ASUS laver stationær minicomputer til Chrome OS

Googles styresystem, Chrome OS bliver nu også brugt i stationære minicomputere. Producenten kalder resultatet den mest kraftfulde Chrome-computer til dato.

Googles Chrome OS-styresystem breder sig nu også til stationære minicomputere. ASUS har udviklet en såkaldt Chromebox, der kører Chrome OS på en minicomputer, der ligner Intels NUC-maskiner. Det skriver hothardware.com.

»ASUS Chromeboxen tilbyder den enkelthed, sikkerhed og fart, der følger med Chrome OS i den mest kompakte og kraftfulde Chrome-maskine til date. Den er perfekt til hjemmet, klasseværelset eller kontoret,« siger Googles leder af Product Management, Felix Lin til hothardware.com.

Illustration: ASUS

Fordelen ved minicomputer-formatet er ifølge ASUS, at boksen giver plads til en processor, der kan multitaske hurtigt nok samtidig med, at boksen kan kobles til to displays og understøtter eksempelvis 4K UHD-afspilning, der gør boksen relevant som underholdningscomputer i samspil med et tv. Til dette formål har boksen også et såkaldt VESA-ophæng, der gør det muligt at montere den bag på et tv.

Chromeboxen leveres i to versioner, den billigste i en udgave med en Intel Celeron 2955U-processor og den anden med en Intel Core 3 4010U. Derudover understøtter boksene 802.11n Wi-Fi, Bluetooth 4.0 og har fire USB 3-porte, en HDMI- og en display-udgang samt et tovejs jackstik til lyd og en kortlæser.

Illustration: ASUS

Chromeboxens billigste model vil koste 179$ i USA, vor den sælges fra marts måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Helge Svendsen

Kan du sikkert sagtens men hvorfor?

Hvis du køber den her er det vel for at køre Chrome OS?

Der er masser af små computere, der kommer uden os, der her bedre mulighed for selv at installere og pille.

  • 2
  • 3
#5 Peter Warholm

Quote "Der er masser af små computere, der kommer uden os, der her bedre mulighed for selv at installere og pille."

?eksemple der er lige så kompakt og ren i linjerne? ;-)

Men en af problemerne er vel at denne er optimeret til Chrome => mindre optimeret til andet...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere