Rejsekortet. Med en app vælger man så antal (virtuelle) klip ved rejsens start. For folk uden app kan man sætte farvekodede kort op på stoppesteder, ligesom man gjorde i klippekortenes tid.

  • 0
  • 0
Michael Hansen

Ja, der er altid nogle, der vil tilbage til de gamle tider med klippekort.

Det kunne så kun bruges 'lokalt'.

Men nu fik vi så et landsdækkende (minus Bornholm). ;-)

Og det er selvfølgelig smart, at man kan bruge sit Rejsekort, uanset hvor i Danmark man er, eller...

Men helt ærligt, de fleste rejser lokalt og har sjældent brug for, at samme kort virker i Viborg eller Odense.

Personligt kommer jeg oftere i fx Berlin eller Stockholm, hvor Rejsekortet ikke virker - og jeg foretrækker, at skulle købe lokal rejsehjemmel, fremfor de besværligheder og helt uoverskuelige problemer, som følger med Rejsekort.

Ved rejser ud over det lokale takstområde, skal man alligevel tjekke, om DSB ikke sælger en Orangebillet til lavere pris end det Rejsekort kan give.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Nej, Nobel, men det var jo heller ikke på et klippekort , du lige havde i lommen.

Fuldstændig irrelevant, for det kunne sagtens være et klippekort, nemlig et titurskort som Ditlev sagde.


Men det kan jo så kun bruges på den strækning.

I øvrigt er din prissammenligning irrelevant i forhold til rejsekort.

Ja det kan man jo selvfølgelig sige, når man behændigt fuldstændigt har afskaffet alle alternativer - pfeeeeeh.

Du har hørt om orange og orange fri f.eks.?

Du kan sikkert finde andre steder, hvor en rejse af tilsvarende længde er endnu billigere. Men det er en helt anden historie.

Nej det er det så ikke, fordi sammenligningen gik på et land hvor prisniveauet kun er lidt lavere en Danmark, men hvor man alligevel kan tilbyde en bred palette af løsninger, og til en langt lavere pris.

Nu er prisniveauindexet i Danmark 140 hvor det i Italien er 101.
Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=25742

  • og så er der tillæg for passage af Storebælt.
  • 1
  • 1
Peter Kyllesbeck

Nobel er/var så glad for de gamle klippekort

Åh Hr. Kyllesbeck, kan vi ikke blive fri for dine stråmænd.


Så din anprisning af titurs-klippekort i Bologna afspejler ikke din glæde ved en sådan løsning? ;-)

I øvrigt fortsatte jeg sætningen:

men de kunne kun bruges i den region, de var udstedt i, og man skulle have flere varianter for at dække behovet for forskellige antal zoner.

  • og forholder mig direkte til en ulempe ved klippekort. ;-)
  • 1
  • 3
Michael Hansen

Det er sandt, og det er selvfølgelig en smagssag. Som jeg tidligere har skrevet, så kan jeg godt finde ud af at købe rejsehjemmel i Stockholm, Berlin etc, så det kan jeg også i Aarhus, hvis jeg virkelig skulle videre fra toget. Det kan andre også.

Sandsynligheden for, at turen fra København går til det svenske er større. Men der kan man jo kun bruge sit Rejsekort til Malmö Centralstation - der skal man alligevel købe lokal rejsehjemmel selvom man har Rejsekort.

Den lille ulempe ved at købe rejsehjemmel på bestemmelsessteder opvejer i stor stil de ulemper Rejsekort har ved daglig brug i mit eget lokale område. Desværre ønsker man ikke at tilbyde andet en Rejsekort eller i det mindste at forbedre produktet Rejsekort - og så bliver det jo et valg mellem kollektiv trafik og andre nemmere og mere gennemskuelige transportmidler, som fx bilen.

Og meningen var vel at få flere kunder i den kollektive trafik...

  • 3
  • 0
Christian Nobel

Så din anprisning af titurs-klippekort i Bologna afspejler ikke din glæde ved en sådan løsning? ;-)

Det er umuligt at føre en saglig debat med dig, når du bliver ved med at hive noget af argumentationen ud konteksten, og så ellers tillægge en holdninger man ikke har.

Jeg siger at klippekortsløsningen er ganske velfungerende, men det er ikke det samme som at jeg siger at det er den hellige gral, eller at en rejsekortsløsning ikke også kan være en god løsning (hvilket så i øvrigt også afhænger af selv implementationen).

Så drop dine stråmænd, jeg har aldrig sagt at vi ikke skal have en kortløsning, men den skal ikke stå alene!!!, således at der også er alternativer for dem der ønsker det.
Og det kan man godt håndtere andre steder i verden.

I øvrigt fortsatte jeg sætningen:

men de kunne kun bruges i den region, de var udstedt i, og man skulle have flere varianter for at dække behovet for forskellige antal zoner.

Ja, og hvis man har det behov, så kan man abonnere på den løsning, men for hovedparten er det tindrende irrellevant - som Michael sagde, det kan jo alligevel ikke bruges i Berlin eller Stockholm.

Hvis jeg en sjælden gang (læs aldrig) skulle med offentlig transport til f.eks. Aalborg, så ville jeg tage Kombardo, og så eller være tilfreds hvis jeg kunne købe en kontantbillet i bybussen i Aalborg.

og så har du Rejsekortet til at foretage lokale rejser for enden af DSB-rejsen.

Ja, men hvis jeg så tog toget til Hamburg, så skulle jeg alligevel finde ud af noget der.

Men gentager gerne, et rejsekort kan såmænd sikkert være en udmærket løsning, men det må ikke stå alene, og der er det er det kikser herhjemme, da man (i modsætning til i udlandet) med djævlens vold og magt skal gennemtrumfe en one-size-fits-all (utroligt dårligt) løsning, og fuldstændig tilsidesætter service.

Nu er prisniveauindexet i Danmark 140 hvor det i Italien er 101.

Ja og jeg skrev også lidt lavere, da prisniveauet i Danmark ifølge dit tal er knap 40% over det i Italien.

Men derfra er der langt til en pris der er godt 300% højere!!!
Men bevares, det er måske i virkeligheden DSB og Movia der sørger for forskellen på prisniveauet.

Du har hørt om orange og orange fri f.eks.?

Kan jeg trække den i en automat 5 minutter før afgang?

  • 2
  • 2
Christian Nobel

Men derfra er der langt til en pris der er godt 300% højere!!!

Og før Overlærer Kyllesbeck kommer for godt i gang med hans yndlingsmetier, nemlig at korrekse andres stavning og lignende - jeg så godt typoen, men da var det selvfølgelig, med de 5 minutter der gives, for sent at rette.

Så prisen er jo selvfølgelig kun 200% højere - det er dog stadig ret giftigt imo.

  • 1
  • 2
Peter Kyllesbeck
  • 0
  • 2
Christian Nobel

Klippekortløsningen udgik bl.a. pga. nedslidte stempel/klippemaskiner så en mere moderne løsning skulle også findes.

Ja når man i årevis har sørget for at misligholde maskinerne, så er det jo rigtig godt at bruge som argument for pådutte brugerne noget andet.

Argumentet er imo bare ret dårligt, da det ikke er automaterne (hyldevare) som udgør en ret stor post i forhold til de mange milliarder man har givet for et fejlbehæftet rejsekort system.

Og når vi så lige taler om forældet udstyr, så er der sprayet standere ud over hele landet, som allerede før de blev sat i drift er forældede - baseret på Windows CE!

Der findes jo også områdebestemte mobilløsninger, men det er så en BYOD.

En mobilløsning kan jo være et supplement, jeg gentager, ET SUPPLEMENT!!!

En seriøs udbyder påtvinger ikke kun et system, men giver brugerne (jeg vil ikke kalde det kunder) muligheder for flere valg.

Nej det er sjældet, at nationale løsninger kan bruges internationalt. ;-)

Hvorimod det er altafgørende at hele landet påtvinges en og kun en løsning, selv om der faktisk kan være andre ønsker i de lokale områder.

Det er guddødemig udtryk for Københavneri af værste skuffe.

Ja sikkert, men nu findes der også andre løsninger: Rejsekortet i lommen eller mobil med passende app i hånden.

NEJ, NEJ, NEJ, der findes jo lige præcis ikke flere brugbare alternativer, noget man sagtens kan finde ud af andre steder i verden.

En helt anden ting er så - det er typisk dansk at man tror man kan hælde for adskillige milliarder magisk IT-sovs ud over et system, i stedet for at starte med at se om man ikke kunne lave et bedre system først.

Og det kunne man have gjort ved at lave en zonereform i stedet, eksempelvis med langt færre og større zoner, og så have set på, at i stedet for at bruge offentlig transport som indtægtskilde, måske i stedet overveje at sænke priserne, samt gøre det mere attraktivt at benytte offentlig transport - måske man også i stedet for at tænke fiskalt burde tænke på samfundsværdi.

Det er ikke just det man har gjort nu - tværtom vil jeg tro at rejsekortet, kombineret med de giftigt høje priser, og den elendige service, har givet bilforhandlerne kronede dage.

  • 2
  • 2
Christian Nobel

Læste du ikke med for længe siden, da det kom frem at udskiftning af klippekortautomaterne kun kostede en tredjedel af rejsekortlæserne ?

Og det kunne givetvis have været billigere hvis man løbende havde vedligeholdt og udskriftet dem, i stedet for at vanrøgte dem.

Eventuelt kunne man have overgået til andre typer som produceres som hyldevare i det store udland - det burde altså ikke være raketvidenskab i det 21' århundrede.

Og så er der lige den lille detalje med rejsekortlæserne, hvor man allerede nu slæber rundt på en kæmpe teknisk gæld i form af software fra forrige århundrede, og svjv. en DSL forbindelse til hver stander.

  • 2
  • 2
Peter Kyllesbeck
  • 1
  • 2
Christian Nobel

Nu synes jeg, du råber.

Ja for der er åbenbart langt, langt ind!

Hvad er det så for muligheder/alternativer, du vil have?

Faktisk vil jeg anse spørgsmålet for stupidt, for det har jeg sagt:

  • Kontantbilletter.

  • Klippekort / forhånds købte rejser - enten fysisk kort eller det kan være elektronisk, men 100% fri for overvågning.

  • Pendlerkort, klinisk renset for check ind-ud

  • Mobilløsning, f.eks. som mobilklippekortet der nu også er afskaffet.

  • En mere begavet rejsekortsløsning uden 5 års overvågning.

Er det virkeligt så svært at forstå for dig, at det jeg siger er der skal være en bred palette af løsninger, og de løsninger der tilbydes skal være for brugernes skyld, ikke for at tilgodese selskabernes interne afregning!

Et godt sted at få inspiration kan f.eks. være Skånetrafiken - der er et rigt udvalg af muligheder, langt mere begavet end herhjemme.
De har eksempelvis også et erhvervs Jojo kort.

  • 1
  • 1
Christian Nobel

Der er nogenlunde lige langt fra Malmø til Älmhult som den tidligere omdiskuterede Kbh - Odense.

Der koster en enkeltbillet, trukket i automaten 139Skr (og 122,40 på Jojo kortet) - med dagens kurs svarer det til 96 Dkr!

Men Sveriges prisniveau er måske også under en tredjedel af det danske?

  • 1
  • 1
Peter Kyllesbeck

Faktisk vil jeg anse spørgsmålet for stupidt, for det har jeg sagt:

(1) Kontantbilletter.

(2) Klippekort / forhånds købte rejser - enten fysisk kort eller det kan være elektronisk, men 100% fri for overvågning.

(3) Pendlerkort, klinisk renset for check ind-ud

(4) Mobilløsning, f.eks. som mobilklippekortet der nu også er afskaffet.

(5) En mere begavet rejsekortsløsning uden 5 års overvågning.

Er det virkeligt så svært at forstå for dig, at det jeg siger er der skal være en bred palette af løsninger, og de løsninger der tilbydes skal være for brugernes skyld, ikke for at tilgodese selskabernes interne afregning!

Et godt sted at få inspiration kan f.eks. være Skånetrafiken - der er et rigt udvalg af muligheder, langt mere begavet end herhjemme.
(6) De har eksempelvis også et erhvervs Jojo kort.


(jeg har sat numre på)
Det er muligt, du mener det er stupidt, men jeg mindes ikke at have set dig fremføre en oversigt over dine ønske før.
Og nej, det er ikke svært at forstå, og faktisk er mange af dine ønsker opfyldt, hvis du ser dig lidt omkring. :-)

Men henvisning til denne side (og dermed for takstsæt Sjælland):
https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/

  1. tjek
  2. (tjek) (ikke klippekort) (100% fri for overvågning - tja, afhænger af om man anser anonyme rejsekort for at være fri for overvågning, og om køb gennem app kan anses for at være fri for overvågning.
  3. (tjek) (Skal kun checkes ind ved periodeskift)
  4. (tjek) dog uden mobilklippekort
  5. til diskussion om hvordan så, hvis anonymt kort ikke er tilfredsstillende?
  6. tjek, findes men uklart hvordan (kræver login)
    https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/erhverv/
  • 1
  • 3
Michael Hansen

Jeg vil nu korte det ned til, at jeg gerne vil kunne opnå en hvis mængderabat ved rejser i den kollektive trafik, uden at Rejsekort skal indblandes. Det findes IKKE i dag.

3 af de punkter, som Peter Kyllesbeck sætter tjek ved er jo netop ikke opfyldt. Delvis måske, men bestemt ikke opfyldt, og derfor ikke noget tjek.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

3 af de punkter, som Peter Kyllesbeck sætter tjek ved er jo netop ikke opfyldt. Delvis måske, men bestemt ikke opfyldt, og derfor ikke noget tjek.


Derfor tjek i parentes. ;-)

At periodekort skal checkes ind en gang ved periodestart giver sig selv. ;-)

Tilsvarende ville en flertursbillet jo skulle aktiveres for hver tur.

Med hensyn til at være fri for overvågning er der jo overvågning af alle betalinger med bankkort og betaling via mobilaps. Rejsekortet er jo basalt set et kontantkort (historie Danmønt).

  • 0
  • 3
Michael Hansen

“At periodekort skal checkes ind en gang ved periodestart giver sig selv. ;-)”

Ja set fra Rejsekort og dets opbygning, så giver det sikkert mening. Det giver bare ingen mening for kunderne, hvad der så gør produktet til noget l...

  • 2
  • 1
Christian Nobel

2 (tjek) (ikke klippekort)

Altså nej.

3 (tjek) (Skal kun checkes ind ved periodeskift)

Altså nærmest nej.

4 (tjek) dog uden mobilklippekort

Altså nej.

5 tjek, findes men uklart hvordan (kræver login)
https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/erhverv/

Altså nej.

“But the plans were on display…”
“On display? I eventually had to go down to the cellar to find them.”
“That’s the display department.”
“With a flashlight.”
“Ah, well, the lights had probably gone.”
“So had the stairs.”
“But look, you found the notice, didn’t you?”
“Yes,” said Arthur, “yes I did. It was on display in the bottom of a locked filing cabinet stuck in a disused lavatory with a sign on the door saying ‘Beware of the Leopard.”

Imo er det nej, hvis det fordrer alle mulige underlige krumspring at nå frem til noget der nærmest ligner en måske løsning.

Og du har bekvemt ikke forholdt dig til at priserne er en tredjedel også i Skåne - og du har i det hele taget ikke forholdt dig til at Skånetrafikken har lavet en langt mere elegant løsning (hvor et Jojo kort koster 20 kr), og tilbudt det som en service (et ord der ikke eksisterer i Rejsekortet, Movias, eller DSBs vokubalarium) der tager udgangspunkt i kundernes (i Skåne er kunderne sjovt nok også brugerne) behov.

I stedet bliver du ved med krampagtigt at forsvare Rejsekortet, gerne ved anvendelse af halve sandheder, eller henvisning til bizarre byzantinske rutiner.

  • 2
  • 2
Michael Hansen

“På en eller anden måde skal et periodekort uanset implementering aktiveres. 😊
Papkort med påtrykt periode fremsendt med PostNord er nok ikke en holdbar løsning.”

Ja, det kunne være ved betaling - uanset om betalingen foregår manuelt eller automatisk med et månedligt træk på dankortet.

Når betalingen er gennemført, så ved systemet, at kortet med nummer xxxxx har ret til at køre i de og de zoner indtil den xxxx.

Men det kan Rejsekort ikke finde ud af, uden at passageren selv skal have ulejlighed med at aktivere kortet ved hver fornyelse. Og man har sandelig ikke tænkt sig at lave det om. Vi ved jo bedst - det er passagererne, der er idioter.

Helt uden logisk grund for passagererne, men sikkert logik for rejsekortfolkene. Altså et system, som fuldstændig glemmer kunderne - præcis ligesom sammensætningen af ulogiske zoner og prisstrukturer.

Men de stakkels passagerer skal guddødeme tvinges til at have det skidt. Og de gjorde det ikke frivilligt, og derfor stoppede man med periodekort på pap og med klippekort (også de elektroniske).

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck
  • 0
  • 3
Michael Hansen

“Helt rigtigt. Men det står jo ikke på kortet.
Hvor er det så svært at forstå, at det skal skrives på kortet?
Derfor skal kortet forbi en stander.

Det har været skrevet mange gange før: det er kortet, der er den bærende information.”

Det er ikke svært at forstå, men det er tydeligvis svært for rejsekortfolkene - åbenbart også for dig - at forstå, at når man lægger et pendlerkort over på Rejsekort, som ikke er beregnet til at være pendlerkort, så bliver det noget makværk.

At man så bruger undskyldningen, at passagererne jo “bare” skal forbi en stander for at aktivere deres pendlerkort, viser, hvor lidt kundeservice der er over systemet.

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck
  • 1
  • 3
Michael Hansen

“Og du glemmer, at kontrol af rejsehjemmel ikke foregår on-line, så derfor skal informationen findes på kortet (som den også findes på alle andre typer rejsehjemmel)”

Nej det gør jeg ikke. Jeg konstatere bare, at Rejsekort ikke er egnet til at være pendlerkort. Men du overhører total, at der kan findes andre muligheder end Rejsekort. Det er trist, for sådan har Movia, DSB osv det også.

Du har som udgangspunkt, at passagererne skal indordne sig under de begrænsninger og besværligheder som Rejsekort har. Derfor bliver vi ikke enige.

  • 2
  • 2
Peter Kyllesbeck

Nej det gør jeg ikke. Jeg konstatere bare, at Rejsekort ikke er egnet til at være pendlerkort. Men du overhører total, at der kan findes andre muligheder end Rejsekort.


Det gør der, men du overser selv de andre muligheder. ;-)

DOT Billetter app

Der er kommet en ny app til dig, som gør det nemt at købe alle typer billetter til bus, tog og metro – også dit mobilpendlerkort. Med den nye DOT Billetter app har du alle billetter lige ved hånden.

https://dinoffentligetransport.dk/find-og-koeb-billet/salgssteder/dot-bi...

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize