Australien er under massivt cyberangreb fra »sofistikerede, statsstøttede aktører«

Illustration: Vladislav27/Bigstock
Den australske regering, industri, sundhedssektor og operatører af anden kritisk infrastruktur er under et massivt cyberangreb fra en fremmed stat, lyder det fra landets premierminister.

I øjeblikket er Australien under et massivt cyberangreb fra en fremmed stat, afslører landets premierminister, Scott Morrison, i en officiel erklæring.

»Denne aktivitet er rettet mod australske organisationer på tværs af en række sektorer, herunder alle niveauer af regering, industri, politiske organisationer, uddannelse, sundhedssektor, vigtige tjenesteudbydere og operatører af anden kritisk infrastruktur,« skriver den australske premierminister, Scott Morrison, på sin officielle hjemmeside.

Læs også: Australsk parlament selv-godkender egen it-infrastruktur efter kritisk rapport

Baseret på rådgivning fra cybereksperter fra det australske cybersikkerhedscenter (ACSC) melder premierministeren om, at der er tale om et angreb fra »sofistikerede, statsstøttede aktører«.

»Vi ved, at det er en sofistikeret statsstøttet cyberaktør på grund af omfanget og den måde, som angrebet er målrettet på, og de anvendte metoder og teknikker,« skriver han.

Premierministeren skriver, at hackeraktiviteten ikke er ny, men at der er sket en stigning i aktiviteten, og at regeringen har advaret andre potentielle mål og andre lande.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere