Australsk regering vil tvinge tech-virksomheder til at udlevere krypteret data

Illustration: weerapat/Bigstock
Teknologivirksomheder som Google, Facebook og Apple kan ifølge nyt lovforslag forvente bødestraf, hvis ikke de samarbejder med australske myndigheder om udlevering af krypteret data.

Den australske regering foreslog i dag en ny lov, der skal tvinge teknologivirksomheder som Google, Facebook og Apple til at give politi adgang til privat krypteret data forbundet med mistænkt kriminel aktivitet.

For at få adgang til dataen vil det australske politi ifølge forslaget skulle anskaffe en retskendelse. Målet med lovgivningen er ifølge den australske regering platforme, som kan benyttes til kriminelle aktiviteter og planlægning af terrorangreb.

Det skriver Reuters.

Lovforslaget går samlet under navnet 'Assistance and Access Bill 2018', hvoraf et af hovedelementerne er det såkaldte 'Industry Assistance'.

Det dækker »enhver udbyder af kommunikationstjenester eller -enheder i Australien uanset, hvor selskabet, serverne eller produktionen er baseret« og kræver af disse, at de assisterer australske myndigheder på en lang række mulige punkter.

Disse inkluderer assistance til »at få adgang til enheder og tjenester« samt »at fjerne en eller flere former for elektronisk beskyttelse, der er eller er blevet tilføjet af eller på vegne af udbyderen, når udbyderen allerede er i stand til at fjerne denne beskyttelse«.

Forslaget rummer mulighed bødestraf på op til næsten 50 millioner kroner til virksomheder eller institutioner, som vælger ikke at samarbejde.

Læs også: Så meget for krypteret chat: FBI hiver 731 siders chat ud fra Whatsapp

Det er endnu uvist, hvornår forslaget kan blive lov, skriver Reuters, og det er endnu ikke blevet præsenteret i australske parlament.

»Vi ved, at mere end 90 procent af data, som lovligt bliver indsamlet af det føderale politi i Australien, nu bruger en form for kryptering. Det har direkte påvirket omkring 200 alvorlige kriminalitets- og terror-relaterede efterforskninger de seneste 12 måneder,« udtaler Angus Taylor, der er minister for retshåndhævelse og cyber-sikkerhed i den australske regering.

»Disse reformer vil tillade politiet og agenturer at tilgå specifik kommunikationsdata uden at kompromittere sikkerheden af et netværk. Tiltagene forhindrer udtrykkeligt svækkelsen af kryptering eller introduktionen af såkaldte bagdøre,« fortsætter han.

Industrigruppen Digital Industry Group Inc, der blandt andet har Google, Twitter, Facebook, Yahoo! og Microsoft som medlemmer, har meldt ud, at de ønsker en »konstruktiv og offentlig dialog« med den australske regering.

»Vi arbejder hver dag på at hjælpe med at beskytte privatlivet for folk, der benytter vores tjenester, og vi støtter i den grad de økonomiske og sociale fordele ved krypteringsteknologi. Samtidig sætter vi pris på det hårde arbejde, som regeringer udfører for at holde os sikre,« siger Nicole Buskiewicz, der er direktør for Digital Industry Group Inc, ifølge Reuters.

Ifølge Angus Taylor har regeringen haft »meget produktive møder med industripartnere i Australien og i udlandet,« hvor de har diskuteret reformerne, og forslaget afspejler ifølge ham samtalerne på disse møder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Frihedshelten og samvittighedsfange Edward Snowden har helt ret.
Kryptering virker.
Synes da at virksomheder skal udleveret de krypteret data, hvis der er en dommerkendelse.

Hvis der er direkt adgang til brugerdata, så har de virksomheder et dårligt produkt, og bør fravælges.
Samt vel også et godt incitament, og grunden til at aldrig data aldrig bør forlade matriklen ukrypteret.

Et måde at håndtere data sikkert på, er at have mindre VeraCrypt contaner som man så backup til skyen. Dem må de Hjertens gerne få udleveret.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

eller betyder det at de vil have adgang til de oprindelige - dvs. ukrypterede data?


Tror de vil have de meget gerne vil have de ukrypteret data, det synes jeg også virksomheder skal udlevere hvis de har muligheden, da der er en dommerkendelse.

Det stiller så spørgsmål ved, om man vil på længere sigt vil bruge en tjeneste som har den mulighed. Selv de dummeste kriminelle har sikkert forladt sådan tjenester for lang tid siden. Men også andre der føler behov for privacy kan få den tanke.
Virksomheder med følsomme personoplysninger, skal nok flytte sine data hurtigst mulig fra firmaer med tjenester der evner at "genskabe" data.

Hvad sker der når ens data provider bliver hacket, solgt, eller går konkurs ?

Men igen det kan løses ved enten at have datatjenester i huset, også sørge for at krypteret inden det forlader huset.

  • 0
  • 0
Hans Nielsen

Udover Spørgsmålet, hvad hvis tjeneste er i et andet land ?

Hvis man bruger følgende tjeneste til mail, kan tutanota så udlevere data, selv hvis de gerne vil ?

Og vil mange ikke bruge sådan tjenester efterhånden som flere finder ud af, at google giver adgang til at vilkårlige firmaer må læse private mail ?

Men nu køre det også på Android, så du kan smide gmail ud fra også din Android telefon.

https://tutanota.com/da/

-Disclamer- Bruger selv tutanota og prøver at sprede budskabet. (se bund) SÅ flere mennesker finder ud at at sikkert mail IKKE behøver at være besværligt. Og at man skal beskytte sig mod 4 banden. (MS,GOOLE,AMAZON,FACEBOOK) med indtil andet er bevist en tommel op til Apple.

  • Krypter alt.
    Tutanota krypterer automatisk alle dine data på din enhed. Dine mails, samt dine kontakter forbliver private. Du kan nemt kommunikere med alle dine venner ende-til-ende krypteret.

  • Opensource og altid gratis.
    Tutanota er licenseret under GPL v3 - afgørende for enhver sikkerhedstjeneste.

  • Sikker mail - hvor end du er.
    Du kan få adgang til din sikre mailboks fra din favoritwebbrowser fra enhver enhed. Du kan også bruge vores mobile applikationer til Android og iOS.

  • Fokus på brugervenlighed og sikkerhed.
    Tutanota tilbyder en åben webmail tjeneste som er meget nem at bruge.

Budskabet jeg vil sprede:
Vi er et hold udviklere, der forstår privatliv som en grundlæggende menneskeret beskyttet af vor grundlov. Kampen for vor ret til privatliv er vor mission, siden vi startet med at bygge den krypterede mailtjeneste Tutanota, og denne værdi deles gennem hele vort fællesskab. Kom tilsut dig fællesskabet, og vær med og hjælpe os at bygge fremtidens internett: privat og sikkert!

  • 0
  • 0
Bo Andersen

Hvis ikke virksomheden er repræsenteret i Australien, skal den australske regering føre sagen i et land hvor de er repræsenteret.

Vupti - den australske regering har pludselig ingen sag (må man da formode ?)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize