ATV: Nationalbanken bør udvikle en kryptovaluta

Blockchain betyder farvel til, at offentlige myndigheder eller banker har enekontrol - og vi bør se at komme i gang med at eksperimentere med teknologien, mener ATV.

ATV's Digitale Vismandsråd slår nu på tromme for, at danske myndigheder og virksomheder bør se at komme i gang med at se nærmere blockchain-teknologien, så Danmark kan bevare og udbygge sin position omkring it-infrastruktur til gavn for både private og offentlige aktører.

Det skriver ATV i et spritnyt notat, 'Blockchain – en ny teknologi med potentiale'

Blandet andet kommer ATV med en direkte opfordring til Danmarks statsbank:

»For eksempel kunne man forestille sig, at Nationalbanken – eventuelt i samarbejde med en række nordiske eller private banker - afsøgte muligheden for at udvikle en kryptocurrency,« skriver ATV.

Det duer ikke lade andre aktører rende med stafetten, mener ATV:

»Blockchain er et klassisk eksempel på en ny teknologi, som indeholder en række fordele og nye muligheder – og derfor bør undersøges aktivt og ikke bare bør overlades til en 'vent og se'-tilgang,« skriver Akademiet i notatet, der er udarbejdet af professor og institutleder ved CBS Jan Damsgaard og Nordic Technical Executive og CTO Hans Peter Dueholm, IBM.

Svenskerne rykker på kryptovaluta

Version2 kunne for nylig fortælle, at verdens ældste nationalbank, den svenske, offentligt har luftet muligheden for, at man vil være den første i verden med en kryptovaluta eller e-valuta, kaldet en e-krone.

Læs også: Sveriges Riksbank vil indføre egen kryptovaluta

Helt generelt mener ATV, at Danmark som en stærk videnbaseret økonomi skal være på forkant med, hvad nye teknologier kan og ikke kan:

»Det er derfor væsentligt, at universiteter og uddannelsesinstitutioner aktivt eksperimenterer med teknologien - meget gerne i samspil med den private sektor og offentlige myndigheder,« skriver man.

Blockchain rummer ifølge ATV store potentialer, som kan stække statsmagten og den magt, som klassiske institutioner som f.eks. bankerne har haft.

»Det er som sådan farvel til, at for eksempel en offentlig myndighed eller en bank har enekontrol over 'den store bog', hvori 'sandheden' står – for det samme register ligger på de enkelte interessenters PC eller server.«

»Teknologien giver altså i sig selv mulighed for at opbygge og sikre tillid mellem partnere i et netværk uden brug af en mellemmand, der fungerer som den centrale koordinator.«

Med Blockchain og dens indbyggede sikkerhed åbnes nye muligheder for gennemsigtighed omkring offentlig sagsbehandling og for borgerservice, der kan involvere transaktioner med følsomme oplysninger.

»Konkret kan man forestille sig, at man gemmer sundhedsdata, stemmesedler, ejerskabsdokumenter, ægteskabsattester og retssagsdokumenter i Blockchain-form, så de hverken kan slettes, manipuleres eller mistes,« skriver ATV.

For eksempel kan smarte kontrakter, der holdes på en Blockchain, give enheder mere selvstændighed og give dem mulighed for at finde modparter til at understøtte midlertidige behov.

Det kan ske i form af smart lås, der kan overføre ejerskabet af fysiske varer eller anmodning om service uden behov for et centralt styringssystem.

Et konkret eksempel

Et eksempel kan være med til at tydeliggøre værdien og nogle af de potentielle fordele. Det kunne være en byggesag. Her involveres en række offentlige instanser, en arkitekt, en projektansvarlig ingeniør og en række håndværkere med forskellige kompetencer og roller.

I dagens situation resulterer det i, at der sendes dokumenter, tages kopier af dokumenter, afholdes byggemøder for at sikre koordinering – alt sammen fordi de enkelte kun har adgang til den information, der ligger på vedkommendes egen lille informations-ø.

Måske sidder der en koordinator, som forsøger at fordele informationen så godt som muligt, men det sker ud fra koordinatorens indsigt. Med et delt register vil alle have adgang til den samme information, der hele tiden vil være fuldt opdateret.

Det vil sige, at tømreren kan se, når mureren er færdig – og derfor ikke behøver at vente på det næste byggemøde. Arkitekten og projektledelsen kan løbende følge med i fremskridtene og koordinere, og de offentlige myndigheder kan lave en løbende opfølgning på, at tingene bliver som forventet og godkendt.

Alle kan se godkendelserne og færdigmeldingerne og eventuelle aftalteændringer.

Andre eksempler kunne være en personskadesag eller en sygdomsjournal eller noget helt fjerde – og gevinsterne vil være de samme.

»Om end der her nok ville rejse sig et yderligere niveau af spørgsmål omkring privacy,« erkender ATV.

Der er også faldgruber

Det tekniske råd slår dog også fast, at Blockchain selvfølgelig ikke er svaret på alle problemer omkring proces og transaktioner.

»Man skal heller ikke undervurdere de tekniske og organisatoriske udfordringer, der er ved at bygge et delt system. Det er ikke lettere at lave en god datamodel for det fælles register, end det er at lave en for sin egen lille del - snarere tværtimod.«

»Og endelig er det klart, at teknologien ikke kun kan bruges i det godes tjeneste,« skriver ATV og nævner, at blockchain også er anvendt til hvidvaskning og andre lyssky aktiviteter.

»Blockchain er så meget i rampelyset, at der er en risiko og fare for, at teknologien bliver placeret som et universalmiddel mod alle dårligdomme og derfor næsten uundgåeligt vil skuffe. Det er derfor væsentligt, at vi forholder os kritisk til anvendelsen,« skriver ATV i notatet.

Blockchain skal udvikles

Blockchain ATV har en række punkter, hvor danske teknikere kan være med til at udvikle blockchain-teknologien:

  • For at sikre den udbredelse, som er kritisk ved en peer-to-peer løsning, er det nødvendigt, at der skabes en åben teknologi, som sikrer interoperabilitet mellem forskellige systemer, sådan som vi kender det fra internettet.

  • Det er nødvendigt, at der etableres en standardiseret måde at implementere teknologien, at overføre data og at opbevare data på.
    Standardiseringen skal som minimum være på plads internt i det enkelte netværk, men ideelt på tværs af netværk ligesom internettet og intranet deler den samme teknologi. Blockchain giver ikke mening uden interoperabilitet.

  • Grundteknologien skal udvikles, så den adresserer de sikkerhedsmæssige og privacy-mæssige krav, der vil være, hvis det fælles register har forskellige interessenter med forskellige accessrettigheder, som det ville være tilfældet i eksemplet med byggesagen, hvor en offentlig instans har brug for egen specifik information.

  • Bitcoin har nogle karakteristika, der ikke passer med de krav, der gælder for et reguleret område som eksempelvis tingbogen.
    Bitcoin er anonym og "permissionless", og hvis man vil bruge teknologien til at registrere meget værdifulde assets, for eksempel en ejendom, ønsker man ikke anonymiteten – tværtimod.

  • Anonymitet kan erstattes af en pseudonym struktur, der slører den enkelte aktørs ægte identitet – og med en kobling til NemID vil man kunne etablere forbindelse til den enkelte aktør. Men man kan også have en implementering af Blockchain med fuldt identificerbare aktører.

  • Der er også et behov for at kunne rulle transaktioner tilbage i tilfælde af svig eller fejl – og der skal være en juridisk ramme for konfliktløsning.

  • I Bitcoin er de kryptografiske processer så tunge, at svartider og skalering er en udfordring.
    Hvis man derimod bruger Blockchain inden for et netværk med kendte aktører, så kan processerne simplificeres, svartiderne afkortes, og skalerbarheden øges. Der er behov for yderligere udvikling af teknologi, herunder specialiseret hardware, hvis man skal kunne håndtere meget store transaktionsmængder.

  • Omkostningerne ved infrastrukturen vil selvfølgelig også være en afgørende faktor – ikke mindst hvis en IOT-løsning skal gøre brug af Blockchain. Her har man måske brug svartider på millisekunder, og det kan man ikke i dag.

Der er næppe nogen tvivl om, at mange løsninger med Blockchain vil kunne bidrage til større effektivitet og sikkerhed. Og de fleste vil nok nikke genkendende til, at en proces bliver forbedret med en større gennemsigtighed.

Men kan det ikke gøres uden Blockchain?

»Svaret er, at det kunne den selvfølgelig. Man kunne lave en central database og dele/fordele informationen. Men her melder spørgsmålet om ejerskabet sig som det første punkt – og dernæst spørgsmålet om integritet og uafviselighed. Hvis der efter fem år pludselig kommer en diskussion om, hvorvidt kommunen gav sin godkendelse, så er det med Blockchain ikke et spørgsmål om et centralt register mod en delvis kopi - eller hvem der har den rigtige/endelige version, men om præcis de samme data,« skriver ATV.

Hvor ATV altså generelt er meget positiv over for mulighederne i ATV, er der tilsyneladende en mere afventende holdning i f.eks. Nationalbanken:

KMD's administrerende direktør, Eva Berneke, fortalte for nylig på en konference, at hun har spurgt til teknologien inde i Havnegade i København:

»Det er spændende teknologi, men vi regner med, at den danske krone står en del tid endnu,« lød svaret til hende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Michael Aggerholm

Bitcoin og BlockChain teknologien blev dybest set opfundet for at kunne skære centrale autoriteter som eksempelvis myndigheder og banker ud af flowet, og dermed gør det både billigere, sikrere og hurtigere for individer at overføre penge til hinanden.

Bankerne har med sine gebyrer og helt uforståeligt lange overførselstider været en glimrende katalysator for denne udvikling, og jeg kan personligt ikke se nogen som helst årsag til at adoptere deres version af BlockChain, som igen giver banker og myndigheder en central og bestemmende rolle, påfører ekstra omkostninger og giver dem mulighed for at tage mine penge fra mig hvis de synes. Hvilket argument skulle der være for at vælge at gøre dette? Jeg kan ikke se validiteten af nogen punkter på teknisk råds "mangelliste":

  • BlockChain er og har altid været open source og fuld cross platform og med et åbent API som alle kan anvende.

  • "Det er nødvendigt, at der etableres en standardiseret måde at implementere teknologien, at overføre data og at opbevare data på". Det er en noget subjektiv vurdering, tenderende til en påstand synes jeg. Andre vil vurdere at det ikke er nødvendigt. De etablerede Wallets er alle open source og repræsenterer hver især udmærkede implementeringer af BlockChain teknologien.

  • Privacy og en public ledger er to modsat rettede ting. Men der er intet der forhindrer aktørerne i at inkludere krypterede data i transaktionerne.

  • Anonymiteten er præcis helt central for anvendelsen af BlockChain. Ikke flere tåbelige cpr numre, ikke flere passwords og pin koder. Du har din private key og intet fortæller da mere end den, om du ejer noget eller ej.

  • Der er intet behov for at kunne rulle transaktioner tilbage, udover at give centrale myndigheder mere magt og autoritet. På den måde svarer systemet jo til at vi benytter kontanter. Der er rigelig med lovgivning der håndterer juridiske konflikter der involverer kontanter.

  • Bitcoin er designet på en måde der ikke er egnet til eksempelvis POS. Men det er der mange andre krypto alternativer der kan gøre. DogeCoin er eksempelvis fint egnet til POS fordi transaktionerne sker næsten omgående. Til verificering af blokkene kan man godt anvende specialiseret hardware, det findes der allerede et kæmpe økosystem omkring. Men i et lukket system vælger man jo selv hvor "tung" krypteringen skal være.

  • Hvis man gerne vil have svartider der måles i millisekunder er en peer to peer løsning ikke helt det rigtige valg. Man KAN banke en skrue i med en hammer men hvorfor ikke bare vælge en god skruetrækker?

  • 4
  • 0
#3 Hans Schou

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE----- Hash: SHA1

Hvis man vil forhindre noget i at manipuleres, vil jeg anbefale PGP. Det gennemprøvet. Lad være med at opfinde noget nyt (med huller i). -----BEGIN PGP SIGNATURE----- Version: GnuPG v1

iQEVAwUBWEE3ZkCm8ALcEYGYAQKyfAgAsOrQK/ZTrl6TB7Pzps81ehmR1OYSaPeh VGntQ9jYDk44xe87berhw2GMvebCRaeKSmlPlZ4RbfQHpNv2/Yod8dPoLHmjOivq WLvdK/0OI81Dm8xcfBvF293JnQj7PmxA4z57M5HiRoA91czVa9Fb311dn+Wd4vcj a+WbbeCUofoCrjoLsVlK+1tZlhISz8XSHm186aFIXsCEgeWsvxUmxto2RtvY/v2I vIN8K7Qev8WzPAFo+3b92mtvxqnwWNOjQmmi6p6Q/g0v+7aQ5JCi2S0P5KHJI12D HcRaLCr1DiUulX/AaPxiIgnm3vHV3YIu3pCglkV4iOoCZn1abdRUJQ== =zMdA -----END PGP SIGNATURE-----

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere