Atlanta er stadig i knæ efter cyberangreb i marts

Illustration: pixabay
Bystyret i Atlanta erkender, at byen stadig er i knæ, efter et hackerangreb ramte byen i marts.

Atlanta, hovedstaden i den amerikanske stat Georgia og en by med næsten 5,5 mio. indbyggere, har stadig omfattende it-problemer, efter et cyberangreb ramte byen den 22. marts i år.

Det skriver Tech Crunch

Under et budgetmøde offentliggjorde Daphne Rackley, som er Atlantas midlertidige Chief Information Officer og leder af Atlanta Information Management, at mindst en tredjedel af byens 424 softwareprogrammer stadig er offline eller delvist ubrugelige. Næsten 30 pct. af de påvirkede programmer regnes for at være kritisk nødvendige hvilket vil sige, at de tjener funktioner som retssystemet og kriminalitetsbekæmpelse.

Hendes afdeling, Atlanta Information Management, har allerede et budget på 35 millioner amerikanske dollars og har fået over to millioner dollars ekstra i krisehjælp til at rydde op efter angrebet. Rackley formoder, at de må bruge yderligere 9,5 millioner dollars for at få repareret byens it-infrastruktur.

Ransomware angreb

Angrebet blev gennemført den 22. marts, formodentlig af hackergruppen SamSam, som har udført lignende angreb siden 2015.

Hackerne krypterede diverse filer på tværs af adskillige softwaresystemer og krævede en løsesum på 50.000 amerikanske dollars udbetalt i bitcoins.

Systemer, som står for parkeringsbøder og betaling til vand og el, er påvirkede. Ansatte i byens administration fik forbud mod at tænde deres computere de første fem dage efter angrebet. Ifølge Atlantas politichef ødelagde angrebet også flere års videooptagelser fra politibiler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Per Larsen

Næ---- vel. Det er jo bare en by, men antallet af indbyggere er som i DK. De har nok ikke styr på deres IT. Men det har vi jo angiveligt her i Danmark --- eller, -- hvad hvis det skete i vores offentlige systemer her...? Det er jo set, i mindre grad ganske vist.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere