ASP.Net får gratis mini-database

Den gratis indlejrede database SQL CE Version 4 kan nu benyttes i wepapplikationer under .Net.

Nu kan Microsofts gratis indlejrede database SQL CE (Compact Edition) i version fire benyttes som datakilde i ASP.Net-projekter. Det skriver .Net-bossen Scott Guthrie i et blogindlæg.

SQL CE fungerer sammen med .Nets data-API'er og benytter en SQL-dialekt som er kompatibel med Microsofts store database SQL Server. Det betyder at udviklerne kan benytte gængse databasebroer så som Entity Framework and NHibernate med den lille database. Ifølge Scott Guthrie vil alle API'er som bygger på ADO.Net virke med SQL CE.

SQL CE kan benyttes uden at skulle installere noget som helst. Man kan blot kopiere de binære filer til ASP-projektets \bin-mappe. Man behøver ikke engang administrator-adgang.

På et senere tidspunkt vil den indlejrede database blive understøttet i Visual Studio inklusive de gratis Express-udgaver. Det vil give mulighed for at skabe og redigere tabeller med Visual Studios grafiske værktøjer.

Også senere vil Microsoft udsende værktøjer, som gør det muligt at flytte data fra SQL CE til SQL Server eller sky-databasen SQL Azure.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere