Autentifikationsproblemer lagde Microsofts cloud-løsninger ned verden over

Illustration: photogearch/Bigstock
Microsoft Azure, Dynamics 365 og Office 365 blev ramt af nedbruddet i går aftes, der modsat sidste uges Office 365-nedbrud var verdensomspændende.

Brugere af Microsofts cloud-løsninger kunne i går aftes ikke logge ind. Det skyldtes et verdensomspændende problem med autentifikation.

Det skriver ZDNet.

Problemet startede i går omkring klokken 22 dansk tid. På det tidspunkt var klokken 16 i Washington D.C. i USA. Problemet blev løst cirka fire timer senere.

Læs også: Office 365 ramt af driftsforstyrrelser i Europa

Nedbruddet påvirkede ikke bare brugere af Office 365, men også services som LinkedIn, Dynamics 365 (virksomhedsapplikationer), Azure (cloud computingplatform) og Azure Government Cloud (cloudbaseret databehandling for USA's statslige myndigheder).

Problemerne skyldtes tilsyneladende et problem med Azure’s DNS-service, som spredte sig til Microsofts andre cloud-løsninger.

Læs også: Office 365-nedbrud: 2.000 medarbejdere hos dansk forening uden mail i 10 timer

Microsofts ingeniører forsøgte at mindske problemet ved at flytte DNS-services over til en anden DNS-udbyder.

Illustration: Twitter
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize