Autodesk på vej med sin egen spilmotor

Illustration:
Spilmotoren Stingray vil være tæt integreret med Autodesks 3D-værktøjer Maya og 3ds Max, som allerede anvendes af flere store spilfirmaer til spildesign.

Autodesk vil nu tage kampen op mod veletablerede spilmotorer som Unity og Unreal med firmaets nye spilmotor Stingray. Det skriver The Verge.

Autodesk er dog ikke et ukendt navn blandt især de store spilfirmaer, da Autodesk også udvikler 3D-modelleringsværktøjerne Maya og 3ds Max. Tanken er da også, at Autodesk vil kunne tilbyde en tæt integration mellem designværktøjerne og Stingray, så det eksempelvis vil være muligt at arbejde på en model af en figur i Maya og se resultatet i spilmotoren.

Læs også: Det har aldrig været lettere at blive spiludvikler

Stingray er baseret på en eksisterende spilmotor, Bitsquid, som Autodesk købte i 2014, men har haft begrænset udbredelse.

Både Maya og 3ds Max har licenser, som kan ligge i den tunge ende, alt efter behov. Stingray vil være tilgængelig på abonnementsbasis til cirka 200 kroner om måneden. Studerende vil dog kunne bruge det gratis.

Prisen er dog højere end gratis, som er udgangspunktet for Unity, men kan være billigere end de fem procent i royalty, som Epic, der står bag Unreal, kan opkræve for Unreal-baserede spil, der sælger for over et vist beløb, skriver The Verge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Peters

Autodesk har altid været vores foretrukne værktøj. Vi visualiserer alt fra emballager til reklamefilms indlæg.

De sidste 5 år, har Autodesk mistet forbindelsen til deres trofaste kunder. Autodesk overhører alt hvad tusindvis af brugere beder om. Autodesk vil æde alt, og beskæftiger sig ofter og oftere med projekter, som intet har med deres kerneforretning at gøre.

Det gør, at Autodesk i dag er så dyrt at bruge, at bl.a. vi langsomt men sikkert udskifter vores licenser, til software udviklere, der også tænker på andet en de helst store Disney projekter, hvor budgetterne er dertil.

Det er en skam. Jeg har både arbejdet og undervist i Autodesk software fra de helt tidlige versioner.

I mange år, var det en supersoftware, fordi der blev fokuseret på ALLE brugere, hvor der I dag, slet ikke lyttes til os.

Imidlertid er Adobe på banen og udnytter Autodesk's vildskud, der koster enorme summer, til at bringe Cinema4D i stilling.

Der ligger en gratis light version på Adobes Mastercollection, som vi i forvejen har licens til. For relativ få midler, fås en licens, der rigeligt dækker vores og tusinder af andres behov - og mon ikke Adobe nu ser deres chance, til evt. at købe Cinema4D.

Det bliver rigtig spændende at følge Adobe i dette, for der er slet ingen tvivl om, at 3D er Adobes næste angreb på markedet.

Det er ærgeligt at vi alle skal "gen-uddannes", men modsat, så mister Autodesk os osgå for altid, for så komplicerede software, skifter man kun meget meget nødigt, men nu er tiden kommet, hvor vi forlader Autodesk for altid.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize