ATP køber mainframe-drift hos KMD for 400 millioner

Nu er aftalen på plads: IBM bliver smidt på porten, og KMD overtager de næste fire år mainframe- og SAP-drift hos ATP. Regningen bliver på 400 millioner kroner.

De sidste detaljer om ATP's udskiftning af it-driftsleverandør er afgjort, og pensionsfirmaet endte med at sætte kryds ud for alle de muligheder, som KMD tilbød. Dermed ender regningen på runde 100 millioner kroner om året, svarende til i alt 400 millioner kroner.

Aftalen med KMD dækker drift af mainframes, servere og SAP-miljø, og med i opløbet var også IBM, der er ATP's nuværende leverandør, og NNIT, som dog kun bød på SAP-delen.

Men det var ikke et spurt-opløb, som ATP's it-direktør formulerede det over for Version2, da aftalen med KMD blev afsløret i marts. KMD var med andre ord flere længder foran IBM, selvom IBM havde den hjemmebanefordel, at man ikke skulle bruge penge og kræfter på at migrere hele ATP's store it-setup.

ATP's nuværende mainframeplatform er baseret på z/OS og DB2, hvor MQ/CTG anvendes til kommunikation med det decentrale miljø og SAS til datawarehouse. Der er for maj måned 2009 (akkumuleret) anvendt kapacitet svarende til cirka 900 MIPS, cirka 9 terabyte DASD (inklusive spejl) og cirka 35 terabyte data (compressed) svarende til cirka 500 celler i tapekonfigurationen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere