I Australien har deres Department of Parlimentary Services selv godkendt deres egne IT-systemer. Det sker, efter at revisions-kæmpen KPMG sidste måned gav afdelingen den lavest mulige bedømmelse af cyber-modenhed i en intern revisionsrapport.
Det skriver zdnet.
Rob Stefanik, der er sekretær i afdelingen, bekræfter at den nye selv-godkendelse udelukkende er lavet af afdelingen selv. Den rapport, som blev lækket og offentliggjort i sidste måned, var ikke færdig, og ifølge Rob Stefanik er flere af de kritiserende elementer fra den tidligere version af rapporten ikke med i den færdige rapport.
Den vil dog ikke blive offentliggjort, da han mener, det kan udgøre en trussel for afdelingen.
»Det er ikke passende at offentliggøre rapporten, fordi den indeholder informationer, der kan bruges til at svække vores cybersikkerhed,« fortæller han til Zdnet.
Ifølge KPMG-rapporten mangler det australske parlament en overordnet strategi for it-sikkerhed, og revisionsfirmaet beskriver tilgangen som 'ad hoc'.