Asus lancerer kraftfuld konkurrent til Raspberry Pi

Asus’ mikrocomputer Tinker Board kan afspille video i 4K.

Siden enheder som Arduino og Raspberry Pi blev lanceret, har en række selskaber forsøgt sig med alternativer til de populære mikrocomputere. Nu melder computerproducenten Asus sig også på markedet.

Asus har stilfærdigt udsendt mikrocomputeren Tinker Board, der skal konkurrere med enheder som Raspberry Pi om at blive grundlaget for hjemmebyggede mediecentre.

Læs også: Ny Raspberry Pi er specialdesignet til hardware, der ikke findes endnu

Tinker Board er på størrelse med den populære Raspberry Pi, skriver Engadget. Men hvor Raspberry Pi rummer 1 GB RAM, bryster Tinker Board sig af det dobbelte.

Dertil kommer en Rockchip ARM Cortex-A17 quad-core processor, som gør det muligt at spille video i 4K og lyd i 24-bit. Chippen er den samme, der findes i flere Asus Chromebooks.

Enheden kommer med fire USB 2.0 porte, et microSD-slot, en HDMI-port samt WiFi og Bluetooth understøttelse. Dertil kommer en Gigabit LAN-forbindelse.

Læs også: Folkene bag Raspberry Pi frigiver eget OS til gængse computere

Softwaremæssigt understøtter Tinker Board Debian Linux med medieafspilleren Kodi. Som Engadget bemærker, mangler Tinker Board dog det år gamle udviklermiljø, som eksisterer omkring Raspberry Pi. Som hobby-projekt kan Tinker Board-ejere dermed forvente at starte på noget nær bar bund.

Med den ekstra kraft kommer også en højere pris. Tinker Board går til omkring 470 kroner - ca. 100 kroner mere end den seneste Raspberry Pi.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Hvad jeg er spændt på, er om ethernetporten hænger på via USB eller den er i stand til at 'levere'.

Og dét har jeg - desværre - endnu ikke set noget om.

RK3288 har Gb Ethernet via en GMAC controller, så der er vist ingen risiko for at den ikke skulle kunne levere:

http://www.t-firefly.com/download/firefly-rk3288/hardware/Rockchip%20RK3...

Desværre ser det ud til at Asus ikke har implementeret den eMMC der er understøttet på chippen, så man stadig hænger på SD kortet.

Og før der går sædvanlig V2 dollar mode i den, så kan den umiddelbart fås i Norge til 600 norske kroner, inklusive moms:

https://www.proshop.no/Mini-PC-Android-Raspberry-Pi/ASUS-Tinker-Board-2G...

  • 2
  • 2
Povl H. Pedersen

af hvad man skal bruge den til.

Man kan få masser af Pi'er og alternativer, og for $20-25 kan man få en Orange Pi med Allwinner H5 (A53 64-bit, quadcore 1.2GHz), 1GB RAM, som også er lavet til 4k (6x Mali450), og som også har Gbit.

Der dukker nyt hardware op hele tiden. Jeg har et par OrangePi til ca. 100kr stykket med WiFi, som gør deres job fint. Den ene kunne nok erstattes af en ESP8266.

  • 2
  • 0
Mikkel Kirkgaard Nielsen

Asus gør ikke meget ud af at fortælle om hvor åben hverken hardware eller software i deres påståede "rode-brædt" er.

I præsentationen benævner de den "open hardware", men uden at forklare nærmere, og det er svært at finde detaljeret information om produktet. På Asus-support-siden er der dog en FAQ, et diagram og software (Kodi+Debian image, og GPIO API til C+Python).

Desværre uddyber intet af det om licenser eller rettigheder, og diagrammet er ikke komplet, men viser kun konnektorernes forbindelser. Bedre end ingenting, ja, men ret langt fra åbent hardware efter min mening.

Her den obligatoriske udpaknings-video.

Mikkel

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Asus gør ikke meget ud af at fortælle om hvor åben hverken hardware eller software i deres påståede "rode-brædt" er.

Den er nok ikke specielt åben, så det er nok mere at Asus ukritisk bruger et buzzword, fordi der kan køres linux mv. på den - og husk er den er ikke sw kompatibel med RPi, og der findes endnu heller ikke noget Armbian image til den.

Skal man have rigtig åben hardware (selv om man stadig hænger på Allwinners SOC), så skal man vende blikket mod Olimex, hvor alt hw layout er frit tilgængeligt.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Det gør den da vel egentlig ikke - der har været en omtale her, og tilsvarende en omtale på alle andre medier, fuldstændig på samme linie som når andre (nye i det spil) fabrikanter bringer et nyt kort på markedet.

Og i det spil er det selvfølgelig altid lidt interessant når de store spillere på motherboard markedet kommer ind og begynder at blande sig, og det er da også lidt interessant at se at der er ved at være en tendens til at RPi'ens (ikke allermest begavede) formfaktor er ved at udvikle sig som en de facto standard

  • 0
  • 0
Michael Eriksen
  • 0
  • 0
Christian Nobel

Mon det holder længe? "Nogle" tunge drenge (herunder ARM selv) prøver i hvert fald at knæsætte 96board formfaktoren som en slags ATX standard for ARM SoC.
https://www.96boards.org/

Jeg håber da inderligt du har ret, for jeg vil på ingen måde forsvare RPi's formfaktor, tværtom.

På de første versioner var connectors på det nærmeste nødlandet hist og pist på printet efter at være kastet ud fra 5 meters højde - det er så blevet lidt bedre efterfølgende, men placering i vinkel (helt ude i hjørnet) er stadig håbløs, og brugen af micro usb til strømforsyning er en misforståelse.

Så hvis 96boards formfaktoren bliver en standard, så bliver der også et markedet for indbygningskasser af en høj kvalitet, til en fornuftig pris.

Jeg kan i dag købe nogle ganske pæne plastikkasser i Kina til et par dollars, men problemet er at man vil ikke have for mange på lager, for man ved jo ikke om RPi pludselig laver om på placering af stik, og så kan man ikke bruge kasserne - det vil ikke ske hvis der foreligger en fornuftig standard.

  • 0
  • 0
Michael Eriksen

Desværre mangler den standard et ethernet stik for at være rigtig brugbar.

Det er nu ikke rigtigt:

Ethernet
The board ​shall support a minimum of one RJ45 Ethernet port.
If a management port is implemented this port ​shall ​be the management port.
If a management port is not implemented this port shall be a system ethernet port.
The RJ45 connector ​shall be in the specified location
All on-board RJ45 network connectors shall be the type fitted with 2 LED indicators
Additional network connections (for example RJ45 or SFP+) ​may be placed on the designer I/O connector area at the back of the Standard board

http://www.96boards.org/ee-specification

Men jeg synes at der er rod i front- og bagkonnektorer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize