Australske partier hacket før valgkamp

Illustration: 13FTStudio/Bigstock
Australske politiske partier er blevet udsat for hacking, muligvis af fremmed stat

Australiens premierminister, Scott Morrison, har netop erkendt, at en række politikere og store politiske partier er blevet hacket. Han oplyser ikke, hvilke informationer hackerne har opsnappet, men påpeger, at der ikke er beviser for, at angrebet har påvirket den Australske valgkamp. Det skriver Politiken

Angrebet blev opdaget i forbindelse med en undersøgelse, som de australske efterretningstjenester var ved at gennemføre. Man undersøgte et hackerangreb tidligere på måneden mod adskillige australske politikere, men det angrebet viste sig at være mere omfattende end først antaget.

»Vores cybereksperter mener, at en sofistikeret statsaktør er ansvarlig for denne ondskabsfulde aktivitet,« siger Scott Morrison, men nævner ingen mistænkte stater.

Valg og hacking

Der har været frygt for, at hackerangrebet kan få direkte indflydelse på det australske parlamentsvalg, som løber løber af staben i maj. Eksempelvis blev den amerikanske valgkamp formodentligt påvirket af et cyberangreb, da russiske hackere fik adgang til over 100.000 mails fra en række amerikanske politikere.

Australiens statsorggan for cybersikkerhed har orienteret de australske valgmyndigheder om situationen, men ifølge Scott Morrison, er den australske valgkamp dog ikke truet af hackingangrebet.

»Lad mig være helt tydelig. Der er ingen beviser for indblanding i valget,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere