Aula-tests udløser ros fra brugerne: Overskueligt og mere simpelt end Skoleintra

Er der nogen der har stillet spørgsmålene: Hvem har adgang til data? Hvor længe bliver data opbevaret? Kan man få slettet data? Og specielt i Gladsaxe: Har kommunen adgang til data? Med andre ord, er der en bevisthed om at data kan misbruges? Eller har man endnu engang digitaliseret med hovedet under armen?

Hvor bliver data opbevaret? Bliver adgang til data logget? Gælder dette også "rådata", hvor de opbevares? Hvilke kontroller og opfølgning sker der på ovenstående logninger? Hvor tit? Af hvem? Hvilke regler er der for udlevering af data samt udtræk til at forskning og statistik? Hvilke faste udtræk er kørende? Til hvem? Føres der log over specielt udtræk?

På siden https://aulainfo.dk/ kan man læse mere om AULA. Det er meget mere end et kommunikationsforum, bl.a. registrers komme/gå tide og fravær med årsag. Men sikkerheden er i top! Aula skal hostes af Amazon Web Services og data opbevares i et EU land. De bliver krypterede og nøglerne til krypteringen er gemt i Danmark under lås og slå og ingen uvedkommende – end ikke Amazon AWS – vil kunne læse de data, som er gemt i Aula https://aulainfo.dk/guide-til-foraeldre-og-elever/sikkerhed-i-aula/ Og endelig Gladsaxe har været deltager i udviklingsarbejdet https://aulainfo.dk/foraeldreogelever/gladsaxe-skole-inddrager-foraeldre... Det skal nok blive godt - NOT

De bliver krypterede og nøglerne til krypteringen er gemt i Danmark under lås og slå ...

Medmindre at der er tale om en stor anonym blob, og Irland kun bruges som et stort filsystem til den ene fil, så er det ikke noget, der beroliger mig. Måske ikke engang da, men det bliver en anden diskussion.

Finere granularitet åbner for en myriade af angreb fordi at der lækkes information, som over tid akkumulerer til at finere og finere billede. F.eks. igennem trafikanalyse.

Jeg har set forskningsartikler, som kredser om, at man ikke både kan have mulighed for at lave forspørgsler på krypterede data og samtidig bevare semantisk sikkerhed. Det er teknisk, men sikkerhedsgarantier har det med at smulre, når man ikke længere har semantisk sikkerhed, og derfor skal man helt konkret passe på, når ordet "krypteret" og "database" står for tæt på hinanden - det er stort set enten eller, ikke både og.

Kryptering er ikke magisk fe-støv. Der er noget skrøbeligt skidt, som er meget følsomt overfor at alle forudsætninger er overholdt.

Dagens artikel i Computerworld tyder på, at du har ret i den bekymring vedr. kryptering, Bjarne Nielsen: https://www.computerworld.dk/art/246870/forskere-advarer-om-faa-aar-vil-...​ (kræver abonnement - så jeg har ikke læst den hele).

Så hvad vil det offentlige gøre med alle vore private (sundheds)data, som de har stjålet, om få år, hvor de ikke mere kan sikre krypteringen? Må vi få et svar fra de ansvarlige, som netop i disse dage i følge pressemeddelelse netop har underskrevet "Digitaliseringspagt" - som vel snarere burde hedde "Digitaliseringssammensværgelse"? Føler de sig ikke ansvarlige for at sikre vore data mere end et par år frem i tiden?

Vi må kunne forlange en forklaring. Er de ikke klare over dette, eller ignorerer de det bevidst, fordi det kunne gå ud over de store planer, hvis man skal se realistisk på fremtiden?

Dagens artikel i Computerworld tyder på, at du har ret i den bekymring vedr. kryptering, Bjarne Nielsen

Jeg har heller ikke læst den artikel, og overskriften er vist ... hvad der fagtermen? ... "skarpt vinklet". Mon ikke man i teksten nuancerer det en del?

Det håber jeg, at du har ret i, Bjarne Nielsen. Ellers ser det sort ud.