Australien får verdens første blockchain-baserede børs

Foto: pixabay
Australiens største børs har meldt ud, at de næste år implementerer et blockchain-baseret system til at cleare og afvikle handler.

Australiens største børs, Australian Securities Exchange (ASX), har meddelt, at de erstatter deres nuværende clearing-system med et nyt baseret på blockchain.

Det skriver mediet Quartz.

Systemet har været under udvikling i mere end to år, og børsen håber, at det vil sænke prisen på transaktioner og øge både hastigheden og sikkerheden.

Skridtet mod den nye teknologi vil »placere Australien på forreste linje med hensyn til innovation på finansmarkederne«, siger administrerende direktør for ASX, Dominic Stevens.

De vil begynde erstatningen af det gamle system til marts.

Læs også: Nordea slutter sig til Blockchain-baseret 'trade finance'-platform

Børsen med hovedsæde i Sydney har udviklet det nye system i samarbejde med det amerikanske blockchain start-up Digital Asset Holdings siden starten af 2016.

»Efter så meget hype omkring teknologien, så leverer dagens annoncering det første meningsfulde bevis på, at teknologien kan indfri dens potentiale,« siger administrerende direktør for Digital Holdings Blythe Masters.

Traditionelle clearing-systemer som det, ASX har benyttet i årtier, kræver en mellemmand. Derfor forventes det, at man ved at omgå denne i et blockchain-baseret system kan spare både tid, penge og kræfter. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har vurderet, at implementeringen af blockchain i aktiehandlen kan spare den globale finansindustri seks milliarder dollars årligt.

Den australske børs er ikke alene om at vende hovedet mod blockchain. Både Nasdaq, London Stock Exchange og Japan Exchange Group - der henholdsvis ligger nummer to, tre og seks på listen over verdens største børser - eksperimenterer med teknologien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017