Vægtløs sysadmin: Astronauter reparerer computer på sidste Atlantis-tur

Det lykkedes astronauterne ombord på Atlantis selv af få gang i en af rumfærgens computere, efter den var stået af.

Astronauterne ombord på Atlantis fik en sidste mulighed for at agere it-supporter i vægtløs tilstand, efter en af rumfærgens fem såkaldte generelle computere var stået af.

Astronauterne Chris Ferguson og Doug Hurley genindlæste softwaren på computeren, hvorefter den har sluttet sig til de resterende computere ombord og arbejder planmæssigt, som NASA beskriver det.

Atlantis er ikke alene på sin sidste mission i rummet - det er også sidste flyvning i selve rumfærgeprogrammet.

NASA vil nu undersøge dataudtræk i forbindelse med nedbruddet for at finde frem til, hvorfor computeren stod af.

Rumfærgens generelle computere vejer over 30 kg, men kan ikke måle sig med selv en meget lille hjemme-pc, når det gælder kapacitet. (Foto: NASA)

De generelle computere ombord på rumfærgen er forholdsvis beskedne i forhold til en almindelig hjemme-pc og er således kun udstyret med en megabyte hukommelse og regner med 1,4 millioner instruktioner per sekund, men som NASA selv skriver, giver det ikke meget mening at placere den “nyeste teknologi i en maskine, der vibrerer som en lastbil hen over et vaskebræt, og som skal bringe et rumskib i kredsløb og sikkert tilbage.”

NASA oplyser endvidere om de generelle computere, at de normalt er meget stabile. Selve softwaren fylder omkring 400.000 kodelinjer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

I bemandede rumskibe er computerne i reglen forældede allerede inden, rumskibet tages i brug. Der er jo en lang designproces inden rumskibet opsendes, og enhver ændring af soft- eller hardware kræver en meget dyr gennemtestning. Så man holder sig til meget konservative løsninger. Og når rumskibet har 35 år på bagen, undrer det ikke nogen, at computerne er museumsgenstande.

Men alt andet lige, så virker den viste computer ikke som en, der er bedre rustet til rysteture og lignende end en moderne computer. En lille printplade er vel mere holdbar end et rack med en halv snes printplader?

Jens Pedersen

Ja - et forsigtigt bud er at selv en ældre IC (læs en IC man har haft tid til at gennemteste) kunne overgå performance med adskillige længder. Så mangler der stadig interfaces til omverdenen, men det kunne nok gøres på væsentligt mindre plads.

Den sparede plads kunne nok bruges på at lave ophæng der kunne skåne kredsløbet fra rystelser.

Når det ikke er gjort, ja så er det jo igen fordi man er ekstremt konservativt med at udskifte dele man har tillid til...

Tobias Tobiasen

"...Nyeste teknologi i en maskine, der vibrerer som en lastbil hen over et vaskebræt..."
Den analogi forstår jeg ikke.
Jeg tvivler på at man kan mærke det hvis en lastbil kører over et vaskebræt. Jeg tror i hvertfald at det meste nye teknologi sagtens kan overleve en tur i en lastbil hen over et vaskebræt.

Anders Christensen

Det skyldes en fejl i oversættes.
Den oprindelig tekst lød sådan her.

"That vibrates like an old truck on a washboard road"
Så det er vejen som er som et vaskebræt. Ikke en lastbil på et vaskebræk.

Tilsvarnede vej kan opleves nede ved at gods omkring lolland, kan ikke huske hvad det hedder :(
Var ved at tage livet af min bil, da de var så hurtige og ensforminge de riller i grus vejen, at vibrationerne fra motor til at svinge voldsomt :) Ikke super behageligt at skulle standse og at de helt faldt til ro, et par gange :)

Niels Danielsen

Det er selvfølgeligt ikke noget problem at lave noget nyt hardware der er robust over for de vibrationer der forekommer under opsendelse. Jeg vil tro at det meste automotive/industrielle elektronik kan klare det idag.

Problemet er at disse computere skal virke for ikke at mindste fartøj og besætning.
Da al elektronik har random hard and soft faults, det betyder at man ikke kan designe ikke redundante systemer så man kan garantere at det ikke fejer inden for f.eks. de 400 timer en mission kan vare (med en sandsynlighed for svigt på mindre f.eks. 1/1000000).
Systemet skal designes således at ingen elektrisk fejl må forstyrre driften af systemet. (Komponent fejl, ledninger der knækker/kortslutter, bit i CPU registre der flipper pga. stråling etc)
Det at designe, og validere sådanne safety related fail operational systemer er ekstremt dyrt.
Jeg har prøvet at google lidt, det virker ikke som om at der er nogen der sælger COTS hardware til fail operational control.

Log ind eller Opret konto for at kommentere