Australsk internet lukkede på grund af varmen

44 grader var for varmt for internetudbydere iiNet til at holde serverne tændt, så de slukkede dem - til stor frustration for tusindvis af brugere.

Ekstrem varme i den australske by Perth har betydet at en af Australiens største internetudbydere har været nødt til at slukke for deres servere. Det skriver BBC News.

Det er firmaet iiNet, som af sikkerhedsmæssige årsager valgte at lukke ned, da temperaturen i byen toppede på 44,4 grader, hvilket betød at tusindvis af selskabets kunder var offline i omkring seks og en halv time.

Da de endeligt kunne komme på igen, røg de til tasterne på Twitter for at lufte deres frustrationer, samt stille spørgsmål til, hvad der forårsagede nedlukningen.

»Vores Perth-datacenter var udsat for delvist nedlukning af både hoved- og backup air-conditionsystemer i går,« skrev iiNets chefteknolog Mark Dioguardi på en blog.

»Dette, sammen med den ekstreme varme har nødvendiggjort en nedlukning af en del af vores servere (…) Selvom vores planer sikrede over 98 procent af vores kunder forblev uberørte af nedlukningen, har nogle kunder oplevet problemer med at komme på nettet,« skrev han.

Nedlukningen påvirkede kunder i delstaterne Western Australia, New South Wales, Victoria og South Australia, men til trods for nedlukningen, formåede mange alligevel at komme på nettet, hvor de kunne klage over problemerne.

Twitterbrugeren Lisy K beskriver det således:

Min udbyder @iiNET er nede fordi det er for varmt (44C) hos deres servere. Det er den mest australske ting jeg har hørt. For varmt til internet, skriver hun.

Til BBC skriver den britiske udbyderforening ISPA at problemet formentligt ikke gentages der.

”Datacentre og netværk er designet med modstandskraft for øje. Mens vi ikke vil forvente 44 grader i Storbritannien, er udbydere og datacenteroperatører meget forberedte på de uforudsigelige engelske vejr, fortæller generalsekretær for foreningen, Nicholas Lansman.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Palle Due Larsen

Farede er vel korrekt hvis vi taler om en so der har fået smågrise.

Ja, men det er for til gengæld ikke. Åbenbart rykker sproget mod svagt bøjede udsagnsord i stedet for stærkt bøjede. Et andet eksempel er formen sværgede, som gør, at man helt mister forbindelsen til gode, danske ord som svoren, edsvoren og sammensvorne. Vi gamle, sure mænd kan så sidde oppe i logen og råbe op, men det hjælper nok ikke det store.

  • 3
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere