Atea: Vi accepterer ikke bestikkelse

10. juni 2015 kl. 15:4227
Atea: Vi accepterer ikke bestikkelse
Illustration: Jesper Kildebogaard.
It-leverandøren Atea bekræfter, at selskabet er blevet undersøgt af politiet i forbindelse med sagen om mulig bestikkelse i Region Sjælland.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den store it-leverandør Atea bekræfter, at selskabet er blevet undersøgt af politiet i forbindelse med efterforskningen af den store sag om mulig bestikkelse i Region Sjælland, hvor 13 personer blev anholdt tirsdag.

I en pressemeddelelse oplyser Atea, at sagen involverer tidligere Atea-medarbejdere. En nuværende Atea-medarbejder er dog 'måske' også involveret.

Atea understreger, at ingen fra Ateas ledelse er varetægtsfængslet i sagen. Ud af de 13 anholdte blev seks personer varetægtsfængslet efter grundlovsforhøret med den begrundelse, at der var risiko for, at de kunne hindre efterforskningen.

Sagen begyndte angiveligt i 2007, hvor ledende medarbejdere, som på daværende tidspunkt var hos Atea, stillede en konto til rådighed for medarbejdere i it-afdelingen hos Region Sjælland, som blandt skulle være blevet brugt til private rejser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre Atea-medarbejdere stiftede senere deres eget it-selskab, hvor den mulige bestikkelse angiveligt fortsatte.

Atea oplyser, at selskabet samarbejder med både Region Sjælland og politiet om efterforskningen. Selskabet tager afstand fra brugen af bestikkelse.

»Det er afgørende for Atea at udvise ordentlig forretningsskik, og vi accepterer ikke bestikkelse,« udtaler administrerende direktør Morten Felding fra Atea ifølge pressemeddelelsen.

27 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
14. juni 2015 kl. 11:36

Ateas direktør er sigtet:"... Men han erkender, at der er rejst en sigtelse mod ham. Den drejer sig om, at han ikke har grebet rettidigt ind over for en rejse til Dubai,". Han har med andre ord været vidende om at det foregik, men intet gjort for at stoppe det. I stedet sender han skylden nedad i organisationen for at redde sin egen røv. Føj hvor er det ikke en direktør værdig.

21
14. juni 2015 kl. 07:53

Grundlæggende finder bestikkelse vel kun sted, fordi det produkt, man tilbyder markedet ikke er godt nok. Det bør give anledning til at kigge indad.

Den anden ting jeg tænker på er, at ledelsen altid er ansvarlig. Om det er direkte eller indirekte, så kommer vi ikke udenom, at man i en eller anden form dikterer, at salget skal hjem. Så gennem dette pres avler man stor kreativitet.

Helt ideelt set bør man vel skabe et produkt, som ingen konkurrence har, og som derfor ikke behøver yderligere smørelse. At skabe en niche.

Umiddelbart tænker jeg iPhone. Jeg tror ikke Apple har større problemer med at afsætte, netop fordi de har gjort forarbejdet i udviklingsdelen.

Og er det ikke der, vi gerne vil hen her i Danmark?

20
13. juni 2015 kl. 12:54

"Hvad var formålet med den konto? Jeg kan ikke svare på, hvad formålet oprindeligt var. Jeg ved ikke nøjagtig, hvornår den blev startet, men det er højst sandsynligt tilbage fra regionens start. Og hvorfor den blev startet, må den tidligere ledelse svare på, siger Morten Felding, der tiltrådte som administrerende direktør 1. maj 2014.

Inviterer I regionens it-folk på rejser?

  • Nej. Hvis en rejse har været af en sådan karakter, der har været fremme, så er det en størrelse, der er absolut uacceptabel. De rejser har ikke haft karakter af noget fagligt, men derfor kan det godt være en rejse til Dubai, hvis det for eksempel har været af faglig karakter, siger Morten Felding."https://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/06/12/223719.htm

To spørgsmål:

  1. Hvorfor lige ved regionens start?
  2. Hvad kan der være af faglige grunde til, at forhandlinger af IT-kontrakter i danske regioner skulle foregå i Dubai?
27
14. juni 2015 kl. 17:45

Finn Thøgersen og Frithiof Jensen: Ja, de eksempler I nævner, var lige mine tanker. Jeg håber bare, at der var nogen, der kunne komme i tanker om LOVLIGE grunde til at tage til Dubai på Ateas regning, når nu direktøren lader til at mene, at disse lovlige grunde findes. Min fantasi slog ikke til at finde på dem, men derfor kunne de jo godt findes, når nu han nævner dem.

I lyset af det, der lige er kommet frem: https://nyhederne.tv2.dk/krimi/2015-06-14-ruller-bestikkelses-lavinen-nu-nye-afsloerende-stikproever

så tør man ikke tænke på, hvor sagen ender. Gad vide hvor mange af statens chefer og indkøbere, der har været i Dubai?

23
14. juni 2015 kl. 12:27

To spørgsmål:</p>
<ol><li>Hvorfor lige ved regionens start?</li>
<li>Hvad kan der være af faglige grunde til, at forhandlinger af IT-kontrakter i danske regioner skulle foregå i Dubai

  • Det er vel der samarbejdet er startet.
  • Du ligger ord i munden på ham. Han skriver at udlandsture kunne være af "faglig karakter". Det kunne feks. være en messe, konference eller lignende. Han nævner ikke noget om forhandling af kontrakter. Ikke at det gør det bedre når det foregår i det offentlige, den slags er no-go. Man skal selv betale.
  • 24
    14. juni 2015 kl. 15:05

    Mads Bendixen: Jeg regnede i min naivitet messer, konferencer o.l. som del af forhandling af kontrakter. Ellers kan jeg da slet ikke se, hvorfor Atea skulle betale for regionens deltagelse.

    10
    11. juni 2015 kl. 10:31

    Jeg er sådan set ikke i tvivl om at i et større firma kan 100.000 sagtens bogføres kreativt over 8 år, så ingen vil kunne fatte mistanke - det ses jo også af de sager hvor der er nogen der har begået underslæb for selv langt større beløb, men først er blevet opdaget efter mange år.

    Men vi kan anskue bestikkelsen fra to sider:

    På modtagersiden kan det sagtens være ret langt nede i hierarkiet den modtages, f.eks. som hjælp for at gelejde en handel igennem, hvorfor det ikke er sikkert at toppen overhovedet er klar over det sker, fordi modtageren har en personlig interesse.

    På afgiversiden er man nødt til at være væsentlig højere i hierarkiet, da man ellers ikke disponerer over midlerne, dvs. her er man meget tættere på toppen, for i modsætning til underslæbet får den der afgiver bestikkelsen ikke noget personligt ud af det. Altså der skal være en ånd i firmaet som går ind for bestikkelse, før det begynder at beflitte sig med at give bestikkelse, og det vil være urealistisk ikke at tro at den ånd udgår fra et sted meget, meget nær toppen.

    11
    11. juni 2015 kl. 10:42

    Christian: Tak for endnu et godt svar - jeg bliver klogere og klogere...

    Der er god logik i det, du siger - det er vel også på afgiversiden, at en evt. konto med midler til diverse goder, findes? Så den har modtagersiden nok ikke indsigt i.

    På den anden side: I forbindelse med store udbud, så bør det vel vække mistanke, hvis involverede personer på modtagesiden tilbydes uforholdsmæssigt luksuriøse rejser, hvor det faglige indhold måske er til at overskue? I hvert fald, hvis disse rejser foretages i embeds medfør (frihed fra arbejde etc.), og ikke helt privat.

    Hvis der er tale om IT-kontrakter i det offentlige herhjemme, så bør der jo være en meget tydelig faglig begrundelse for, at evt. forhandlinger om disse absolut skal foregå i Dubai. Den slags bør ledelsen i toppen vel være opmærksomme på?

    Jeg ville jo tro, at de store kontakter også nødvendigvis forhandles på plads langt oppe i organistationen, og ikke af lavere rangerende embedsmænd. Men det er et gæt - det aner jeg ikke noget om (men det håber jeg da er tilfældet).

    14
    11. juni 2015 kl. 11:34

    På den anden side: I forbindelse med store udbud, så bør det vel vække mistanke, hvis involverede personer på modtagesiden tilbydes uforholdsmæssigt luksuriøse rejser, hvor det faglige indhold måske er til at overskue? I hvert fald, hvis disse rejser foretages i embeds medfør (frihed fra arbejde etc.), og ikke helt privat.

    Du skal ikke glemme at tænke på at almindelig sund fornuft, og den jura der gælder for dig og mig sjofelt tilsidesættes, når det drejer sig om inderkredsen i de parastatslige virksomheder, eksempelvis:

    https://finans.dk/artikel/ECE4486270/topchefer_i_skat_p%E5_betalt_safari/?ctxref=ext

    Der har været flere andre sager omkring Skat, jeg mindes at have set en udsendelse i DR for nogle år siden, hvor en tidlige ansat beskrev hvad der nærmest kunne betragtes som et tag selv bord, bla. til (leverandør)konferencer på et eksotisk sted, hvor indholdet var symbolsk, men partneren kom frit med, og indkvarteringen var helt i top osv. osv.

    Det vi ser i disse dage er kun toppen af isbjerget - Danmark er gennemråddent (something is rotten..), men som regel foregår det mere subtilt, eksempelvis ved at nu hjælper jeg jer til at få en fed ordre til staten, og tænk, så får jeg pludselig et kanon job hos jer om et år.

    Ingen penge, ingen synlig bestikkelse, men effekten er den samme.

    15
    11. juni 2015 kl. 11:36

    Christian Nobel: Enig - det er det, jeg frygter. Lad os håbe, at der denne gang er mod og vilje til også at kigge under overfladen.

    17
    11. juni 2015 kl. 11:46

    Christian: Helt enig. En ordentlig Offentlighedslov vill gøre det ulige lettere at holde lidt øje med den slags. Men det har vist desværre lange udsigter, frygter jeg.

    6
    10. juni 2015 kl. 19:50

    Man kan altså ikke aflæse eventuelle enkelt poster på udgiftssiden, der måtte være gået til bestikkelse eller returkommision, ud af et regnskab, for i et regnskab angives der typisk kun aggregerede hovedposter. For at kunne spotte og spore eventuelt misbrug, så må man grave sig ned i økonomi-/bogholderisystemet, og det er en opgave for såvel interne controllere og ekstern revision, der muligvis - muligvis ikke - har held til at kunne spotte den slags, afhængigt af hvilket niveau af governance man kører med i virksomheden, herunder også opsætningen af godkendergrænser, eskaleringsprocedurer m.m. i økonomisystemet. Hvis ikke den slags er på plads, så kan sådan en sag godt flyve igennem, uden at topledelsen og bestyrelsen opdager noget, især hvis hverken interne controllere og ekstern revision heller ikke fanger sagen.

    7
    11. juni 2015 kl. 07:42

    Tak for et godt svar, Flemming Nielsen. Men jeg finder det da foruroligende, hvis evt. bestikkelse i den størrelsesorden ikke nødvendigvis opdages af ledelsen.

    Så tør man jo slet ikke tænke på, hvad der ellers kan gemme sig rundt omkring i forbindelse med offentlige udbud.

    Der burde vel være pligt til at indrette intern og ekstern kontrol på en måde, så den faktisk FANGER den slags med rimelig sikkerhed? Ellers er revisionen vel ikke god nok?

    Det jeg mener er, at det vel burde være et lovkrav, at ens regnskaber og revision med rimelig sikkerhed afdækker den slags? Ellers kan firmaer jo have en interesse i at stille så lave krav til dette, at de kan benytte bestikkelse med meget ringe risiko for at blive opdaget?

    8
    11. juni 2015 kl. 10:06

    Selv tak, Anne-Marie :)

    Helt generelt kan man sige, at der findes internationale retningslinier for corporate governance, IFRS, som er udstedt af IASB, og langt de fleste lande har adopteret og indarbejdet dem i deres lovgivning. Så lovkravene er skam på plads, men den praktiske udfordring kan evt. være, hvordan det konkret er implementeret i det økonomisystem der anvendes.

    Jeg arbejder selv med SAP, især HR/Løn og finans-/controlling modulerne og de procesområder og datamodellering der hører til, så det kunne jeg godt holde et længere foredrag om. Men det er jo ikke nødvendigvis relevant her. Dog kan jeg sige, at der er behov for at grave sig rimelig detaljeret ned i både data- og procesmodellering, lave en masse arkitekturarbejde, fokusere på autorisations- og workflow setup, i tæt integration med selve kerneprocesserne på de forskellige typer af forretningsgange, der (forhåbentlig) kører med tæt integration til økonomistyringen. Og det gør nærmest alt i en virksomhed ;)

    Et nøglepunkt i den interne sikkerhed er den såkaldt "separation of duties", hvor forskellige funktioner og transaktioner der potentielt kan misbruges, skal holdes adskilt med flere forskellige rolleindehavere (med forretningsroller mappet til funktioner og stillinger i organisations-/stillingshierarkiet), der hver især udfører adskilte transaktioner, der indgår i en samlet transaktionskæde / forretningsproces. Det sikkerhedskoncept bygger på "constrained RBAC", som er defineret af NIST i USA (de svarer i et vist omfang til vores ISO organisation her i DK og Europa).

    SAP kan leve op til den slags, men det kræver en del arbejde af både konsulenter og kundens egne folk. Hvad de anvender hos ATEA, og hvordan det er sat op og implementeret hos ATEA, kan jeg ikke udtale mig om - det ville være for useriøst, for jeg har aldrig arbejdet sammen med dem, så tag venligst mit indlæg med et forbehold ift. den konkrete case omkring ATEA. Jeg prøver blot at skitsere, at lovgivningen og standarderne sådan set er på plads, og at der er visse systemer, bl.a. SAP, der i sit tæt integrerede design og arkitektur er lavet til at kunne honorere kravene, hvis man lavet implementeringen tilstrækkeligt solidt og gennemtænkt imod det evige potentiale for misbrug.

    9
    11. juni 2015 kl. 10:27

    Flemming: Igen tak for et rigtigt godt svar, som jeg afgjort bliver klogere af.

    Jeg kan forstå, at det er krævende at få økonomisystemet for en stor virksomhed til at være gennemskueligt på en måde, så denne type "ulovlige" transaktioner med rimelig sandsynelighed bliver opdaget- men at det kan lade sig gøre.

    Hvis lovkravene faktisk er på plads, så må fejlen jo ligge et andet sted. For set fra borgersynspunkt, så BØR vi jo sikre, at dette ikke sker. Det er simpelthen ødelæggende for samfundet og demokratiet, hvis store offentlige investeringer kan styres på afveje via denne slags pengestrømme. Fuldstændigt ødelæggende!

    Så såfremt der faktisk er foregået denne korruption via Atea, så må konklusionen vel være, at enten er det foregået med ledelsens vidende, eller også er Ateas økonomisystem og revision ikke godt nok til at leve op til lovens krav?

    Er det rigtigt forstået?

    Under forudsætning af, at den mistænkte bestikkelse bekræftes videre i sagens forløb, så er der da grund til stor bekymring for alle de øvrige kontrakter, Atea vist nok har med det offentlige, uanset om det så skyldes ledelsesbeslutniger eller økonomisystemer, der ikke er gennemskuelige nok.

    12
    11. juni 2015 kl. 11:11

    Er det rigtigt forstået?

    Ja, det er umiddelbart mit bud. Men som sagt er der jo ingen af os der har dybt indsigt (endnu) i sagen til at kunne udtale os om, hvad der helt konkret er foregået.

    En mulighed er jo også, at den omtalte returkommision (set fra regionens synspunkt) er landet på eksterne konti, der slet ikke er under kontrol af økonomisystemets setup, men at det f.eks. blot er nævnt sporadisk i emails eller lign., hvorfor gravearbejdet og controllingfunktionen nærmere skal foretages i email systemet, og ikke i økonomisystemet.

    Men fra leverandørens side vil jeg da umiddelbart antage, at de midler der er blevet brugt til den bestikkelse, der angiveligt er foretaget, nok bør kunne spores i deres økonomisystem. Spørgsmålet er hvordan det er posteret mht. artskontering og cost bærer, for den slags kan jo godt være angivet obskurt og misvisende, hvis der har ligget en bevidst ond vilje bagved, hvis man godt vidste at det nok ikke var helt rent i kanten at brug virksomhedens midler på den slags. Og hvis det tilmed er posteret med en længere række af små beløb over en længere periode, så kan evt. mekanismer omkring eskalering og godkendelse hos nærmeste overordnede chef, hvis beløbene overstiger de opsatte godkendergrænser i et økonomisystem også omgåes, hvis man nu skal lege spekulativ djævlens advokat.

    Jeg ved som sagt ikke om det er sådan det er foregået, for min indsigt i sagen er ikke større end din. Men rent holdningsmæssigt er jeg enig i, at den slags sager er undergravende for den tillid til et korruptionsfrit embedsværk, som vi ellers med rette nyder godt af her i Danmark.

    13
    11. juni 2015 kl. 11:19

    Flemming Nielsen.

    Tak for uddybning - du er i hvert fald langt mere inde i de sædvanlige mekanismer for den slags, end jeg er, uanset at du ikke kender den konkrete sag.

    Men selv hvis vi leger djævlens advokat og antager, at diverse ledelser ikke har haft mulighed for at opdage det, så gør sagen mig meget bekymret for, hvor ofte den slags sker. Lad os håbe, at den virkeligt bliver kulegravet helt til bunds - og med øjnene åbne for, at der kan være problemer andre steder også.

    5
    10. juni 2015 kl. 18:38

    Er det 1,5 million totalt fordelt over de 8 år og x personer? Det beløb virker ikke særligt stort sammenlignet med repræsentationsomkostninger i andre industrier. Overvej hvor meget "konference/træning/kursus" i de varme lande (eller Schweiz) koster, når alt er betalt. Beløbet virker småt. Men selvfølgelig hvis det er kontanter stillet til rådighed til indkøb af private møbler og middage efter eget ønske, og det er sket til 3 mand, så er det selvfølgelig klart ulovligt. På den anden side, hvis det er en konto til "netværksarrangementer" for 10-20 personer, så består problemet måske "kun" i at deltagerne har haft (for) meget indflydelse på planlægningen af arrangementerne?

    4
    10. juni 2015 kl. 17:46

    at ovennævnte kommentar om regnskaberne selvfølgelig kun er relevant, såfremt der faktisk viser sig at være gået 1 (eller er det 1,5) millioner til bestikkelse.

    1
    10. juni 2015 kl. 16:36

    Så må det vel være regnskaberne, der er noget galt med?

    3
    10. juni 2015 kl. 16:48

    "Regnskaberne"...:-) Den var ikke helt bevidst - men måske alligevel ikke helt ved siden af?