Australien indsamler alle borgeres ansigter i database

2. oktober 2019 kl. 14:056
Australien indsamler alle borgeres ansigter i database
Illustration: style-photographs/Bigstock.
Privacy-forkæmpere skriger på hjælp i Australien, hvor politikerne har givet myndighederne ret til at indsamle billeder af landets borgere i en stor database, der kan blive tilgængelig for politiet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I Australien er statslige myndigheder i færd med at indsamle billeder af borgernes ansigter til en stor database, der har til formål at mindske risikoen for identitetstyveri. Det gælder billeder fra både kørekort og pas, skriver The Guardian.

Samtidig får det australske politi også adgang til ansigtsgenkendelse, og det får privacy-eksperter til at råbe op.

»Vi er godt på vej med automatiseret overvågning af det offentlige rum i realtid,« siger en talsperson fra The Australian Privacy Foundation til The Guardian.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden organisation, Australian Human Rights Commission, mener desuden, at ansigtsgenkendelse er for risikabelt at bruge til politiarbejde, da der er stor risiko for, at der findes falske positiver – især på tværs af forskellige etniciteter.

En talsmand fra det australske indenrigsministerium lover dog, at algoritmen vil blive vurderet af eksperter på området, så den slags ikke sker.

Samtidig understreger talsmanden, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig om masseovervågning, da der slet ikke er afsat nok ressourcer til, at det overhovedet kunne lade sig gøre. Dette skyldes bl.a., at ansigtsgenkendelsesalgoritmen kun fungerer med stilbilleder og derfor ikke kan bruges på video.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
3. oktober 2019 kl. 22:42

Tja, både Google og Facebook har givet kunne identificere de fleste billeder af Europæere i årevis allerede.

Så hvad er det nye?

4
3. oktober 2019 kl. 11:22

bruger man hvidvaskloven til at legitimere at man har tilsvarende registre i alle finansielle foretagender, advokater, og sågar ejendomsmæglere. Ikke at det gør det australske tiltag bedre.

1
2. oktober 2019 kl. 14:29

"En anden organisation, Australian Human Rights Commision, mener desuden, at ansigtsgenkendelse er for risikabelt at bruge til politiarbejde, da der er stor risiko for, at der findes falske positiver - især på tværs af forskellige etniciteter. En talsmand fra det australske indenrigsministerium lover dog, at algoritmen vil blive vurderet af eksperter på området, så den slags ikke sker."

Good Luck med det! Måske skulle manden se at få læst Cathy O'Neills "Weapons of Math Destruction", inden han får gjort sig selv alt for meget til grin.

Og gad vide, hvordan de rent praktisk skaber denne database. Tvangsfotograferer de folk?

Nå, Australien ligger på den anden side af jordkloden - den slags kan ikke ske her, så dumme er vore lokale politikere trods alt ikke.... (Vel?)