Australien vedtager omstridt lov efter slagsmål med Google og Facebook

Australien har vedtaget en omstridt lov efter konflikter med Facebook og Google. Illustration: BigStock
Facebook og Google skal nu betale australske medievirksomheder for indhold på platforme, efter landet har vedtaget omstridt lov.

Australien har nu vedtaget en omstridt lov, der tvinger Facebook og Google til at betale australske nyhedsmedier for det indhold, medierne linker til på sine platforme.

Det skriver The Verge.

Loven, som blev fremsat sidste år, har mødt stor modstand fra begge virksomheder. Google har tidligere truet med at trække sin søgemaskine ud af landet, men har senere indgået aftaler med medievirksomheder om kompensation for indhold.

Læs også: Facebook åbner igen for australske nyhedsmedier efter konflikt om ny lov

Konflikten med Facebook kulminerede i sidste uge, da virksomheden fjernede alt indhold fra australske nyhedsmedier på sin platform. I tirsdags åbnede man igen for indholdet, da Facebook og landets myndigheder var blevet enige om et par ændringer til loven.

Ifølge den australske konkurrence- og forbrugerkommission, er loven nødvendig, da tech-giganterne tager en meget stor andel af indtjeningerne fra onlineannoncer, som går ud over medievirksomheder.

I første omgang gælder loven kun for Facebook og Google, men det kan ændres, hvis australske beslutningstagere i fremtiden udpeger andre virksomheder, loven skal omfatte.

Læs også: Google truer med at gå: Australsk parti vil have offentligt-ejet søgemaskine

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere